Kom og følg mig
7.-13. januar. Matthæus 1; Lukas 1: ›Lad det ske mig efter dit ord‹


»7.-13. januar. Matthæus 1; Lukas 1: ›Lad det ske mig efter dit ord‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»7.-13. januar. Matthæus 1; Lukas 1«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Billede
Maria og Elisabeth

7.-13. januar

Matthæus 1; Lukas 1

»Lad det ske mig efter dit ord«

Når du læser og overvejer Matthæus 1 og Lukas 1, så nedskriv de åndelige indtryk, du modtager. Hvilke doktrinære sandheder finder du? Hvilket budskab vil være bedst for dig og din familie? Studieforslagene i dette oplæg kan hjælpe dig til at finde yderligere indsigt.

Nedskriv dine indtryk

Ud fra et jordisk synspunkt var det umuligt. En jomfru kunne ikke blive gravid. Ej heller kunne en ufrugtbar kvinde, der var godt forbi den fødedygtige alder. Men Gud havde planer for fødslen af Guds Søn og Johannes Døber, så både Maria og Elisabeth blev mødre stik mod alle jordiske odds. Det kan være en hjælp at huske på deres mirakuløse oplevelser, når vi står over for noget, der synes umuligt. Kan vi overvinde vores svagheder? Kan vi røre et passivt familiemedlem? Gabriel kunne sagtens have talt om os, da han sagde til Maria: »Intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37). Og Marias svar kan også være vores, når Gud åbenbarer sin vilje: »Lad det ske mig efter dit ord« (Luk 1:38).

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus- og Lukasevangeliet

Hvem var Matthæus og Lukas?

Matthæus var en jødisk tolder eller skatteopkræver, som Jesus kaldte som en af sine apostle (se Matt 10:3; se også Bible Dictionary, »Publicans«). Matthæus skrev hovedsageligt sit evangelium til andre jøder, derfor valgte han at lægge vægt på profetier fra Det Gamle Testamente om Messias, som blev opfyldt gennem Jesu liv og tjenestegerning.

Lukas var en ikke-jødisk læge, der rejste sammen med apostlen Paulus. Han skrev sit evangelium efter Frelserens død hovedsageligt til ikke-jøder. Han vidnede om, at Jesus Kristus er både ikke-jødernes og jødernes Frelser. Han nedskrev øjenvidneberetninger om begivenheder i Frelserens liv, og han medtog flere historier med kvinder sammenlignet med de andre evangelier.

Se også Guide til skrifterne, »Evangelierne«, »Matthæus«, »Lukas«.

Matthæus 1:18-25; Lukas 1:28-35

Hvorfor skulle Frelseren fødes af en dødelig mor og en udødelig far?

Præsident Russell M. Nelson har forklaret, at Jesu Kristi forsoning »krævede … et personligt offer af en udødelig person, der ikke var underkastet døden. Alligevel måtte han dø og atter påtage sig sit eget legeme. Frelseren var den eneste, som kunne udrette dette. Fra sin mor arvede han magt til at dø. Fra sin Fader fik han magt over døden« (»Bestandighed midt i forandringer«, Stjernen, jan. 1994, s. 33).

Lukas 1:5-25, 57-80

Guds velsignelser kommer til hans tid.

Af en eller anden grund betød Guds tidsplan, at den velsignelse, som Elisabeth og Zakarias ønskede, nemlig at få et barn, kom senere, end de forventede. Hvis du oplever, at du skal vente på en velsignelse, eller hvis det synes som om, at Gud ikke hører dine bønner, så kan Elisabeth og Zakarias’ historie være en påmindelse om, at han ikke har glemt dig. Han har en plan for dig, og han holder altid sine løfter til sine retskafne hellige. Som ældste Jeffrey R. Holland har lovet: »Nogle velsignelser kommer hurtigt, andre kommer senere, og nogle kommer først i himlen, men for dem, som modtager Jesu Kristi evangelium, vil de komme« (En ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til«, Liahona, jan. 2000, s. 45). Hvordan forblev Zakarias og Elisabeth trofaste (se Luk 1:5-25, 57-80)? Venter du på en velsignelse? Hvad føler du, at Herren forventer af dig, når du venter?

Hvilke andre budskaber kan Herren have til dig i denne historie?

Billede
Elisabeth og Zakarias med lille Johannes

Efter Elisabeth og Zakarias trofast havde ventet, blev de velsignet med en søn.

Matthæus 1:18-25; Lukas 1:26-38

Den trofaste underkaster sig villigt Guds vilje.

Ligesom Maria finder vi nogle gange ud af, at Guds plan for vores liv er meget anderledes end det, som vi havde planlagt. Hvad lærte du af Maria om at acceptere Guds vilje? Skriv i de følgende skemaer udtalelser fra englen og Maria (se Luk 1:26-38) sammen med de budskaber, du finder i deres udtalelser:

Englens ord til Maria

Budskab til mig

Englens ord til Maria

»Herren er med dig« (v. 28).

Budskab til mig

Herren er opmærksom på min situation og udfordringer.

Englens ord til Maria

Budskab til mig

Englens ord til Maria

Budskab til mig

Marias reaktion

Budskab til mig

Marias reaktion

»Hvordan skal det gå til?« (v. 34).

Budskab til mig

Det er okay at stille spørgsmål, når jeg ikke forstår.

Marias reaktion

Budskab til mig

Marias reaktion

Budskab til mig

Når du læser om Josefs retskafne eksempel i Matthæus 1:18-25, hvad lærer du da om at acceptere Guds vilje? Hvad kan du lære af Zakarias og Elisabeths oplevelser (se Luk 1)?

Se også Mosija 3:19; Lukas 22:42; Helaman 10:45; Guide til skrifterne »Gabriel«.

Lukas 1:46-55

Maria vidner om Jesu Kristi mission.

Marias ord i Lukas 1:46-55 forudsagde aspekter af Frelserens mission. Hvad lærer du om Jesus Kristus af Marias udtalelser? Hvilken indsigt får du desuden om de velsignelser, som Frelseren tilbyder ved at sammenligne disse vers med Hannas ord i 1 Samuel 2:1-10 og med Jesu saligprisninger i Matthæus 5:4-12? Hvad lærer Ånden dig, når du tænker over denne indsigt?

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 1:1-17

Når din familie læser Jesu slægtslinje, kan du forklare, at den redegør for hans kongelige afstamning gennem Josef tilbage til kong David. Dette var betydningsfuldt, fordi det var blevet profeteret, at Messias skulle komme gennem Davids slægt (se Jer 23:5-6). Det kan være en god mulighed for at drøfte jeres egen slægtshistorie og fortælle nogle historier om jeres forfædre. Hvordan velsigner viden om jeres slægtshistorie din familie?

Matthæus 1:20; Lukas 1:13, 30

Hvorfor kunne personerne i disse vers have været bange? Hvad fik dem til at være bange? Hvorfor beder Gud dem om ikke at være bange?

Lukas 1:37

Hjælp din familie til at opbygge tro på, at »intet er umuligt for Gud« ved sammen at kigge i Lukas 1 og finde ting, som Gud gjorde, der kunne anses som umulige. Hvilke andre historier kan de fortælle om – fra skrifterne eller deres eget liv – hvor Gud udførte tilsyneladende umulige ting? Kig eventuelt i bogen Evangelisk kunst for at få ideer.

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Anvend skrifterne i vores liv. Når I har læst et skriftsted, så bed din familie om at anvende det i deres liv (se Undervisning på Frelserens måde, s. 21). Hvordan kan vi for eksempel anvende det, vi lærer om at reagere på Herrens kald af reaktionerne hos personerne i Matthæus 1 og Lukas 1?

Billede
Gabriel viser sig for Maria

Velsignet er du blandt kvinder, af Walter Rane