Doctrine and Covenants 2025
14.-20. april: »Jeg er den, som lever, jeg er den, som blev slået ihjel«


»14. april-20. April: ›Jeg er den, som lever, jeg er den, som blev slået ihjel‹«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025

»Påske«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025

Kristusfigur

14.-20. april: »Jeg er den, som lever, jeg er den, som blev slået ihjel«

Påske

Den 3. april 1836 var påskesøndag. Efter Joseph Smith og Oliver Cowdery havde været med til at give nadveren til de hellige i det nyligt indviede tempel i Kirtland, fandt de et stille sted bag et forhæng i templet og bøjede sig i stille bøn. Derefter, på denne hellige dag, hvor kristne over hele verden fejrer Jesu Kristi opstandelse, viste den opstandne Frelser sig i sit tempel og erklærede: »Jeg er den, som lever, jeg er den, som blev slået ihjel« (L&P 110:4).

Hvad betyder det at sige, at Jesus Kristus er »den, som lever«? Det betyder ikke blot, at han rejste sig fra graven og viste sig for sine disciple i Galilæa. Det betyder, at han lever i dag. Han taler gennem sine profeter i dag. Han leder sin kirke i dag. Han helbreder sårede sjæle og sønderknuste hjerter i dag. Så vi kan gentage ordene i Joseph Smiths stærke vidnesbyrd: »Efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det vidnesbyrd … som vi giver om ham: At han lever!« (L&P 76:22). Vi kan høre hans røst i disse åbenbaringer, vidne om hans hånd i vores liv og føle »den glæde, som denne sætning giver: ›Han lever! Vor Forløser stor‹« (Salmer og sange, nr. 70).

studieikon

Forslag til læring i hjem og kirke

ikon, seminar
Jesus Kristus lever.

De fleste af os har ikke set Jesus Kristus, sådan som profeten Joseph Smith gjorde. Men vi kan, som han gjorde, vide, at Frelseren lever, at han kender vores sejre og kampe, og at han vil hjælpe os, når vi har brug for det. Overvej jeres eget vidnesbyrd om den levende Kristus, når I grunder over spørgsmålene herunder og studerer de medfølgende ressourcer.

Der ligger styrke i at lære udenad. Ældste Richard G. Scott har forklaret: »Der kan ligge stor styrke i at lære skriftsteder udenad. At lære et skriftsted udenad er som at danne et nyt venskab. Det er som at finde en ny person, der kan hjælpe, når det kniber, komme med inspiration og trøst samt være en kilde til motivation i forbindelse med nødvendige forandringer« (»Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6). Hvis I finder et skriftsted om Frelseren, der er særligt betydningsfuldt for jer – måske et skriftsted, der kan trøste jer, når I har brug for det – så overvej at lære det udenad.

I videoen »My Spiritual Goal« (Mit åndelige mål) beslutter en ung kvinde at lære erklæringen »Den levende Kristus« udenad (Evangelisk Bibliotek). Hvad gør indtryk på jer ved hendes oplevelse? Hvad føler I jer inspireret til at gøre for at modtage sandhederne i »Den levende Kristus« i jeres hjerte og sind?

2:5

Let Your Goals Be Guided by the Spirit

For at lære mere om, hvordan Frelseren velsigner os i dag, kan I studere, lytte til eller synge »Han lever! Vor Forløser stor« (Salmer og sange, nr. 70). Det kan være inspirerende at se efter sandheder i denne salme, der også bliver undervist om i Lære og Pagter 6:34; 84:77; 98:18; 138:23.

Se også Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Jesus Christ« (Jesus Kristus), Evangelisk Bibliotek.

Takket være Jesus Kristus opstår jeg.

Joseph Smith vidste, hvordan det føles at sørge over sine kæres død, deriblandt hans far og to af hans brødre. Joseph og Emma begravede seks af deres børn, der hver især var yngre end to år. Fra de åbenbaringer, Gud gav, fik Joseph og Emma et evigt perspektiv.

Se efter sandheder om død og Guds evige plan i Lære og Pagter 29:26-27; 42:45-46; 63:49; 88:14-17, 27-31; 93:33-34. Hvordan påvirker disse sandheder den måde, I ser døden på? Hvordan påvirker de den måde, I lever på?

Se også 1 Korinther 15; Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 172-174,Easter.ChurchofJesusChrist.org.

Jesus Kristus udførte en »fuldkommen forsoning« for mig.

En måde at fokusere på Frelseren ved påsketid er at studere åbenbaringer i Lære og Pagter, der fortæller om hans sonoffer. Nogle kan findes i Lære og Pagter 18:10-13, 19:16-19, 45:3-5 og 76:69-70. Overvej at lave en liste over sandheder, som I finder i disse vers. For at øge jeres studium kan I tilføje sandheder til jeres liste ved at søge i Lukas 22:39-44; 1 Johannes 1:7; 2 Nefi 2:6-9; Mosija 3:5-13, 17-18; Moroni 10:32-33.

Her er nogle spørgsmål, der kan vejlede jer i jeres studium:

  • Hvad er Jesu Kristi forsoning?

  • Hvorfor valgte Jesus Kristus at lide og dø for os?

  • Hvad skal jeg gøre for at modtage velsignelserne ved hans offer?

  • Hvordan har jeg det med Jesus Kristus, når jeg har læst disse vers?

Se også Guide til Skrifterne, »Forsoning«, Evangelisk Bibliotek; »The Savior Suffers in Gethsemane« (Frelseren lider i Getsemane) (video), Evangelisk Bibliotek.

8:30

Frelseren lider i Getsemane

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

børn afsnitsikon 01

Forslag til undervisning af børn

Takket være Jesus Kristus opstår jeg.

  • For at lære jeres børn om opstandelse kan I begynde med at vise dem billeder af Frelserens død og opstandelse. Spørg børnene, hvad de ved om disse begivenheder. I kan også synge en sang som »Mon Jesus virkelig opstod« (Børnenes Sangbog, s. 45).

  • Overvej en lektion, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad der sker, når vi dør (vores ånd og krop adskilles), og når vi genopstår (vores ånd og krop føres sammen igen, og vores kroppe er perfekte og udødelige). Hvad sker der for eksempel, når vi fjerner et batteri fra en lommelygte eller blækket fra en kuglepen? Hvad sker der, når de sættes sammen igen? (Se Alma 11:44-45).

  • Kender jeres børn nogen, der er gået bort? Lad dem fortælle lidt om disse personer, og læs derefter Lære og Pagter 138:17 sammen. Tal med hinanden om, hvordan det føles at vide, at vores kære vil opstå og få et legeme igen.

  • Hvis I underviser ældre børn, kan I bede dem om at se efter vendinger, der fanger påskens budskab i følgende skriftsteder: Lære og Pagter 63:49; 88:14-17, 27; 138:11, 14-17. De kan gøre det samme med videoen »Because He Lives« (Fordi han lever) (Evangelisk Bibliotek). Hvordan kan vi dele denne besked med andre?

Kristi begravelse og opstandelse

Profeten Joseph Smith så Jesus Kristus.

  • I og børnene kan være interesserede i at læse om tre forskellige gange, hvor Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith og andre, som optegnet i Joseph Smith – Historie 1:14-17; Lære og Pagter 76:11-24; 110:1-10. Jeres børn kan også se på billeder af disse begivenheder på denne uges aktivitetsside. Hvad lærer vi om Jesus Kristus i disse skriftsteder? Hvorfor er det en velsignelse at vide, at Joseph Smith så den opstandne Frelser?

Takket være Jesus Kristus kan jeg blive tilgivet for mine synder.

  • De sandheder, Joseph Smith lærte om tilgivelse gennem Kristus, kan give jeres børn håb om, at de kan blive tilgivet for deres fejl og synder. Overvej at bede jeres børn om at lave en tabel med overskrifter som disse: Det, Frelseren gjorde for mig og Hvad jeg skal gøre for at modtage hans tilgivelse. Hjælp børnene med at gennemsøge følgende passager for at finde ting, der hører til under disse overskrifter: Lære og Pagter 18:10-13, 19:16-19, 45:3-5 og 58:42-43. Del jeres glæde og taknemlighed med hinanden for, hvad Frelseren gjorde for os.

  • I kan også se videoen »The Shiny Bicycle« med dine børn (Evangelisk Bibliotek) og fortælle om oplevelser, hvor I følte Frelserens tilgivelse, da I omvendte jer.

3:4

The Shiny Bicycle

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

den opstandne Kristus viser sig for Maria

Kristus og Maria ved graven [Christ and Mary at the Tomb], af Joseph Brickey

aktivitetsside for børn