En søndagsoverraskelse

Alelie Coronel-Camitan

(Baseret på en virkelig hændelse)

»Far, hvorfor kommer du ikke i kirke med os?«

Denne historie fandt sted i Malaysia.

Janarthn kunne godt lide at komme i kirke hver uge. Han ville ikke gå glip af en eneste søndag! Han var det eneste barn i sin familie, så hans venner i Primary var som hans søskende. Han kunne godt lide at lære om Jesus med dem og synge med dem. Hans mor gik i kirke med ham, men det gjorde hans far aldrig. Far var ikke medlem af Kirken.

Far, mor og søn spiser middag

En aften ved middagen spurgte Janarthn: »Far, hvorfor kommer du ikke i kirke med os?«

Far så op fra sin tallerken. »Jeg har ret travlt om søndagen.«

»Men far, det er vigtigt at holde sabbatsdagen hellig,« sagde Janarthn. »Det står der i skrifterne.«

Mor så overrasket ud. »Du har virkelig hørt efter under dine lektioner i Kirken. Men det er okay, at din far ikke kommer med os. Han hjælper os på mange andre måder.«

Mens Janarthn gjorde sig klar til at gå i seng, tænkte han over, hvordan det ville være, hvis far kom i kirke. Han følte sig sommetider lidt ked af det, når han så sine venner sidde sammen med sine forældre. Han ville ønske, at far kunne være der sammen med ham og mor.

Dreng beder ved sengekanten

Inden Janarthn gik i seng, knælede han ned for at bede. »Kære himmelske Fader,« sagde han, »lad min far få tid om søndagen, så han kan komme med mor og mig. Jeg vil virkelig gerne sidde sammen med ham i kirken.«

En søndag nogle få uger senere bad mor Janarthn om at komme ind på sit værelse.

»Undskyld, men vi kan ikke komme i kirke i dag,« sagde hun. »Jeg har det ikke godt.«

Janarthn rynkede panden. »Men så jeg glip af mine venner og lektionen i dag. Jeg ville virkelig gerne i kirke.«

»Bare rolig,« sagde hun. »Det er kun én søndag. Og hvis du vil, kan vi ringe til din primarylærer, så du ved, hvad lektionen handler om.«

Dreng kysser sin mor på panden

Janarthn kyssede mors pande. »Det er okay. Bare hvil dig, mor. Jeg ved, at vor himmelske Fader ved, hvorfor jeg ikke kan komme i kirke i dag.«

Janarthn gik ind på sit værelse og tog et eksemplar af Vores Ven. Selvom han ikke kunne komme i kirke, kunne han stadig læse historierne for at holde sabbatten hellig.

»Janarthn!« råbte far.

Janarthn kom ud af sit værelse. »Hvad er der far?«

Far smilede. »Tag tøj på. Jeg ved, hvor glad du er for at komme i kirke, og jeg ønsker ikke, at du går glip af det. Jeg tager med dig!«

En dreng smiler til sin far

Janarthn gjorde store øjne. Han kunne ikke tro det! Han smilede meget, mens han skyndte sig at blive klar.

I kirken præsenterede Janarthn far for sine venner. Far sad ved siden af ham under nadvermødet. Janarthn var så glad for at være sammen med sin far i kirken!

Efter mødet sagde far: »Jeg er nødt til at gå et sted hen. Jeg henter dig efter din primaryklasse, okay?«

»Okay,« sagde Janarthn. Han ville ønske, at far ville blive, men han var glad for, at han var kommet. Det var virkelig en stor søndagsoverraskelse!

Pdf-udgave af beretning

Illustrationer: Nadiyah Suyatna