At vandre ved tro, ikke ved synet alene

Adam C. Olson

Kirkens Tidsskrifter

Daggi Ramirez de Vargas har været blind i 15 år, men på mange måder ser hun helt klart. »Det fysiske syn er meget underholdende,« siger den 70-årige. »Men det kan komme i vejen for vores åndelige syn.«

Søster Daggi, som hun kaldes, mistede synet, da hendes nethinder løsnede sig efter en operation for grå stær på begge øjne.

»Til at begynde med spekulerede jeg på, hvordan jeg skulle klare mig,« siger hun. »Men jeg klarer mig fint. Jeg stryger. Jeg syr. Jeg laver mad. Der er ingen, som vover sig ind, når jeg laver mad,« ler hun. »Jeg bruger nogle store knive.«

Lige så bekymret søster Daggi var for at kunne værne om sin fysiske uafhængighed, lige så fast besluttet var hun på at forblive åndeligt selvhjulpen og leve ved lyset af hendes eget vidnesbyrd om Kristus, snarere end at være afhængig af andres kundskab om sandheden.

Evangeliets lys

Inden søster Daggi, der nu er medlem af Miraflores Menighed i Viña del Mar i Archupallas Stav i Chile, blev medlem af Kirken i 1962, var hun nygift og spekulerede over, hvilken kirke der var den rigtige.

En nat drømte hun om mennesker fra hele verden, og hun så noget usædvanlig, hvidt tøj. Næste dag fik hun øje på det samme tøj, som hang på en tørresnor i det hjem, hvor hun gjorde rent.

Hendes arbejdsgiver fortalte hende, at tøjet havde forbindelse til mormonkirkens templer. Søster Daggi mødtes kort efter med missionærerne, som var kommet fra den anden ende af verden for at åbne hendes øjne for evangeliets lys.

En sti, der oplyses af ordet

Søster Daggi elsker Jesu Kristi evangelium, og hun læste trofast i skrifterne, indtil hun blev blind.

»Da jeg mistede synet, bad jeg om, at jeg måtte bevare hans ord,« mindes hun. Det var vigtigt for hende at bevare hans ord, for det blev et symbol på åndeligt syn.

Skønt søster Daggi nu må studere evangeliet på anden vis, mener hun, at »dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti« (Sl 119:105). Hun er et levende eksempel på Frelserens løfte: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).

Ifølge hendes mand, Juan, har Herren opfyldt hendes oprigtige ønske. »Hendes hukommelse bevarer ting. Hun kunne holde tale i timevis,« siger han tørt.

»Hvis man beder, så får man,« svarer hun. »Min ånd er stadig klarsynet.«

Guds gerninger skal åbenbares

Søster Daggis oplevelse med at stræbe efter at bevare både sin fysiske og åndelige uafhængighed, siden hun mistede synet, vækker minder om den blinde mand i Johannesevangeliet, om hvem disciplene spørger: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?«

Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham« (Joh 9:23).

Guds gerninger er blevet åbenbaret i søster Daggis liv. Trods sit manglende syn har hun set mange mirakler og kan vidne om, at »vi lever i tro, ikke i det, som kan ses« (2 Kor 5:7).

En søndag aften kom familiens hjemmelærere på besøg. Familien var ude i en arbejdsløshedsperiode dengang, og den aften havde hun kun en halv kop ris, en smule olie at tilberede den i og to små tomater. Men da hun værdsatte de trofaste hjemmelærere, spurgte hun dem, om de ville spise med.

»Min datter spurgte mig, hvordan jeg kunne gøre det,« mindes søster Daggi. Hun bad sin datter om at dække bord. Så gik hun ud i køkkenet og bad: »Herre, du bespiste 5000. Jeg beder kun om mad til syv.«

»Den ris mættede syv mennesker,« bevidner hun.

Tak for hans underfulde lys

Søster Daggi ved, at skønt hendes fysiske syn er formørket, så findes der et større lys at se ved.

Esajas har lært os, at »solen er ikke længere dit lys om dagen, det er ikke månen, der lyser for dig om natten; men Herren skal være dit evige lys« (Es 60:19).

»Jesus talte om mennesker, som kunne se, men var blinde. Det samme gælder i dag,« siger søster Daggi sørgmodigt. »Der sker mirakler overalt omkring os, men mange mennesker ser dem ikke.«

Søster Daggi er taknemlig for de mange velsignelser, hun nyder, og hun stræber efter at leve op til Peters formaning om, at »forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys« (1 Pet 2:9).

»Jeg er tilfreds. Min himmelske Fader har givet mig en dejlig livsledsager. Vi tog til templet og blev beseglet,« siger hun. »Mit liv er fuld af mirakler. Åndeligt ser jeg udmærket.«

Jesus helbreder den blinde, af Carl Bloch, gengivet med tilladelse fra nationalhistorisk museum på Frederiksborg i Hillerød.