Siden fordums tid har mænd og kvinder anvendt hellig musik, forskellige former for bøn, religiøse dragter fulde af symbolik, bevægelser og ceremonier til at udtrykke deres inderste følelser af hengivenhed over for Gud.
Variationen af disse udtryksformer er lige så bred og forskelligartet som den menneskelige familie. Alligevel har de alle det samme endelige formål: At forbinde den troende med fokusset for deres hengivenhed på den mest personlige måde – at komme Gud nærmere.
For dem, der ikke er en del af en bestemt tro, kan ceremonierne og tøjet virke fremmedartede. Men for deltagerne kan det vække sjælens dybeste følelser, motivere dem til at gøre godt og tilmed forme kursen for et liv fyldt med tjeneste.
En nonnes ordensdragt. Præstekjolen. Det jødiske bedesjal. Den muslimske bedehue. Den buddhistiske munks gule dragt. Alle er en del af et rigt mønster af menneskelig hengivenhed over for Gud.
Ikke alle sådanne religiøse beklædningsgenstande vises offentligt. Noget tøj ses kun på særlige tilbedelsessteder. For eksempel bæres tempelkapper i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der er kendt som det hellige præstedømmes dragt, kun inde i sidste dages hellige templer og er forbeholdt religionens mest hellige ceremonier. Enkelt hvidt tøj symboliserer renhed og lighed. Den mest erfarne kirkeleder og det nyeste medlem kan ikke skelnes fra hinanden, når de er klædt på samme måde. Mænd og kvinder bærer lignende tøj, hvilket fremkalder religiøs symbolik, der minder om tempelskikke beskrevet i Det Gamle Testamente.
I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er der ikke noget særligt ydre religiøst tøj ved søndagens faste gudstjenester.
Dog bærer mange trofaste sidste dages hellige en tempelklædning under deres tøj, der har en dyb religiøs betydning. Dette undertøj kommer i to dele og omtales normalt som »tempelklædningen«.
Nogle mennesker henviser fejlagtigt til tempelklædninger som magiske eller som »magisk undertøj«. Disse ord er ikke blot upræcise, men også stødende for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Der er intet magisk eller mystisk ved tempelklædninger, og Kirkens medlemmer beder om den samme grad af respekt og sensitivitet, som gives enhver anden tro af velvillige mennesker.
Tempelklædninger bæres af voksne medlemmer af Kirken, der har indgået hellige løfter i templet om at holde Guds befalinger og efterleve Jesu Kristi evangelium.
For Kirkens medlemmer repræsenterer den sømmelige tempelklædning, der bæres under normalt tøj, og de symbolske klæder, der bæres under tempeltjeneste, et helligt og personligt aspekt af deres forhold til Gud og deres forpligtelse til at leve et godt og ærefuldt liv.
