Taler du russisk?
Anna Nikititjeva, Skotland
Selv om vi havde meget travlt, besluttede min mand, Daniil og jeg, at vi ville besøge templet i Preston i England engang mere inden udgangen af 2009. Det kræver to busture af i alt næsten seks timer at nå til templet fra den lille skotske by, som vi bor i.
Den morgen, hvor vi havde planlagt at tage af sted, gryede grå og regnfuld, men vi glædede os til at skulle i templet. Mens vi ventede en ekstra time på at komme med den anden bus, begyndte regnen at styrte ned, og det blev koldt.
Men håbet om, at vi snart var fremme ved templet, varmede vores hjerte. Da vi ankom til Preston, følte vi en stærk tilskyndelse til straks at tage i templet. Vi var sultne og drivvåde, men vi lyttede til Helligånden.
Da vi trådte ind i templet, bad en venlig tempeltjener om vores tempelanbefaling. Han tog sine briller af og stirrede igen på navnene på vores anbefaling.
»Er I fra Rusland?« spurgte han forbløffet.
»Ja,« svarede vi og var lidt overraskede over hans reaktion.
»Så I taler russisk?« spurgte han.
»Ja, selvfølgelig,« svarede vi.
Så tog han telefonen og ringede til en eller anden.
Kort tid efter kom tempelpræsidenten hen til os. Vi kunne se tårerne i hans øjne gennem hans brilleglas. »I er engle fra Gud,« sagde han med et smil og bad os følge ham. Vi fulgte efter ham og så kort efter en forvirret ung missionær, som stod omgivet af tempeltjenere.
Det viste sig, at denne missionær var fra Armenien og talte russisk. Han var blevet kaldet til at tjene i London-missionen i England, men havde endnu ikke lært at tale engelsk. Der var ikke en eneste russisktalende person på missionærskolen, der lå ved siden af templet. Han skulle modtage sin begavelse den pågældende dag, men tempeltjenerne kunne ikke kommunikere med ham – det vil sige, indtil et gennemblødt russisk par trådte ind.
Daniil bad straks om at få lov til at følge den unge missionær. Missionæren blev meget glad og sagde senere, at han havde følt en særlig ånd, da vi kom.
Jeg er taknemlig for, at vi trods vores travle dagligdag og det regnfulde vejr besluttede at besøge templet den dag, så vi kunne hjælpe en af Guds russisktalende sønner i Storbritannien. Jeg er taknemlig for templets velsignelser, som oplyser vores tilværelse med et særligt lys og mening. Jeg ved, at hvis vi følger Helligåndens tilskyndelser, vil han føre os tilbage til vores himmelske hjem – ligesom han førte min mand og mig til Herrens hus den dag.