Unge stemmer

»Det er okay«

En fredag i skolen var min bedste ven Dawson der ikke. Nogle børn sagde, at de havde set ambulancer der, hvor han bor, og jeg begyndte at blive bekymret. Senere den dag fortalte vores inspektør os, at Dawson var blevet kørt på hospitalet med en hjerneblødning.

Dawson og jeg var blevet venner, da min familie flyttede fra South Carolina i USA. Han havde været en af de første, der havde sagt hej til mig. Han kunne finde ethvert nyt barn og få dem til at føle sig elsket.

Aftenen efter Dawson var blevet kørt på hospitalet, mens vores familie bad for, at han måtte få det bedre, hørte jeg en stille, sagte røst sige tre ord: »Det er okay.« Så snart jeg hørte det, vidste jeg, at Dawson ville blive okay, og at han ville overleve.

Men så begyndte jeg at tænke: »Hvad nu hvis Gud mente, at det ville være okay, uanset om Dawson var her på jorden eller i himlen?«

Min stav holdt en 24-timers faste for Dawson og hans familie. Så fik vi nyheden om, at Dawson var gået bort.

Jeg havde aldrig rigtig haft en svær oplevelse før, hvor jeg følte, at jeg havde brug for at bede. Men da Dawson døde, var bøn den eneste måde, jeg kunne finde trøst på. Gud hjalp mig med at føle fred, og jeg følte, at han måtte have noget, Dawson skulle gøre.

Jeg ved, at når som helst jeg går igennem noget svært, kan jeg tale med Gud. Det hjælper mig at vide, at Gud altid vil være der for mig og folk omkring mig. Jeg savner Dawson hver dag, men jeg ved, at jeg vil se ham igen på grund af Jesus Kristus.

Josh P. er 14 år og fra Utah i USA

Han kan lide fodbold, longboarding, snowboarding og cykling.