Præsident Henry B. Eyring blev indsat som førsterådgiver i Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 14. oktober 2025. Han havde tidligere tjent som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab til præsident Russell M. Nelson, som førsterådgiver i Det Første Præsidentskab til præsident Thomas S. Monson og som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab til præsident Gordon B. Hinckley.
Før præsident Eyring tjente i Det Første Præsidentskab, tjente præsident Eyring som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, medlem af De Halvfjerds, førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, kommissær for Kirkens Uddannelsessystem, medlem af Søndagsskolens hovedbestyrelse, regionalrepræsentant og biskop.
Rent professionelt var præsident Eyring rektor for Ricks College i Rexburg i Idaho. Han var også en del af fakultetet på Graduate School of Business ved Stanford University. Han har en bachelorgrad i fysik fra University of Utah og både en kandidatgrad og en doktorgrad i erhvervsøkonomi fra Harvard University.
Præsident Eyring blev født i Princeton i New Jersey den 31. maj 1933. I 1962 giftede præsident Eyring sig med nu afdøde Kathleen Johnson, som afsluttede sin jordiske rejse den 15. oktober 2023. De har fire sønner og to døtre.