Abort: Et overgreb på de forsvarsløse
Lad mig indledningsvis beklage over for læserne, at jeg anvender vendinger, som virker ubehagelige. Den krig, som jeg omtaler, er af en sådan beskaffenhed, at jeg er nødt til at tale med stor tydelighed.
Som Guds sønner og døtre påskønner vi livet som en gave fra ham. Hans evige plan gør det muligt for hans børn at modtage fysiske legemer, opnå jordiske erfaringer og indfri deres guddommelige muligheder som arvinger til evigt liv.1
Tabstal fra krige
Fordi vi har den forståelse af og ærbødighed for livet, afskyr vi de tab af menneskeliv, som skyldes krig. Tallene er forfærdelige. Under første verdenskrig omkom flere end otte millioner soldater. Under anden verdenskrig omkom flere end 22 millioner soldater af begge køn.2 Sammenlagt strakte disse to krige sig over 14 år og kostede mindst 30 millioner soldater livet. Dette tal omfatter ikke de mange millioner civile, som omkom.
Men disse tal blegner ved siden af tabstallene fra en anden krig, som hvert år kræver flere dødsofre end første og anden verdenskrig til sammen. Internationale rapporter anslår, at der hvert år udføres 40 millioner aborter.3
Denne krig, som kaldes abort, er en krig mod de forsvarsløse og umælende. Det er en krig mod de ufødte. Denne krig føres globalt. Ironisk nok har civiliserede samfund, som normalt har værnet om menneskeliv, nu vedtaget love, som tillader denne praksis.
Guddommelig lære
Det er betydningsfuldt for os, fordi Herren gentagne gange har fremsat denne guddommelige befaling: »Du må ikke begå drab.«4 Og han tilføjede: »… eller gøre noget, der ligner det.«5 Endnu før evangeliets fylde blev gengivet forstod oplyste mennesker livets hellighed. Reformatoren Jean Calvin fra 1600-tallet, skrev: »Hvis det synes mere forfærdeligt at slå en mand ihjel i hans eget hjem end ude på en mark … burde det bestemt betragtes som mere uhyrligt at tilintetgøre et foster i livmoderen, inden det fødes.«6
Menneskeskabte regler har nu lovliggjort det, som Gud har forbudt siden tidernes morgen! Den menneskelige tankegang har fordrejet og forvandlet sandheder til smarte slogans, der fremmer en handling, som i bund og grund er forkert.
Særlige hensyn
Hensynet til moderens helbred er afgørende. Men de tilfælde, hvor svangerskabsafbrydelse er nødvendig for at redde moderens liv, er meget sjældne, især der hvor moderne lægebehandling er tilgængelig. Et andet hensyn har at gøre med graviditeter, der er følgen af en voldtægt eller incest. Denne tragedie forværres af, at kvindens valgfrihed blev krænket. Under disse omstændigheder er abort til tider tilrådeligt for at værne om moderens fysiske og mentale velbefindende. Også denne form for abort er meget sjælden.
Der er dem, som taler for abort, hvis der er fare for, at barnet kan have medfødte handicap. Det er da bestemt rigtigt, at visse sygdomme eller giftstoffer kan forvolde skader i de første tre måneder af svangerskabet, men man skal være forsigtig med at overveje svangerskabsafbrydelse af den grund. Livet har stor værdi for alle, også børn, som fødes med handicap. Desuden går det ikke altid så galt, som man hævder.
Jeg husker tydeligt et ungt par, som var ude for netop sådan en situation. Kvinden var kun 21 år dengang – en smuk og hengiven hustru. I de første tre måneder af sit svangerskab blev hun smittet med røde hunde. Hun blev rådet til at få abort, eftersom det voksende foster næsten helt sikkert var blevet skadet. I den bedste mening pressede nogle medlemmer af hendes familie på, for at hun skulle få foretaget en abort. Det troende par talte med deres biskop. Han henviste dem til deres stavspræsident, som efter at have lyttet til deres bekymringer rådede dem til ikke at gøre en ende på fosterets liv, selv om barnet højst sandsynligt ville være skadet. Han citerede dette skriftsted:
»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.
Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.«7
De valgte at følge dette råd og lod deres barn blive født – en smuk, lille pige, der på alle måder var normal, bortset fra at hun var helt døv. Senere blev datteren intelligenstestet på døveskolen, og forældrene fik at vide, at hun var et geni. Hun fik et legat, så hun kunne læse videre på et af de store universiteter. I dag, over 40 år senere, har hun et pragtfuldt liv.
Det er en alvorlig sag at nægte et lille menneske livet, blot fordi det muligvis er handicappet. Hvis man skulle vedtage regler i overensstemmelse med den form for logik, skulle de mennesker, som nu lever med handicap, jo også aflives. Og hvis man går et skridt videre i den tankegang, kunne man drage den konklusion, at alle som er syge eller til besvær også skulle udryddes. En sådan ligegyldighed over for livet ville være fuldstændig utænkelig!
Abort på forlangende
Det er forholdsvis få aborter, der udføres af de særlige hensyn, som jeg har omtalt.8 De fleste aborter udføres på forlangende for at stoppe en uønsket graviditet. Sådanne aborter er simpelthen en form for prævention.
Fri abort er tilladt i mange lande ud fra den betragtning, at en kvinde har ret til at bestemme over sin krop. Det gælder til en vis grad for os alle, hvad enten vi er mænd eller kvinder. Vi har tankefrihed. Vi har frihed til at lægge planer. Og vi har handlefrihed. Men når vi har valgt en bestemt handling, kan vi ikke længere frit vælge konsekvenserne af den.
Vi kan forstå dette princip bedre ved at lære lidt af astronauterne. På et hvilket som helst tidspunkt under forberedelserne kan han eller hun sige fra. Men når rumfartøjet er lettet, er astronauten bundet af sin beslutning om at gennemføre rumfærden.
Det samme gælder mennesker, som vælger at begive sig ud på den færd, der fører til forældreskab. De har handlefrihed – til at vælge at slå ind på den kurs eller lade være. Når befrugtningen har fundet sted, er valget truffet.
Ja, en kvinde kan frit vælge, hvad hun vil gøre med sin krop. Uanset om hendes valg fører til en rumfærd som astronaut eller til en graviditet, så binder hendes beslutning om at påbegynde rejsen hende til konsekvenserne af dette valg. Hun kan ikke »afvælge« det igen.
Når de modstridende syn på abort debatteres, så påberåbes »den enkeltes handlefrihed«, som om det var den største dyd. Det kunne kun være sandt, hvis der kun var ét menneske indblandet i sagen. Men et menneskes rettigheder berettiger ikke til, at en andens rettigheder krænkes. Hvad enten man er gift eller ej, så drejer abort sig om mere end et menneskes rettigheder. Afbrydelsen af fosterets liv berører to mennesker med særskilte legemer, hjerner og hjerter. En kvindes ret til at bestemme over sin egen krop omfatter ikke retten til at berøve hendes barn livet – og et helt livs beslutninger, som det barn kunne have truffet.
Som sidste dages hellige bør vi forsvare valgfriheden – retten til det rigtige valg – ikke blot valg for valgets egen skyld.9
Næsten enhver lovgivning, som har med abort at gøre, indeholder regler for, hvor langt man må være henne i graviditeten. Mennesket har påtaget sig retten til at afgøre, hvornår »meningsfyldt liv« begynder. Da jeg læste til læge, lærte jeg, at et nyt liv begynder, når to særlige celler smelter sammen og bliver til en celle, der sammenføjer de 23 kromosomer fra faderen med de 23 kromosomer fra moderen. Disse kromosomer indeholder tusinder af gener. Ved en forunderlig proces, som omfatter en kombination af genkoder, der fastslår alle det ufødte væsens grundlæggende menneskelige karaktertræk, dannes en ny dna-kæde. En fortsat vækst fører til et nyt lille menneske. Omkring 22 dage efter at de to celler er smeltet sammen, begynder et lille hjerte at banke. Efter 26 dage begynder blodomløbet.10 At lovgive om, hvornår et spirende liv er »meningsfyldt« er i mine øjne lemfældigt og ganske vilkårligt.
Abort er blevet tilladt af statslige myndigheder helt uden hensyn til Gud og hans befalinger. Skrifterne påpeger igen og igen, at mennesker udelukkende nyder fremgang, når de holder Guds bud.11 Mennesker får kun fremgang, når de vandre i tro og lydighed mod Gud, som har sagt:
»Jeg, Herren, har … bygget jorden, mine hænders værk; og alt deri er mit.
Og det er min hensigt at sørge for mine hellige …
Men det må nødvendigvis gøres på min egen måde …
For jorden er fuld, og der er nok og mere til.«12
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har hele tiden være modstander af abort. For mere end et århundrede siden skrev Det Første Præsidentskab: »Vi vil igen ved denne lejlighed advare de sidste dages hellige mod … fosterfordrivelse og barnemord.«13
Tidligt i sin embedsperiode sagde præsident Spencer W. Kimball (1895-1985): »Vi har gentagne gange bekræftet Kirkens standspunkt som urokkelig modstander af abort, undtagen i to sjældne tilfælde: Når svangerskabet skyldes voldtægt, og når lægelige undersøgelser viser, at moderens helbred ellers ville være i fare.«14 I dag er der føjet endnu to tilfælde til – incest og de tilfælde, hvor lægeundersøgelser har fastslået, at barnet ikke kan overleve fødslen. Men selv disse undtagelser retfærdiggør ikke automatisk abort. Det »bør kun overvejes, efter at de ansvarlige personer har rådført sig har talt med deres biskopper og fået guddommelig bekræftelse ved bøn.«15
Adoption
Hvorfor tilintetgøre et liv, der kunne bringe andre stor glæde? Der findes bedre måder at tackle en uønsket graviditet på. Når et nyt liv er undfanget som følge af syndig adfærd, er den bedste måde at påbegynde omvendelse på at værne om barnets liv. At føje endnu en alvorlig synd til den alvorlige synd, man allerede har begået, gør kun sorgen værre. Adoption er et vidunderligt alternativ til abort. Både barnet og adoptivforældrene kan blive velsignet, når barnet adopteres ind i en familie, hvor det kan modtage kærlig omsorg, og hvor evangeliets velsignelser er tilgængelige.
Omvendelse er mulig
Er der noget håb for det menneske, som har medvirket til abort? Er der noget håb for dem, der således har syndet og nu lider hjertersorg? Svaret er ja! »Så vidt det er åbenbaret, kan en person omvende sig og blive tilgivet for abort.«16 Vi ved, at Herren vil hjælpe enhver, som oprigtigt omvender sig.17
Livet er dyrebart! Ingen kan knuge et spædbarn ind til sig, se ind i de smukke øjne, mærke de små fingre og kysse barnets kind, uden at få en større ærbødighed for livet og for vores Skaber. Liv udspringer af liv. Det er ikke nogen tilfældighed. Det er en gave fra Gud. Han sender ikke uskyldigt liv herned, for at vi skal tilintetgøre det. Det gives af ham, og det er naturligvis kun ham alene, der har ret til at tage det igen.18 Jeg bærer vidnesbyrd om, at livet er lige så evigt, som han er evig.