2012
Ældste Craig A. Cardon
Maj 2012


Ældste Craig A. Cardon

De Halvfjerds

Billede
Ældste Craig A. Cardon

Ældste Craig Allen Cardon, der for nylig blev kaldet til De Halvfjerds’ Første Kvorum fra det Andet Kvorum, anerkender Åndens indflydelse i alt det gode, der er sket i hans tilværelse.

»Min mor og far hjalp mig som dreng til at begynde at genkende Åndens røst, til at vide, hvad jeg følte,« husker han. »Den kommunikation fra Herren er tilgængelig for alle, som flittigt søger den, og den er afgørende i dette store værk.«

Efter en mission i Italien blev ældste Cardon gift med Deborah Louise Dana i november 1970 i templet i Mesa i Arizona. Blot 13 år senere blev ældste Cardon præsident for Rom-missionen i Italien. På det tidspunkt var 7 af deres 8 børn kommet til verden og var mellem 9 måneder og 11 år gamle.

»Det alene fortæller meget om søster Cardon,« siger ældste Cardon. »Hendes tro, kærlighed, tålmodighed og venlighed har været en fantastisk velsignelse for mig, for vores familie og for alle, der kender hende.«

Fra 2006 til 2011 tjente ældste Cardon i områdepræsidentskabet i Vestafrika, en oplevelse han beskriver som en »bemærkelsesværdig velsignelse at kunne arbejde blandt mennesker, som vi elsker så højt«

I løbet af sit liv har ældste Cardon viet meget af sin tid til filantropisk arbejde med nationale og internationale familie- og ungdomsorganisationer.

Ældste Cardon er søn af Wilford Pratt og Vilate Allen Cardon og blev født i december 1948 i Mesa i Arizona. Da han havde fået sin bachelorgrad fra Arizona State University, havde han sit eget firma med interesser på mange forskellige områder. Han tog senere sin MPA-eksamen fra Harvard Universitys Kennedy School.

Før sin kaldelse som generalautoritet tjente han som ældsternes kvorumspræsident, stavsmissionær, missionspræsident, biskop, stavspræsident, lærer i seniorklassen og institutlærer.

»Herren indsamler sine børn overalt på jorden,« fortæller ældste Cardon. »Uanset personlige omstændigheder er Jesu Kristi nåde nok for alle, som kommer til ham.«