Var jeg frelst?
Min veninde Rachel spurgte, om jeg ville gå med hende i kirke. Hun var meget aktiv i sit eget trossamfund, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan hendes kirke adskilte sig fra vores. Jeg bad mine forældre om lov til at gå med hende. De sagde, at eftersom hendes kirkemøder ikke overlappede vores, måtte jeg godt gå med hende.
Der var meget ved hendes kirkes gudstjeneste, som var anderledes: Salmerne og bønnerne var anderledes; den måde præsten talte på var uvant. Da kollektbøssen gik rundt, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre.
Til sidst spurgte præsten, om der var nogen i forsamlingen, der ikke offentlig havde anerkendt Jesus Kristus som sin Frelser, for i så fald skulle de træde frem. Rachel hviskede til mig og opfordrede mig til at træde frem. Jeg tøvede. I vores menighed havde biskoppen aldrig bedt nogen om at træde frem og offentligt tage imod Kristus. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Måske havde jeg ikke gjort det, der var afgørende for min frelse. Jeg var forvirret, da jeg forlod mødet.
Da jeg senere tænkte over min oplevelse, slog det mig, at jeg faktisk offentligt havde anerkendt Jesus Kristus som min Frelser. Jeg var jo blevet døbt af en, som havde myndighed fra Jesus Kristus. Min dåb var en pagt med vor himmelske Fader, hvor jeg lovede at påtage mig Jesu Kristi navn og blive hans discipel. Jeg lovede, at jeg ville holde hans bud og stræbe efter at blive som ham. Til stede ved min dåb var jo præstedømmebærere, der havde virket som vidner, samt familie og medlemmer af menigheden.
Siden min dåb og bekræftelse har jeg haft mulighed for hver søndag at modtage nadveren og atter vidne over for min himmelske Fader om, at jeg fortsat vil påtage mig Kristi navn.
Til tider stiller andre kristne fra andre kirker det samme spørgsmål, som min vens præst stillede, men måske formuleret på en anden måde. De spørger måske, om vi er blevet frelst. Ældste Dallin H. Oaks, der er medlem af De Tolv Apostles Kvorum, har hjulpet os med at forstå og svare på dette spørgsmål: »Kristne mennesker lægger til tider forskellige betydning i ordene frelst eller frelse. Hvis vi svarer i overensstemmelse med det, som spørgeren formentlig mener ved at spørge, om vi er blevet ›frelst‹, så må vores svar være ›ja.‹«1
Jeg var stadig ved at opbygge mit vidnesbyrd om Jesus Kristus, da jeg besøgte min vens kirke. Siden da har jeg erfaret, at jo mere jeg studerer evangeliet i skrifterne og de levende profeters ord, desto bedre beredt og mere selvsikker er jeg, når jeg skal stå som Guds vidne til alle tider (se Mosi 18:9).