Naturvidenskab og vores søgen efter sandhed
Forfatteren bor i Utah i USA.
Der er ingen grund til at bekymre sig, hvis der synes at være en konflikt mellem jeres forståelse af evangeliet og det, I lærer i naturfag.
Kan I forestille jer, at I tager til hudlægen med et slemt tilfælde af akne og får at vide, at behandlingen går ud på at tappe noget af jeres blod? Det kan lyde helt absurd, men sådan kunne det lyde for nogle århundreder siden. Dengang blev åreladning betragtet som en standardbehandling for næsten alle sygdomme, det være sig forstoppelse, sindssyge, ja, selv akne. Det var der ingen, der stillede spørgsmål ved. Hvorfor skulle de det? Åreladning var jo blevet brugt i tusinder af år og i mange forskellige kulturer.
Det var ikke, før lægerne begyndte at se medicin fra en videnskabelig synsvinkel, at nogle drog den praksis i tvivl. Da åreladning endelig undergik en nærmere granskning, holdt lægerne op med at bruge den i de allerfleste tilfælde.1
Ud fra dette historiske eksempel kan vi se, at blot fordi en overbevisning er alment udbredt eller har været det længe, betyder det ikke, at den er sand. Og vi ser, at naturvidenskab kan været et storartet værktøj til at afdække rigtig sandhed.
Det er ret væsentligt for sidste dages hellige. Sandheden giver os ikke alene et bedre grundlag for at træffe praktiske beslutninger (»Nej tak, jeg skal ikke årelades i dag!«), men det bidrager også til vores forståelse af evangeliet. Som præsident Brigham Young (1801-1877) sagde: »Der findes ingen anden sandhed end den, der tilhører evangeliet. Hvis man kan finde en sandhed i himmelen, på jorden … hører den til vores lære.«2
Hvorfor over for hvordan
Når vi taler om, hvordan videnskab bidrager til de sandheder, vi kender, er vi selvfølgelig nødt til at være sikre på, hvilken slags sandhed videnskab kan afdække – og hvilken den ikke kan. En måde at gøre det på er ved at spørge, hvilken slags spørgsmål man kan besvare naturvidenskabeligt og hvilke man ikke kan.
Søster Ellen Mangrum, som har studeret til kemiingeniør på polyteknisk læreanstalt i Rensselaer i New York i USA, forklarer det således: »Naturvidenskab forklarer hvordan. Men den kommer til kort, når det gælder svaret på hvorfor.« Hun tilføjer, at religion er det, der forklarer hvorfor, som hvorfor jorden blev skabt, og hvorfor vi er her.
Den berømte fysiker Albert Einstein troede også, at religion og naturvidenskab har forskellige, supplerende formål.
»Videnskab kan kun fastlægge, hvad der er, ikke hvad der bør være,« skrev han. Uden for videnskabens domæne, forbliver værdinormer af enhver art stadig nødvendige.«3
Hvad betyder det for en sidste dages hellig? For det første ved vi, at videnskabelig forståelse altid vil ændre sig. Når alt kommer til alt, handler videnskab jo om at finde bedre forklaringer på, hvordan verden omkring os fungerer. Når vi ved det, behøver vi ikke at kigge i de nyeste undersøgelser for at forstå al livets »hvorfor« eller »burde.« Vi kan stole på, at Jesu Kristi uforanderlige evangelium kan hjælpe os til at træffe valg mellem rigtigt og forkert.
Det hele passer
Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum og anerkendt hjertekirurg, har talt om, hvordan religion og videnskab passer sammen.
»Der er ingen konflikt mellem videnskab og religion,« sagde han. Konflikt opstår kun som følge af ufuldstændig kundskab om enten videnskab eller religion eller begge dele … Uanset om sandhed kommer fra et laboratorium eller gennem åbenbaring fra Gud, er den forenelig!«4
Så har I aldrig haft spørgsmål om, hvordan jordens alder, dinosaurerne, evolution eller alt mulig andet, man lærer i naturfag passer sammen med evangeliet, så er det godt! Det passer nemlig sammen, men der er stadig mange spørgsmål, fordi der stadig er meget, vi skal lære. Bror Brian Down, farmaceut og forsker fra Quebec i Canada, har sagt, at han ser frem til den tid, hvor alt skal åbenbares for os (se L&P 101:32-34).
I mellemtiden »er vi begrænsede i vores evne til at forstå alle verdens mysterier omkring os igennem videnskabelige bestræbelser,« siger han. »På samme måde er vi begrænset i vores forståelse af Guds mysterier og hans storslåede skaberværk for sine børn.«
Så der er ingen grund til bekymring, hvis der synes at være en konflikt mellem jeres forståelse af evangeliet og det, I lærer i naturfag. I virkeligheden kan intet som videnskaben afdækker modbevise jeres tro.
Så interesserer I jer for naturfag, så lær alt, I kan, om jeres interesseområde! Jeres tro kan endda være en fordel for jer. Bror Richard Gardner, lektor i biologi ved Southern Virginia University, siger, at hans tro på Jesu Kristi evangelium har været en stor hjælp for ham.
»Når forskningen til tider blev svær, og intet syntes at virke – og sådan er det tit med forskning – har det at have et perspektiv med evangeliets velsignelser hjulpet mig igennem det,« siger han.
Broder Down har også følt, at hans tro har hjulpet ham med hans videnskabelige arbejde.
»Jeg har altid arbejdet i den tro, at der var en logik og orden i alting, og hvis jeg forfulgte et spørgsmål langt og hårdt nok, så ville vor himmelske Fader til sidst åbne mit sind for svaret,« siger han.
Glæden ved videnskabelige opdagelser
Vores tro på Kristus og hans evangelium kan også hjælpe os til at være ydmyge og åbne for den sandhed, vi søger, uanset om den er videnskabelig eller åndelig.
»Der er meget, vi ikke ved i videnskaben, og der er meget om Gud, som han endnu ikke har åbenbaret,« siger Gardner. »Så det er vigtigt at have et åbent sind, når der kommer mere information til os, og ikke lade sig forvirre i mellemtiden.«
For eksempel tror nogle mennesker kun på Gud, fordi de ikke kan finde nogen anden forklaring på deres observationer om verden. Det kan betegnes som at tro på en »Gud i mangel på andre svar«, og det kan gøre folk nervøse for videnskabelige opdagelser. Gardner kommer med et eksempel:
»Nogle mennesker har troet på Gud, fordi der ikke er fuldstændigt videnskabeligt bevis i form af fossiler (dvs. at evolutionsteori ikke forklarer dem, hvordan vi er kommet her). Men hvad sker der med vores tro, når opdagelsen af nye fossiler udfylder huller i teorien? Vi bør i stedet søge et sikkert vidnesbyrd om Gud gennem Helligånden, så vi kan glæde os over enhver videnskabelig opdagelse i stedet for at bekymre os om dem.«
Når vi har den tilgang, husker vi, at både videnskab og religion kan hjælpe os i vores søgen efter sandhed, og at al sandhed i sidste ende kommer fra den samme kilde: Gud.
»Gud kunne åbenbare alt, han ønsker, deriblandt alle videnskabelige fakta,« siger Gardner. »Og han har helt afgjort inspireret videnskabsfolk, opdagere og ingeniører, men han giver dem ikke bare alle svarene. Han ønsker, at de og vi skal bruge vores hjerne, så han lader os finde ud af, hvordan videnskaben virker, og hans åbenbaringer til Kirken handler i stedet om, hvordan Kirken skal organiseres, og især om, hvordan vi kan komme til Kristus og blive frelst.
Hans personlige åbenbaringer til os kan være af enhver art, men de lader os især vide, at han lever og elsker os, at Kristus satte frelsesplanen i kraft, at vi har en levende profet i dag, at vi kan følge Guds plan, og at det vil være enhver umage værd at gøre det.«