2020
Otte sandheder fra det første syn
Februar 2020


Ottesandheder fra det første syn

Billede
illustration of the First Vision

Illustrationer: christopher wormell

En klar forårsmorgen for 200 år siden viste Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, sig for den unge Joseph Smith i en stille skovlysning i et landligt område i staten New York. Denne mirakuløse begivenhed gjorde ende på århundredes usikkerhed og spekulation omkring Guds beskaffenhed, behovet for fortsat åbenbaring og andre evige sandheder, der for længst var blevet glemt eller sløret af åndeligt mørke.

Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, omtalte det første syn som »muligvis den mest enestående begivenhed på jorden siden Kristi opstandelse,« udledte otte sandheder, der blev gengivet til jorden ved denne bemærkelsesværdige begivenhed.1 Idet vi fejrer 200-året for det første syn, kan vi overveje disse sandheder og de mange vidnesbyrd fra nutidsprofeter, der ikke alene vidner om vitterligheden af det første syn, men også om de sandheder, det afdækkede.

1. Gud vor Fader er et personligt væsen, og mænd og kvinder blev skabt i hans billede.

»I de minutter det [første syn] varede, hvor mange det end var, så lærte Joseph Smith mere om Guds væsen end alle de største lærde gennem alle tider havde lært.« – Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008)2

»Gud vor Fader har ører, så han kan høre vores bønner. Han har øjne, så han kan se vores gerninger. Han har en mund, så han kan tale til os. Han har et hjerte, så han kan føle barmhjertighed og kærlighed. Han er virkelig. Han lever. Vi er hans børn, som er skabt i hans billede.« – Præsident Thomas S. Monson (1927-2018)3

2. Jesus er en person, der er separat og særskilt fra Faderen.

»Joseph Smith så i sit første syn to særskilte personer, to væsener, og tydeliggjorde derved, at den på den tid fremherskende overbevisning om Gud og Guddommen ikke var sand.

I modsætning til overbevisningen om, at Gud er et uforståeligt og ukendt mysterium, så er sandheden, at Guds beskaffenhed og vores forhold til ham er noget, vi kan lære om, og er nøglen til alt andet i vores lære.« – Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab4

Billede
First Vision

3. Faderen erklærer, at Jesus Kristus er hans søn.

»Vi bærer, som hans behørigt indsatte apostle, vidnesbyrd om, at Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn. Han er den store kong Immanuel, som i dag står ved sin Faders højre hånd. Han er verdens lys og liv og håb. Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden« – »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«5

4. Jesus videreformidlede den åbenbaring, der findes i Bibelen.

»Siden faldet er al åbenbaring kommet gennem Jesus Kristus, som er Det Gamle Testamentes Jahve … Faderen [Elohim] har aldrig talt direkte og personligt med mennesker siden faldet, og han har aldrig vist sig, undtagen når det har været for at præsentere og bære vidnesbyrd om Sønnen« – Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972)6

5. Jakobs løfte om at adspørge Gud om visdom blev opfyldt.

»Profeten Joseph Smith satte en ramme for os, som vi kan følge for at få svar på vores spørgsmål. Udløst af løftet i Jakob om, at hvis vi står tilbage i visdom, skal vi spørge Gud, tog drengen Joseph sit spørgsmål direkte til vor himmelske Fader …

På samme vis, hvad vil jeres søgen åbne for jer? Hvilken visdom mangler I? Hvad føler I et presserende behov for at vide eller forstå? Følg profeten Josephs eksempel. Find et roligt sted, hvor I regelmæssigt kan gå hen. Ydmyg jer for Gud. Udøs jeres hjerte for vor himmelske Fader. Vend jer til ham for svar og trøst.« – Præsident Russell M. Nelson7

Billede
bible

6. Joseph lærte, at der virkelig findes et faktisk væsen fra en usynlig verden, der prøver at tilintetgøre ham.

»Satan, Lucifer eller løgnens fader – kald ham, hvad I vil … er selve personificeringen af ondt. Hans motiver er i alle tilfælde ondsindede, og han vrider sig ved tilsynekomsten af forløsende lys og den blotte tanke om sandhed … Han er for evigt modstander af Guds kærlighed, Jesu Kristi forsoning og værket til fred og frelse. Han vil bekrige den når som helst og hvor som helst, han kan.« – Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum8

7. Der var sket et frafald fra den kirke, som Jesus Kristus havde oprettet – Joseph fik besked på ikke at slutte sig til nogen af de forskellige kirker, for de underviste i menneskers lære.

»Frafaldet fra den oprindelige kirke, der blev organiseret af Kristus … der blev profeteret om af dem, der i begyndelsen var med til at oprette Kirken. Paulus skrev til de thessalonikiske kristne, der ivrigt så frem til Frelserens andet komme, at ›først skal nemlig frafaldet komme‹ (2 Thess 2:3)« – Præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum9

8. Joseph Smith blev et vidne om Gud og hans søn, Jesus Kristus.

»Joseph Smiths vidnesbyrd om Jesus er, at han lever, for han så ham, ›ja, ved Guds højre hånd; og [han] hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens Enbårne‹ (L&P 76:23; se også v. 22). Jeg opfordrer alle, som hører eller læser denne tale, til gennem bøn og skriftstudium at søge det samme vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelige karakter, hans forsoning og opstandelse.« – Ældste D. Todd Christofferson10

Noter

  1. James E. Faust, »Den storslåede åbenbaring ved Palmyra«, Den danske Stjerne,okt. 1984, s. 125.

  2. Se Gordon B. Hinckley, »Inspirerende tanker«, Stjernen, aug. 1997, s. 5.

  3. Thomas S. Monson, »I Know That My Redeemer Lives«, i Conference Report,apr. 1966, s. 63.

  4. Dallin H. Oaks, »Guddommen og frelsesplanen«, Liahona, maj 2017, s. 100.

  5. »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, maj 2017, forsidens inderside.

  6. Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, 3 bind, 1977-1980, 1:33.

  7. Se Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona,maj 2018, s. 95.

  8. Jeffrey R. Holland, »Modigt må vi kæmpe«, Liahona, nov. 2011, s. 44.

  9. M. Russell Ballard, »Hvordan er det med os?«, Liahona, juli 2000, s. 39.

  10. Se D. Todd Christofferson, »Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 89.