»Hønen og de små kyllinger«, Vores Ven, marts 2024, s. 4-5.
Hønen og de små kyllinger
»Jesus Kristus talte om dette i skrifterne,« sagde far.
Denne historie fandt sted i USA.
Fem bløde, gule kyllinger stirrede op på Clara. Pip, pip, pip!
Hver forår købte Claras familie små kyllinger som de tog sig af. I dag fik hun lov til at hjælpe far med at tage dem med hjem, så de kunne bo sammen med deres andre kyllinger.
Den vej de kørte på var ujævn. Men Clara holdt æsken med kyllingerne stabil i sit skød. Hun rørte forsigtigt en af dem med spidsen af sin finger. Den var så blød!
Da Clara og far kom hjem, gik de ud til hønsehuset i baghaven. Hønsehuset var et lille skur, hvor alle hønsene boede og byggede deres reder.
»Hvilken høne skal vi anbringe kyllingerne sammen med?« spurgte far.
Clara kiggede sig omkring. En høne var ved at samle halm i en bunke. Halmen ville danne en hyggelig rede for nye kyllinger. Måske ville hun være en god hønemor.
»Denne her,« sagde Clara og pegede på hønen.
Far løftede forsigtigt en kylling ud af æsken og anbragte den ved siden af hønen. Hønen kiggede på kyllingen. Hun løftede sin vinge, og pludselig forsvandt kyllingen!
»Hvor blev den af? Er kyllingen okay?« spurgte Clara.
Far nikkede. »Se.«
Kyllingen stak sit hoved ud under hønens fjer.
»Hvorfor gjorde hønen det?« spurgte Clara.
»For at beskytte kyllingen,« sagde far. »Hun holder den tryg og varm under sine vinger.«
Clara hjalp far med at anbringe de andre kyllinger hos deres nye hønemor. Hønen løftede sine vinger for at samle dem alle tæt ind til sig.
»Ved du, at Jesus Kristus talte om dette i skrifterne?« sagde far.
»Gjorde han?« spurgte Clara. »Hvad sagde han?«
»Jeg kan vise dig det.«
Clara og far gik ind i huset. Far fandt sine skrifter frem. Så begyndte han at læse.
»Hvor ofte vil jeg ikke samle jer, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger, hvis I vil omvende jer og vende tilbage til mig med hjertets faste forsæt.«*
Clara tænkte på hver af kyllingerne under hønens fjer. »Så Jesus samler os ligesom hønen tager kyllingerne under sine vinger?« spurgte Clara.
»Det er rigtigt,« sagde far. »Han passer på os, på samme måde som hønen passer på sine kyllinger. Men han beskytter os mod meget mere end kulde. Han ved, hvornår vi har ondt, er syge eller kede af det. Han giver os fred og trøst. Han tager sig af os.«
Næste morgen fodrede Clara hønen og hendes nye kyllinger. Det fik hende til at tænke på det skriftsted far læste højt. Hun smilede, da hun tænkte på Jesus. Hun vidste, at han elskede hende og passede på hende, ligesom hønen passede på kyllingerne.
Illustration: Assia Ieradi