2013
Bonnie L. Oscarson
Maj 2013


Bonnie L. Oscarson

Unge Pigers hovedpræsident

Billede
Bonnie L. Oscarson

Da Bonnie Lee Green Oscarson tjente som tempelpræsidentinde i templet i Stockholm i Sverige fra 2009 til 2012, så hun sidste dages hellige fra Sverige, Norge og Letland, som ydede ofre for at tilbede i Herrens hus. 

Hun vidste dog ikke dengang, at det, som hun lærte fra disse »meget ydmyge, ekstremt dedikerede og engagerede« medlemmer, ville hjælpe hende til det rette fokus som Kirkens hovedpræsident for Unge Piger.

»Da mange unge kvinder nu vælger at tage på mission og komme i templet i en yngre alder, så håber jeg, at min oplevelse med at arbejde i templet, vil hjælpe mig til at forstå, hvordan jeg kan hjælpe dem med at forberede sig,« siger hun.

Bonnie Lee Green blev født i oktober 1950 i Salt Lake City som datter af Theo James and Jean S. Green. Da hendes forældre besluttede sig for, at deres børn skulle opleve Kirken uden for Utah, flyttede 9-årige Bonnie og hendes familie til Oklahoma i USA. Familien boede også i Colorado og Tennessee, før de flyttede til Missouri, hvor Bonnie mødte Paul Kent Oscarson ved tempelgrunden i Far West i Missouri – et betydningsfuldt sted, fordi de begge har forfædre, der levede i Far West-området.

Efter at have gået på Brigham Young University giftede parret sig den 19. december 1969 i templet i Salt Lake City. De fik efterfølgende syv børn.

Søster Oscarson var kun 25 år gammel, da hendes mand – der havde tjent sin fuldtidsmission i Den Svenske Mission fra 1965 til 1968 – blev kaldet til at præsidere over Gøteborg-missionen i Sverige.

Da familien Oscarson vendte tilbage til USA, boede de i Missouri, New Jersey, Massachusetts og Texas, hvor bror Oscarson arbejdede som regional vicepræsident for et stormagasin. Ligesom hendes forældre fandt søster Oscarson stor glæde i at leve i områder, hvor Kirkens medlemstal er lille.

Søster Oscarson har tjent som Unge Pigers præsident tre gange, som morgenseminarlærer i ni år og som lærer i Søndagsskolen.