Den nyttigste form for viden
Fra en tale holdt på Brigham Young University-Idaho den 8. juni 2004. Hvis du vil se talen i dens fulde længde, kan du gå ind på: www.byui.edu/Presentations/transcripts/devotionals/2004_06_08_christensen.htm.
De af jer, som kender Oxford-universitetet, ved måske, at det er verdens ældste universitet. Den bygning, som jeg boede i som studerende var opført i 1410 – smuk at se på, ubekvem at bo i. Da jeg ankom til Oxford, blev jeg klar over, at det ville blive vanskeligt at være aktivt medlem af Kirken. Rhodes Scholarship Trust, som havde givet mig et legat, have masser af aktiviteter for legatmodtageren.
Mens jeg overvejede omfanget af min aktivitet i kirken, blev jeg klar over, at jeg ikke vidste, om Mormons Bog var sand. Jeg havde læst den flere gange, men som regel på opfordring – fra mine forældre eller en lærer på Brigham Young University. Men denne gang ville jeg så inderligt gerne vide, om Mormons Bog var sand. Så jeg besluttede, at jeg ville forpligte mig til hver aften fra kl. 23 til midnat at læse i Mormons Bog for at finde ud af, om den var sand.
Jeg spekulerede på, om jeg vovede at bruge så meget tid på den, for jeg havde et meget krævende program, som omfattede studiet af økonometri. Jeg skulle forsøge at fuldføre programmet på to år, mens de fleste andre fuldførte det på tre. Jeg vidste ikke, om jeg havde råd til at afsætte en time om dagen til denne indsats.
Men det gjorde jeg ikke desto mindre. Jeg begyndte kl. 23 med at knæle og bede ved den lille varmeovn i stenmuren, og så bad jeg højt. Jeg fortalte Gud, hvor inderligt jeg ønskede at finde ud af, om Mormons Bog var sand. Jeg fortalte ham, at hvis han ville åbenbare for mig, at den var sand, ville jeg vie mit liv til at opbyggelsen af hans rige. Jeg fortalte ham, at hvis den ikke var sand, så måtte jeg også vide det, så jeg kunne vie mit liv til at finde ud af, hvad der så var sandt.
Jeg læste den første side i Mormons Bog. Da jeg nåede ned til slutningen af siden, stoppede jeg op. Jeg tænkte over det, som jeg havde læst på den side, og spurgte mig selv: »Kunne det her virkelig være skrevet af en charlatan, som var ude på at snyde folk, eller er det skrevet af en Guds profet? Og hvad ville det betyde for mit liv?« Så lagde jeg bogen fra mig og knælede og bad atter til Gud: »Vil du ikke nok fortælle mig, om dette er en sand bog.« Så satte jeg mig i stolen, tog bogen, slog op på næste side, læste den, stoppede ved slutningen af siden og gentog processen. Det gjorde jeg i en time hver eneste aften, nat efter nat, i det kolde, fugtige værelse på Oxford.
En aften, da jeg var nået til de sidste kapitler i 2 Nefi, bad jeg, satte mig i stolen og slog op i bogen. Pludselig fyldtes værelset af en skøn, varm, kærlig Ånd, som omsluttede mig og gennemtrængte min sjæl og fyldte mig med en følelse af kærlighed, som jeg ikke havde forestillet mig, at jeg kunne føle. Jeg begyndte at græde. Da jeg gennem tårer kiggede på ordene i Mormons Bog, så jeg en sandhed i dem, som jeg aldrig tidligere havde troet, jeg kunne forstå. Jeg kunne se evighedernes herlighed, og jeg kunne se, hvad Gud havde i vente til mig, en af hans sønner. Den Ånd forblev hos mig hele den time og alle følgende aftener, hvor jeg bad og læste i Mormons Bog på mit værelse. Den samme Ånd vendte altid tilbage, og det ændrede mit hjerte og mit liv for stedse.
Jeg tænker tilbage på mine overvejelser om, hvorvidt jeg havde råd til at tage en time hver dag fra studiet af anvendt økonometri for at finde ud af, om Mormons Bog var sand. Jeg benytter anvendt økonometri en gang om året, højst, men jeg anvender kundskaben om, at Mormons Bog er Guds ord flere gange om dagen. Af al den uddannelse, jeg har modtaget, er Mormons Bog den mest nyttige kundskab, jeg nogensinde har modtaget.
Til de af jer, der måske stadig lever på andres vidnesbyrd, vil jeg sige, at I skal afsætte en time hver dag til selv at finde ud af, om Mormons Bog er sand, for det vil ændre jeres hjerte, som det ændrede mit. Og så en dag vil I kunne vende tilbage til det sted, hvor I boede, da Gud åbenbarede dette for jer, og udpege det for jeres børn og ægtefælle og sige: »Det er et helligt sted, for det var her, at jeg erfarede, at Jesus er Kristus.«
Fordi jeg har stræbt efter at ære min kaldelse og lære Jesus Kristus at kende, kan jeg vidne om, at jeg med sikkerhed ved, at han er Guds Søn, og at han lever. Jeg ved med sikkerhed, at han kender og elsker enhver af os.
Jeg opfordrer jer til at afsætte en time hver dag til selv at finde ud af, om Mormons Bog er sand, for det vil ændre jeres hjerte.
Noget af det mest værdifulde, som I kan lære, mens I uddanner jer, er at erfare for jer selv, at Mormons Bog er Guds ord.
Fotografi af Mormons Bog: John Luke; baggrund: Lushpiz/unlisted Images Inc.
Herover: Fotoillustration: Frank Helmrich