Joseph Smiths dagbøger
Profeten Josephs syv dagbøger er nogle af de vigtigste optegnelser, som hjælper os til at forstå ham og Kirkens udvikling på hans tid.
Redaktører på de bind, der omfatter dagbøgerne, i det kommende værk Joseph Smith Papers, som er et værk på en lang række bind, der udgives af Kirkens slægtshistoriske og historiske afdeling. I løbet af de næste mange år udgives alle Joseph Smiths breve, dagbøger, åbenbaringer, hans historie og andre dokumenter.
Profeten Joseph Smith købte sin første dagbog den 27. november 1832 – muligvis som følge af en åbenbaring, han modtog samme dag, angående nødvendigheden af, at der førtes optegnelser i Kirken (se L&P 85:1-5). Det var en lille lommebog på 104 sider, som han kaldte »Optegnelsesbogen«.
De første ord, han skrev, udtrykker hans oprigtige ønske om »at føre en nøjagtig beretning om alt det, som han observerede.« Men Joseph Smith følte sig bedre tilpas med det talte ord og udtrykte sin irritation over skriftsprogets begrænsninger.1 Som følge heraf var der perioder med effektivt dagbogsskriveri, men der var også huller, hvor måneder og sågar år gik uden en kommentar. Alligevel vedblev han med at vende tilbage til dagbogsskriveriet, eller også sørgede han for, at andre skrev for ham. Til sidst lykkedes det for profeten, med hjælp fra den trofaste og pålidelige skriver, ældste Willard Richards, at fastlægge en metode til regelmæssigt at få ført dagbog,
Den serie af dagbøger, som blev skrevet af og for profeten, indeholder flere af de tidligste skrevne udgaver af hans åbenbaringer, og de rummer detaljerede beretninger om adskillige af hans prædikener. De er nogle af de vigtigste optegnelser, som hjælper os til at forstå ham og Kirkens udvikling på hans tid.
Følgende er en kort beskrivelse af hver af profetens syv dagbøger og oplysninger om flere af de skrivere, der hjalp ham med at føre dem.
Første dagbog fra Ohio: 1832-1834
Profeten Joseph førte trofast sin første dagbog hver dag i ni dage, og så holdt han en pause på næsten ti måneder. Han genoptog skriveriet i oktober 1833, da han drog på mission til Ontario i Canada. Dagbogsnotaterne fra denne mission er en rig kilde til indsigt i hans oprigtighed og den åndelige og følelsesmæssige dimension af hans personlighed. For eksempel skrev Joseph den 12. oktober: »Jeg føler mig glad af sind. Herren er med os, men [jeg] nærer stor bekymring for min familie.« Senere den dag modtog han en åbenbaring, der forsikrede Sidney Rigdon og ham selv om, at deres familier havde det godt (se L&P 100:1). Da Joseph vendte tilbage til Kirtland i Ohio den 4. november 1833, dikterede han en dagbogsindførsel til Oliver Cowdery, Kirkens anden ældste: »Fandt min familie sunde og raske, som Herren havde lovet, og for den velsignelse ønsker jeg at prise hans hellige navn.«
Inden længe bad han andre skrivere om hjælp. Udover at benytte Oliver Cowdery som skriver kaldte profeten også ældsterne Sidney Rigdon og Frederick G. Williams, hans to rådgivere i Det Første Præsidentskab. I marts 1834, mens Joseph Smith var på en anden mission, bad han sin rejsefælle, ældste Parley P. Pratt om hjælp med at føre dagbog.
Ikke alle notater står i kronologisk rækkefølge. Ved flere lejligheder gik Joseph tilbage for at omtale en tidligere begivenhed. Han benyttede også sin dagbog til at føre regnskaber og til diverse andre notater, som findes spredt gennem hele bogen.
Bogens mest konsekvente indførsler findes mellem sidst i februar til april 1834, hvor profeten hvervede hjælpere og indsamlede penge til hjælp for den ekspedition, som skulle undsætte de hellige, der var blevet fordrevet fra deres hjem i Jackson County i staten Missouri.
Anden dagbog fra Ohio: 1835-1836
Profetens anden dagbog var en bog i mellemstørrelse på 220 sider, en såkaldt »Skitsebog«. Den omfatter Josephs aktiviteter i og omring Kirtland fra sidst i september 1835 til først i april 1836. Joseph og Oliver påbegyndte optegnelsen, men overdrog den så ret hurtigt til Frederick G. Williams. Kort efter bad profeten Warren Parrish om at fungere som fuldtidsskriver. Skønt det var Warren, der skrev det meste af dagbogen, var det Joseph, der dikterede størstedelen for ham. Det dikterede afsnit er som regel væsentligt længere end de afsnit, som Joseph selv skrev. Og skønt de dikterede afsnit er mindre personlige, så bærer de dog præg af Joseph Smiths stil. Det, som Warren Parrish og andre skrivere indførte, dækker hver eneste dag af den periode, som dagbogen omfatter.
Denne anden dagbog indeholder en beretning om Josephs første åbenbaring, hvor Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, viste sig for Joseph i en lille lysning nær hans hjem. Den beretter også om englen Moronis besøg hos Joseph Smith i 1823. Dagbogen beskriver profetens tidlige arbejde med at oversætte Abrahams bog. Af særlig teologisk betydning er åbenbaringen fra den 21. januar 1836 om himlens celestiale rige og åbenbaringen om, at »alle, som er døde uden kundskab om dette evangelium, og som ville have antaget det, hvis de havde fået lov til at blive, skal blive arvinger til Guds celestiale rige« (L&P 137:7) – hvilket varslede læren om frelse for de døde gennem stedfortrædende ordinancer.
Men dagbogens væsentligste fokus er forberedelserne til den særlige højtidelige forsamling, som skulle afholdes tre dage efter indvielsen af templet i Kirtland. Ved den højtidelige forsamling skulle Kirkens ledere begaves »med kraft fra det høje« (L&P 105:11), så de kunne forkynde evangeliet i hele verden. Derfor skulle præstedømmelederne forberedes. Dagbogen skildrer flere rådsmøder og private møder, der blev afholdt for at opnå harmoni og løse personlige konflikter mellem brødrene.
Profeten brugte lang tid på at reorganisere præstedømmekvorummerne og rådene, så de var korrekt organiseret til den højtidelige forsamling. Han insisterede på, at brødrene skulle undervises i Profeternes Skole og i den tilhørende skole i hebraisk. Dagbogen fortæller om Josephs begejstrede og engagerede studium af det hebraiske sprog på denne tid. Den følger profetens arbejde med dette studium og runder af med at beskrive indvielsen af templet og mødet søndag den 3. april 1836. Denne påskemorgen viste den opstandne Kristus sig for profeten Joseph Smith og ældste Oliver Cowdery. Moses, Elias og profeten Elias viste sig og overdrog præstedømmenøgler til profeten Joseph og Oliver Cowdery. Denne beretning findes nu i Lære og Pagter 110.
Første dagbog fra Missouri: Marts-september 1838
Joseph Smiths første dagbog fra Missouri er skrevet på 69 sider af en stor hovedbog. I denne og de sidste dagbøger gav Joseph sine skrivere til opgave at observere hans aktiviteter og nedskrive dem på egen hånd. Skønt Joseph Smiths personlige engagement i dem mindskedes, så giver skrivernes perspektiv os andre indfaldsvinkler til profetens liv, som vi ellers ikke ville have fået.
Denne dagbog begynder med et kort tilbageblik, som tilsyneladende er dikteret af Joseph Smith. Det omhandler hans ankomst til det sidste dages hellige samfund i Far West i Caldwell County i staten Missouri. Han var netop flygtet fra den farlige frafaldstendens og de retslige trakasserier i Kirtland efter Kirtland Safety Societys konkurs.
De indførsler, som følger, er breve, åbenbaringer og andre dokumenter, der kopieres ind i dagbogen med korte eller slet ingen kommentarer. Dagbogen har titlen »The Scriptory Book«, som tilsyneladende skal angive, at den var en samling af skrifter eller skrevne tekster.2 De fleste af de breve og andre emner, som er indskrevet i april 1838, skildrer de begivenheder, som førte til udelukkelsen af kirkelederne Oliver Cowdery og David Whitmer.
Bortset fra en enkelt åbenbaring er dagbogen skrevet af Kirkens hovedskriver og historiker, George Robinson. Da bror Robinsons optegnelse var fuldført, påbegyndte han en regulær dagbog. På dette tidspunkt var bror Robinson blevet udnævnt til skriver for Det Første Præsidentskab, og dagbogen omhandler ikke blot profeten, men også hans to rådgivere – Sidney Rigdon og Hyrum Smith.
Mellem april og juni 1838 førte bror Robinson regelmæssigt dagbog og beskrev Det Første Præsidentskabs arbejde med at planlægge et sidste dages helligt samfund i Adam-ondi-Ahman i det tilstødende Daviess County. Bror Robinson nedfældede også en række af profetens åbenbaringer, deriblandt åbenbaringen om tiende (se L&P 119).
Dagbogsindførslerne er regelmæssige og detaljerede fra sidst i juli til først i september. Disse notater skildrer begyndelsen på en voldsom forfølgelse af de hellige i det nordvestlige Missouri. Den 2. september 1838 beskrev George Robinson stemningen i området: »Det minder lidt for meget om pøbelherredømme; det varsler onde hensigter; hele det øvre Missouri er i oprør og forvirring.« Da dagbogen slutter, var sidste dages hellige fra Far West og andre dele af Caldwell County i Missouri på vej nordpå for at beskytte dem, der boede i Daviess County mod militserne.
Anden dagbog fra Missouri: September-oktober 1838
Skriveren James Mulholland var en af mange logerende i profetens hjem gennem årene. Han førte profetens anden dagbog fra Missouri på tre sider af et håndlavet hæfte. Indførslerne dækker kun en måned – fra først i september til først i oktober. Dagbogen, der har titlen »Memorandum Etcertera«, består af korte notater om Josephs gøren og laden, og ofte er begivenhederne nedskrevet blot en halv time efter, at de fandt sted. Dagbogen, der er skrevet under en periode med stadig værre konflikter i Missouri, kan være blevet sat i værk af profeten som en optegnelse, der ved en eventuel retssag kunne skildre hans daglige færden.
James Mulholland havde ikke indblik i profetens hensigter og aktiviteter på samme måde som George Robinson, der var skriver for Det Første Præsidentskab. Det sidste notat, der er dateret den 5. oktober 1838, slutter med ordene: »Så ham ikke hele eftermiddagen. Forstod, at han var taget hjemmefra.« Faktisk var Joseph Smith taget til De Witt i Missouri for at hjælpe de hellige, som var belejret af militser.
Første dagbog fra Illinois: 1839
Efter en opslidende indespærring hele vinteren i fængslet i Liberty fik profeten og hans sidste dages hellige medfanger mulighed for at blive stillet for retten i en anden by. For at skåne staten for en opsigtsvækkende retssag lod vagterne tilsyneladende fangerne flygte, mens de var på vej til det nye værneting. De krydsede Mississippifloden ind i Illinois den 22. april 1839, hvorefter de sluttede sig til de hellige fra Missouri, som havde fået en venlig modtagelse af borgerne i Quincy i staten Illinois. Samme dag hyrede profeten James Mulholland til igen at føre dagbog for ham. Fra april til oktober 1839 nedskrev bror Mulholland profetens aktiviteter på 15 sider i et hjemmelavet hæfte, som kaldtes »Referatbogen«.
Dagbogen følger profetens indsats for igen at samle de hellige og opbygge Guds rige. Han opkøbte jord længere oppe ad floden ved Commerce i Illinois og gav de hellige besked på at flytte dertil. Selvom området var plaget af malariamyg, gik de hellige i gang med at dræne det sumpede lavland og forvandle Commerce til den smukke by, som de senere kaldte for Nauvoo.
Sidst i oktober 1839 rejste Joseph Smith fra Illinois til Washington D.C. for at søge hjælp og oprejsning fra den føderale regering for de lidelser, som de sidste dages hellige havde været udsat for i Missouri. To uger før Joseph rejste, holdt James Mulholland op med at føre dagbog. Han er muligvis stoppet, fordi han, ligesom mange andre, blev syg, formentlig af malaria. Han døde, mens profeten var bortrejst.
Den anden dagbog fra Illinois: 1841-1842
I december 1841, nogle få måneder efter at ældste Willard Richards var vendt hjem fra mission i England, begyndte han på den længste og mest konsekvente dagbog i profetens liv. Den og den følgende dagbog fra Illinois indeholder næsten daglige notater fra midten af december 1841 til profetens død i juni 1844. Ældste Richards begyndte sin dagbog i en stor hovedbog, som kaldtes »Herrens lovbog«. Denne optegnelse synes at være blevet til for at opfylde befalingen om at »føre en historisk optegnelse og en almindelig kirkeprotokol om alt det, som sker i Zion, og om dem, som helliger ejendele« (L&P 85:1). Afskrifter af flere åbenbaringer går forud for de 89 sider med dagbogsnotater, som er spredt mellem optegnelser af talrige bidrag til Kirken.
Denne dagbog beskriver mange betydningsfulde begivenheder i profetens liv, såsom stiftelsen af Hjælpeforeningen og opførelsen af templet i Nauvoo. Notaterne beskriver Josephs aktiviteter som Kirkens præsident, byens borgmester, butiksindehaver, dommer, avisredaktør, øverstbefalende for Nauvoo-legionen og andre embeder. Dagbogsnotaterne indeholder også åbenbaringer, en optegnelse over retssager og korrespondance med Josephs hustru Emma og andre.
I juni 1842, da Willard Richards rejste til Massachusetts for at hente sin familie til Nauvoo, overdrog han dagbogen til William Clayton. Med sporadisk hjælp fra Eliza R. Snow og en uidentificeret skriver førte bror Clayton resten af dagbogen og optegnelsen over bidrag til Kirken. Begivenhederne den 20. december 1842 udgør den sidste indførsel i bogen.
Den tredje dagbog fra Illinois: 1842-1844
Skønt halvdelen af siderne i den foregående dagbog stadig var blanke, påbegyndte man den 21. december 1842 en ny dagbog med titlen »Præsident Joseph Smiths dagbog« – igen med Willard Richards som skriver. Dette projekt resulterede i en dagbog i fire bind på i alt 1045 sider. Den indeholder næsten daglige notater indtil den 22. juni 1844 – blot fem dage før profeten og hans bror Hyrum blev dræbt.
Dagbogsnotaterne bærer deres skriver, ældste Richards’ fingeraftryk, men de indfanger profetens personlighed og karakter på en måde, som Joseph næppe selv ville have skrevet. Notaterne spænder fra muntre anekdoter til detaljerede beretninger om retssager, som Joseph Smith dømte i ved retten i Nauvoo. Dette brede spektrum af oplysninger giver os en bedre forståelse af profeten Joseph Smith. Nogle notater giver os sågar indblik i, hvad han forventede af optegnelserne i sin dagbog. For eksempel sagde profeten den 4. marts 1843 følgende til ældste Richards: »Der er en ting, som du svigter i dit job som historiker – at nævne eller bemærke omgivelserne, vejret og den slags.« Josephs sporadiske gennemgang af denne dagbog, viser den betydning, som han tillagde den historiske baggrund for begivenhederne i sit liv og i Kirkens tidlige historie.
Skønt profetens indsats for at føre dagbog over sit personlige og kirkelige liv varierede, så lykkedes det ham dog, med hjælp fra andre, at føre en regelmæssig optegnelse over sine gøremål. Hans dagbøger tjener ikke alene som grundlag for Kirkens tidlige historie, men også som et eksempel for os om den betydning, som en dagbog over vores liv kan have for vore efterkommere.
Dagbøgerne opbevares i Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City i Utah.