2016
Den lille flaske med stilhed
August 2016


Den lille flaske med stilhed

Forfatteren bor i Utah i USA.

Hvorfor gav bedstefar Gage en tom flaske?

»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer« (Joh 14:27).

Billede
the little bottle of silence

Gage stirrede på den tomme, gamle flaske og vendte den i hænderne. Den var lille og støvgrøn med en korkprop i halsen. Han havde fået den af bedstefar, da han var blevet døbt.

»Hvad er det,« spurgte Gage. »Jeg ved godt, at det er en flaske – men der er ikke noget i den.«

»Den er fyldt op,« sagde bedstefar.

Gage rystede flasken. »For mig ser den tom ud.«.

Bedstefar grinede. Han trak proppen op og holdt den lille flaske op til Gages øre. »Kan du høre det,« hviskede han.

»Høre hvad,« hviskede Gage tilbage.

Bedstefar grinede. »Stilheden«, sagde han. Så satte han proppen i flasken igen. »I dagens verden er det ret svært at finde stilhed. Det er ligesom medicin, hver dråbe tæller.«

Gage sagde tak og tog bedstefars mærkelige gave med hjem. Men han tænkte ikke så meget over den.

Nogle få uger efter døde Gages onkel, Vince. Efter begravelsen var der mange slægtninge på besøg i Gages hus. Gage flygtede op på sit værelse og lukkede døren. Han kunne høre alle stemmerne nedefra, hvor hans forældre og slægtninge var.

Gage så den gamle, grønne flaske stå på sit skrivebord og tog den op. Han vendte den i hænderne. Bedstefar havde sagt, at stilhed var ligesom medicin. Gage havde brug for noget ro og trøst efter onkel Vinces begravelse.

Gage trak proppen op af flasken og vendte den om over sit hoved og forestillede sig, at han hældte lidt stilhed ud. Han vidste godt, at flasken ikke rigtigt var fuld af stilhed. Men han vidste, at han havde brug for en stille stund, hvor han kunne føle sig tæt på Gud.

Han kunne mærke, at tårerne pressede sig på i hans øjne. Nu ville onkel Vince ikke være der mere – ikke flere fjollede vittigheder, ikke flere brydekampe med ham. Gage savnede ham så meget, at det gjorde ondt.

Så var det, at Gage der midt i stilheden kunne mærke en varme, der tog til i hjertet og lettede smerten. Han huskede, at onkel Vince ikke ville være væk for evigt, han var bare gået videre til den næste verden. På grund af Jesus Kristus og frelsesplanen vil alle leve for evigt. Gage vidste, at han en dag ville se onkel Vince igen.

Gage kunne mærke en fred indeni, mens han holdt flasken i sine hænder. Han vidste, at det var på grund af Helligånden og ikke flasken. Flasken havde blot mindet ham om at være stille, så han kunne mærke Helligånden. Han satte proppen i og stillede flasken væk.

Så gik han nedenunder igen for at være sammen med sin familie. Han kunne bære Helligåndens fred og trøst inden i sig, selvom han gik ud af sit stille værelse.