2023
Lys, kamera, tjeneste!
Januar 2023


Lys, kamera, tjeneste!

Det at være hjemme afholdt dem ikke fra at tjene.

Billede
“Lights, Camera, Service” is about two sisters who were sad they couldn’t go to church because of the COVID-19 pandemic – they decided to make videos in Spanish to help other kids. 1. A sad girl looking at the computer. 2. Two sisters talking and looking online for lesson ideas. 3. Two sisters taking turns recording themselves as they talk about stories in the Book of Mormon. 4. Spot of six primary kids on a computer zoom meeting and a text bubble coming up from one of the sisters talking about the stripling warriors story in the Book of Mormon.

Antonella og Mariana elskede at komme i kirke hver uge. Men nu kunne de ikke komme i kirke fysisk på grund af COVID-19-pandemien. De havde deres primaryklasse online, men det var bare ikke det samme.

Antonella og Mariana savnede at komme i Primary. For et år siden flyttede deres familie fra Chile til Canada. Pandemien gjorde det svært at få nye venner. De savnede at lære om historier fra skriften med de andre børn. Og de savnede at få lektioner på spansk, ligesom de gjorde i Chile.

En dag, efter da havde haft hjemmekirke, ledte Antonella og Mariana på nettet efter noget, der kunne hjælpe dem til at studere Kom og følg mig.

»Jeg ville ønske, at vi kunne finde flere videoer på spansk,« sagde Antonella. Hun tænkte sig om et øjeblik. Så fik hun en god idé. »Vi kan lave vores egne videoer til Kom og følg mig hver uge.«

»Ja, og vi kan lave dem på spansk!« sagde Mariana. »Så kan vi også dele dem med andre børn.«

Mamá og papá sagde, at de kunne hjælpe. Hele familien var begejstret!

Først læste familien skrifterne til ugens lektion. Pigerne lavede en plan for, hvad de ville tale om. Så begyndte de at lave videoerne. Antonella og Mariana skiftedes til at optage sig selv, mens de talte om historier i Mormons Bog. Til sidst i hver video fortalte en af dem noget, de havde lært af lektionen. Så hjalp mamá og papá dem med at lave videoen, så de kunne lægge den online.

Til at begynde med vidste de ikke altid, hvad de skulle sige. Men det hjalp, at de læste skrifterne og lærte mere om lektionerne.

En søndag sad Antonella og Mariana foran computeren til deres primaryklasse. Denne uges lektion handlede om Helamans unge krigere i Mormons Bog. »Hvorfor gik de unge krigere ud for at kæmpe?« spurgte deres lærer.

Mariana slog deres mikrofon til: »Det ved jeg!,« sagde hun. Hun og Antonella havde lavet en video om den historie i sidste uge. »Deres fædre lovede Gud, at de ikke ville kæmpe, så sønnerne tog af sted i stedet for.«

Antonella nikkede. »Og deres mødre lærte dem, at hvis de havde tro, ville Gud passe på dem.« Hun smilede til Mariana. Det var sjovt at studere skrifterne sammen.

Den aften ved middagsmaden spurgte mamá: »Hvordan var Primary?«

»Det var godt!« sagde Antonella. »Videoerne, vi har lavet, har hjulpet mig til at lære meget mere om skrifterne.«

»De har også hjulpet mig!« sagde Mariana. »Jeg kan svare på mange af spørgsmålene i Primary. Og vi kender historierne fra skriften bedre.«

»Jeg er glad for, at videoerne har hjulpet jer,« sagde papá. »Jeg tror, at de også har hjulpet mange andre mennesker!«

»Det er rigtigt,« sagde mamá. »At fortælle, hvad I har lært, og hvordan I har det med evangeliet, er en god måde at tjene andre på!«

Mariana smilede. »Jeg kan godt lide, at vi kan tjene på den måde,« sagde hun. Så vendte hun sig mod Antonella. »Lad os begynde at planlægge næste uges video!«