2010–2019
Dodai er a Klaumerang
April 2017


Dodai er a Klaumerang

A ongtik a kmo kede mo chuarm e ngariou a rengud el mo mesisiich a dodai er a klaumera er kid er a Rubak el Jesus Kristo.

Tia meral klebokel el klou el ongdibel. Kede meral mla mui ra llomes. Omko ngarngii a chimol klungiolel a klou el ongdibel, eng meral meleketek a klaumera er kid ra Dios el Chedam me a Osobeled el Rubak el Jesus Kristo.

A cheldechedechad a mesaod el kirel a dodai er tial klaumerang.

Sel kot el dodai er kid, el di uaia rokui el siokel er a klengar, a blechoel mekekokil morngii—el dersechimong, chimol omeruul, tal ringel, tal olibesongel, ma tal klugioal rat al taem. A kot el soad el teletael a sel kot el mo merael a tolechoi. Ng kmal ungil a rengud el mesang. Sel mekreos el osengel—lobengkel a blakelreng, deureng, mechas a rengud, lobengkel a omerellel—a meral soad el tekoi.

A telungalek er kemam, a ngarngii a chimol teletael el kmal somam er a rokui. A kot el kekerei el ngelekam el sechal ra leua rekil, eng mlei ra blai e kmal ungil a rengul e kora ansing er ngii e ouchais ra bek el chad el kmo: “Ng sebechek el meruul a ngii dil ngerang. Ng sebechek el melechet e sebechek lomekall e sebechek el rullii a tsiak er a bilek.” Aki mle medengei el kmo ng sebechel lemetech orcherel, e sebechel ngar tial meklou ochil el rrat er ngii, e sebechel loia tsiak ra bilel. Aki mle ocherechur el rokui e mlo medengei el kmo tia kmal klou el tekoi el morngii. Ng mle omdasou el kmo ng mla mo klou el chad.

A ulekerulel a bedenged, uldesued me a rengud a kmal di osisiu. A ulekerulel a bedenged a beot a desang. Kede omuchel el mekekerei er a bek el sils, bek el rak, el merael mo klou el mo er sel ngii a klunged. Ng kakerous er a rederta el chad.

Sel domes ra remeduch ra klekool ma rechad ra chelitakl el mengitakl, e kede blechoel kmo ng meral meduch ngkal chad, e meral tekoi. E ng di a duch er tir lousekool a ultuil ra betook el rak longedmokl er tir. A tal dodengelii el chad ra omeluches, el Malcolm Gladwell, a oleker tiang el teruich el telael el sikang el llach. A rechad ra omeluches a mla oterkeklii el kmo tial klungel a taem el practice a rechad ra klekool, rechad ra chelitakl, remeduch ra omesuub, rechad ra ureor, ma rechad ra ukeruul ma rechad ra llach, ma lmuut el bebil. A tara er tirkaikid el chad ra omesuub a kmo “aikel teruich el telael el sikang a kired lousbech alsekum eng soad el kmal mo meduch ra—ngii dil ngerang.”1

Betok el chad a medengei el kmo alsekum eng soak el kmal mo meduch ra kmo ngerang, e a kedmekled ma practice e rkid a klou a belkul.

Eng di, a mesisiich el uldasou ra beluulechad, a kmo ng diak el sal klou a belkul a chedaol ulekeroul el kired el mo uaia blekerdelel a Kristo e toketekii a dodai el kirel a diak a uleebngelel klemrang. Kede mesaod el ikel taem el kirel a ungil chedaol klemedengei. Aikang a mekreos el taem sel bododengelii a Chedaol Reng el sioning er kid a chedaol llomes el mei ra rengud ma uldesued. Ng ungil a rengud ra ikal taem; ng diak el kired el choroid. Eng di a doutekangel ra klaumerang e mo blechoel Chedaol Reng lobengked, eng diak a ngerang el mtechir a klaumerang ra klechelid er kid el uaia ulekerulel a bedenegd ma uldesued. Ng kired el meleketek aikal teletael, el bebil ra taem eng uaia tolechoi sel kot el mo merael. Kede rullii tiang sel bol blak a rengud el kirel a miting ra chedaol belsoil, omesuub ra chedaol llechukl, nglugnuuch, e mesiou. A tal dirk mle kemeldiil ra demerir a teruich ma tedei el ngalek, eng mlocholt el kmo a “blak el reng er ngii ra nglunguuch ma omesubel ra chedaol llechukl a mle klou a relii el mora rengelekel, el milsterir a dodai ra klaumerang ra Rubak el Jesus Kristo.”2

A teletael el dilubech el mei er ngak er sera le teruich ma eim a rekik a mle dodai ra klaumera er ngak. A mesisiich a klaumera er ngii el delak a mla melasm longeseu er ngak el toketekii a dodai ra klaumera er ngak. Ak mlara sacrament miting, Primary, Young Men ma seminary. Ak mla menguiu ra Babier ra Mormon e mle blechoel meluluuch. Seikid el tae mea tal ungil tekoi a dilubech ra telungalek er ngak el klou el obekuk a ulemdasou a mora mission. A ungil demak, el diak el sal mesisiich el chedal a Ikelesia, a mle soal a bo lolemolem ra skulel e lak el bora mission. Tia mle uchul a mondai.

A meral mle ungil cheldecheduch lobengkel ngkal obekuk, el klou er ngak ra eim el rak e ulemuchel er tial cheldecheduch, ea ki mlo oterkeklii el kmo a uldesuel el mora mission a ultuil ra kldei el tekoi: (1) A Jesus Kristo ng chedaol? (2) A Babier ra Mormon ng klemerang? (3) A Joseph Smith ng mle profet ra Oluut?

Sel kesus ra kululuuch, a Chedaol Reng a mla oterkeklii a klemerang ra ikal edei el ker. Ak dirrek el mlo medengei el kmo a bek el omelilt elkuruul ra klengaer ngak a mo ultuil ra nger ra ikal kldei el ker. A kmal mlo medengei el kmo a klaumerang ra Rubak el Jesus Kristo a mle klou a belkul. Chelechang, ak mla mo medengei, el delak a mle uchul, el dodai a mle medechel el kirek el nguu oterkeklel a chedaol tekoi er sel kesus. A ochellek, el di mlangarngii a klaumerang er ngii, a tilbir el mora mission e a demak a kmal mlo olngeseu er ngii.

A chedaol ulekrael a mei sel dousbech, er sel temel a Rubak loltirakl ra Soal. 3 A Babier ra Mormon: Tara Ouchais el kirel a Jesus Kristo a kmal ungil okesiu. Ak dirk ulemes er sel mle kot el Babier ra Mormon. A Joseph Smith a rirekir oidel er sera lluich ma edei a rekil. Kede telkib el medengelii a teletael el ngii a ulusbech ra loleiuid. Sel mle kot el lecheklel ra 1830, a Joseph a uldekiar a telkib el tekoi ra uchelel e mle bleketakl el smodii el kmo ng mlouiud “lokiu a sengk ma klisichel a Dios.”4 E a ikel mle olngeseu e rngii ra loleuiud—sel Urim ma Thummin, el bad? Aikang mle meklou a belkul, e mle usbechall lolisechakl ra Joseph el morngii a klaumrang er ngii el mo sebehcel ngmai a bleketakl el ocholt?5

siasing/Llecheklel
Uchelel sel 1830 el Babier er a Mormon
siasing/Llecheklel
Uchelel sel1830 el Babier er a Mormon

A blelekl ma blechoel lomeruul a usbechall ra bedenged ma uldesued, meng osisiu el klemrang ra chedaol tekoi. Kom lotkii a Profet Joseph el milsa osisiu el chad el mle oldingel, el Moroni, el ulab a osisiu el klumech el eua el taem el mengedmokl er ngii el kirel a ngeiul aikel sintsyu. A kumerang el kmo a dolai ra chedaol belsoil ra bak el sandei a ngarngii a chedaol relii el kid a diak desal ungil medengelii. A omlbedebek ra chedaol llechukl— e diak di donguiu ra dersta el taem—a sebechel mtechir a kekerei el klemedengei el kmal mo mesisiich, e ngodechii a klisichel a klaumerang er kid.

A klaumerang a suobel ra klisiich. Msall ek sodii: Sera kngeasek el misionari, e a kmal ungil merredel ra mission6 a ulechotii er ngak a kmal ungil rael ra chelsel chedaol llechukl el ngaraLukas 8 el kirel a redil el mlarngii a rektel a rsechel el teruich ma eru el rak e mla chemoit aikel rokui er ngii el ngara ukeruul e diak bo lungil. Ng melmuut ra chelechal sils eng tara kmal soak el cheldecheuch ra chedaol llechukl.

Ko medengei el kmo ng mlarngii a klaumera er ngii el kmo a di retechii a rsel a bilel Osobel, e ng mo ungil. Sera retechii, e ng di mle mereched el mo ungil. A Osobel, el mirael lobengterir a roltirakl e rngii, a millekoi el kmo, “Ng techa rirtechak?”

A nger ra Petrus a kmo tir el rokui le dilak el merael, a mlo bereked er ngii.

“E a Jesus a dilu el kmo, Ngarngii a chad el rirtechak: le ak mla omelchesiu ra klisiich el tuobed er ngak.”

A uchul a tekoi el klikiid a sebeched el kmo ng “klisiich.” Al tekoi ra Spanish ma Portuguese, eng belkul a “klisiich,” Eng di a Osobel, a dimlak lesang a redil, Ngii a dimlak lomtab a lousbech. Ng di a klaumerang er ngii a mle mesisiich meng di rirtechii a rsel a bilel eng mlo sebechel nguu a klisiich ra Ngelekel a Dios.

A Osobel a mle melkoi er ngii el kmo, “Redil, mo lungil a regnum: a klaumerang er kau a mla rullau el mo ungil; morael el ngara budech.”7

Ak mla melbedebk ra tial cheldecheduch ra klengar ngak el rokir. Ak mla mo medengei el uase a nglunguched ma ongtid el mora Chedam ra Babeluades el ngara ngklel a Jesus Kristo a sebechel uchul a klengeltegat el mei ra klengar kid el chengelakl er sel di uldesued. A dodai ra klaumerang, sel klaumerang el ngkal redil a mle ochotii, a kirel siokel ra rengud.

Ng di, a kot el uchelel a dodai ra klaumerang, a lobengkel a chedaol oterkeklel, a diak el belkul a kmo ng mo diak a ringel el mei er kid. A dobult el chedal a ebangkelio a diak el belkul a kmo a mondai er kid a mo diak.

A uchelel a reksi ra Ikelesia ma llechukl el chedaol ocholt el ngara Doctrine and Covenants a olab okesiu ra dodai ra klaumerang ra gi ngeldengodech el teletal ma ringel el bek el chad a morngii.

Sera bol merek a Kirkland Temple eng mle dodai ra rokir el Ikelesia. Ng mle obengkel a chedaol teletael el dilubech, chedaol ocholt, ma olutel a meklou a belkul el kiis el kirel a teketekel a Ikelesia. Ng uai tirkel Apostol ra irechar er sel sils ra Pentecost, el betook el chedal a ikelesia a miles ongasireng el chedaol teletael el uaia ikel dilubech er sel oterkeklel a Kirkland Temple. 8 Ng di, uai a klengar kid, e tiang a dimlak el belkul a kmo ng mo diak a ringel ma ongarm ra mederir. Tirkal chedal a uchelel a ikelesia a dimlak lodengei el kmo te mo chelbangel a ringel ra tekoi ra keizai— ra Beluu ra Merikel sel sebekreng el dilubech ra 1837— el ngii a mo skeng el mor tir.9

A tara teletael el dilubech er tial taem ra mekngit el keizai al siliseb e rngii a Elder Parley  P. Pratt el tara mle mesisiich el mengeteklel Oluut. Ng mle kot el chedal a Chelechad ra Teruich ma teru el Apostol. Sera uchelel a rak ra 1837, e a bechil ra, Thankful, a mlad ruriul ra lomechell ra kot el ngelekir. A Parley ma Thankful a mla bechiil el kmeed el teruich el rak, e kodellel a kmal ulsecherii.

Sesei el buil ruriul, e a Elder Pratt a siliseb ra chelsel a tara kot el meringel el taem er a Iklelesia. Chelsel tial klou el chelebuul, ra kerruul ra beluu—luldimukl ra mondai ra tekoi ra chutem ma meringel el skel a udoud le kildemklii a Joseph Smith ma rebebil ra chedal a Ikelesia—a milchelii a mondai ma ultok ra Kirkland. A roungerachel ra Ikelesia a dimlak el blechoel ungil lomdasou a loruul a tekoi el kirel a klechad. A Parley a kmal mlo chebuul el mlo diak a betook el ududel meng mlo telkib el taem el diak el soal a Profet Joseph.10 Ng lilchesii a diak le ungil a tekoi e rngii el babier el mora Joseph e millekoi lomtok e rngii. Osisiu el taem, e a Parley a millemolem el melekoi el kmo ng oumerang ra Babier ra Mormon ma Doctrine and Covenants.11

A Elder Pratt a dikea le bechiil, dikea chetemel, ma blill. Parley, el dimlak louchais ra Joseph, a mirrael el mora Missouri. Sera le ngara omerollel mong, e ng mlo kebetech ngii ma rebebil ra re Apostol el Thomas B. Marsh ma David Patten lomerollir el mora Kirkland. Tem le omelchesiu el kirir el muut el sumecheklii a ungil deleuill ra Chelchad e uremelii a Parley me lobengterir el merael. Ng mlo mtebengar el kmo ng diak a mo uaia Joseph Smith ma telungalek er ngii el mla metom ra lmuut el betook.

A Parley a ulsiik ra Profet, e lilangel, e kombesar ra ikel luruul el mle mekngit. Aikel buil ruriul ra lemad a bechil, er a, Thankful, e a Parley a mlara “chelsel a iilkolk” e kmal mlo meissiich a dakt ma klechecherdreng lobengkel.12 A Joseph, el mle medengei el kmo ngua ngera sel dengara chelsel a ringel ma ongetikaik, a kma “di ulsubes” ra Parley, e meluluuch el kirel e omekngeltengat er ngii. 13 A Parley ma rebebil el millmeolem el blak a rengrir a mlo klungiaol ra ikel ringel el mlora Kirkland. Tem lo mui ra llomes e liluut el kmal mo chedaol e klikiid. Ng mlo tebechedel a dodai ra klaumerang er tir.

A cherarou a diak el kired lomes er ngii el kmo a Rubak a diak el soal kid malechub e ngorreked a klengeltengat er Ngii. A ongarm ra rokui el tekoi a telengtengil a mengikiid er kid e kudmeklid el kirel a diak a ulebengelel celestial.14 A Profet Joseph ra le ngara Libery Jail, e a tekingel a Rubak el mo rngii a smaod a rokui el ringel—luldimukl a kerior, blulak el ultelechakl—e melekoi el kmo:

Alsekum a belu ra ngau a obok a ngerel el kirem, e bo modengei, kau el ngelekek, el kmo aikal rokui el tekoi a mo meskau a klubelem, e mo klungiolem.

“A Ngelekel a Chad a mla morngii el rokui. Kau ke ngarbab er ngii?”15

A tekingel, a Rubak el mo ra Joseph Smith, a milketeklii el kmo aikaikid el sils a mlocholt e diak el mekesai. A Rubak a millekoi el kmo, “Lak komedakt a loruul a chad, le Dios a mo obengkem el mora ulebongel.”16

A leuaisei, e ngerang, a klengeltengat ra klaumerang? Ngera rullii a klaumerang? Ng diak el mochut:

A kngtid a sebechel mo mousubes el klaumerang ra Kristo a uchul.17

Tirkel mo oba klaumerang a mo oba Chedaol Reng.18

A mo suobel a mei lokiu a klaumerang ra ngklel a Kristo.19

Kede ngmai olisiich lokiu lultuil ra klaumerang er kid ra Kristo.20

Ng diak a soiseb ra ulengull ra Rubak ng di tirkel klikiid lokiu a rsechel a Kristo el klaumerang er tir a uchul.21

A nglunguuch a monger lultuil ra klaumerang.22

A lak a klaumerang ra rechad, e a Dios a diak loruul ongasireng el tekoi el mo er tir.23

A ulebongel, e a klaumerang e rkid ra Jesus Kristo a klou abelkul el dodai el kirel osebeled ma diak a ulebengelel klengar. El uaia osischeklel a Helaman el mo ra rengelekel sechal, “Bo modengei el kmo ng Osobel, el Kristo, el Ngelekel a Dios, a kired el toketekii a dodai … , el ngii a mesisiich el dodai, el ngii a dodai el dechor ngii a chad e ng diak el mukel.”24

Ak mereng a saul ra klisiich ra dodai ra klaumerang el mla mei lokiu tial klou el ongdibel. A ongtik a kmo ked emo chuarm e mo oba ngariou el reng el mo melisiich ra dodai ra klaumerang er kid ra Rubak el Jesus Kristo. Ak sioning er Ngii, el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Malcolm Gladwell, Outliers: The Story of Success (2008), 40. Ng melekoi a tekingel a neurologist Daniel Levitin.

  2. Obituary of Bryant Hinckley Wadsworth, Deseret News, Jan. 15, 2017, legacy.com/obituaries/deseretnews.

  3. Mesa 2 Nephi 28:30. Ng diak dengue a rokir el klemedengei el kirel a ngerang malechub a rokui el suobel el kirel. Ng mei sel usbechall: el derstang el suobel el telkib er tiang ma sesei er sei.

  4. Sel kot el lecheklel a Babier ra Mormon, el milluches ra 1830, a Profet Joseph Smith a milluches, Ak ouchais er kemiu el uase ak mle oleuiud, lokiu a sengk ma klisichel a Dios” (mesa sel uchelel a Babier er a Mormon [1830]). Aikel lecheklel a Babier ra Mormon ruriul a obang osisiu el tekoi: “Aikal sintsyu a lengila a Joseph Smith, el mle oleuiud loba sengk ma klisiich ra Dios” (mesa uchel a Babier er a Mormon [2013]).

  5. A Orson Pratt a lotkii el ulbengkel a Joseph Smith el betook el taem ra loleuiud ra Beches el Renged e mlo medengei el kmo ng diak a ngera el ousbech loleuiud. A Elder Pratt a millekoi: “A Joseph, el uaia lodengelii a uldesuel, a ulkisii a bdelul e silodii el kmo a Rubak a milsang a Urim ma Thimmin er sera le dirk lolngesonges ra Chedaol llomes. Eng di chelechang eng mla mo meduch el mlamomedengelii a teletelel a Chedaol Reng, meng dimlak lousbech aikal dongu ” (“Two Days’ Meeting at Brigham City, June 27 me a  28, 1874,” Millennial Star, Aug. 11, 1874, 499; dirrek el mesa Richard E. Turley Jr., Robin S. Jensen, me a Mark Ashurst-McGee, “Joseph the Seer,” Liahona, Oct. 2015, 10–17).

  6. Ngkal merredel ra mission a mle Elder Marion D. Hanks, el dirrek el mle General Authority.

  7. Mesa Lukas 8:43–48.

  8. Mesa Rrellir 2.

  9. Mesa Mosiah 2:36–37; dirrek el mesa Henry B. Eyring, “Spiritual Preparedness: Start Early and Be Steady,” Liahona, Nov. 2005, 38: “Ma kot el, klou el skeng ra klengar a mo mesang el kmo kede orrenges e olngesenges a llechul a Dios ra chelsel a ses el eolt ra klengar. Ng diak di doutekangel ra ses el eolt, kede melilt ra ungil sel ngarngii a ses el eolt. A kerior ra klengar a sel derebet ra skeng meng diak el sebeched el mo nguu a klebkall ra blid ra babeluades.”

  10. Mesa Terryl L. Givens and Matthew J. Grow, Parley P. Pratt: The Apostle Paul of Mormonism (2011), 91–98; sel llechukl ra uchelel el ngara bliongel 5, The Joseph Smith Papers, Documents, Volume  5: October 1835–January 1838 ed. Brent M. Rogers and others (2017), xxviii–xxxi, 285–93.

  11. Mesa “Babier er a Parley P. Pratt, 23 May 1837,” in The Joseph Smith Papers, Documents, Volume 5 October 1835–January 1838 386–91.

  12. Mesa “History of John Taylor by Himself,” 15, er a Histories of the Twelve, 1856–1858, 1861, Church History Library; Givens and Grow,Parley P. Pratt, 101–2.

  13. Mesa The Autobiography of Parley P. Pratt, ed. Parley P. Pratt Jr. (1874), 183–84.

  14. Mesa 2 Nephi 2:11.

  15. Doctrine and Covenants 122:7–8.

  16. Doctrine and Covenants 122:9.

  17. Mesa Enos 1:5–8.

  18. Mesa Jarom 1:4.

  19. Mesa Moroni 7:26, 38.

  20. Mesa Alma 14:26.

  21. Mesa 3 Nephi 27:19.

  22. Mesa Moroni 7:26.

  23. Mesa Ether 12:12.

  24. Helaman 5:12.