Profetiske lærdomme om templer

Præsident Russell M. Nelson

»Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på den ene eller anden side af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«

Israels håb, verdensomspændende foredrag for unge 3. juni 2018

Præsident Thomas S. Monson

»Nu til mine unge venner, som er i jeres teenageår, hav altid templet for øje. Gør intet, der vil hindre jer i at træde gennem dets døre og modtage de hellige og evige velsignelser der. Jeg roser jer, som allerede besøger templet regelmæssigt for at udføre dåb for afdøde, og står meget tidligt op om morgenen, så I kan deltage i sådanne dåb, før skolen begynder. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen bedre måde at begynde en dag på.«

Det hellige tempel – Et fyrtårn for verden, aprilkonferencen 2011

Ældste David A. Bednar

»Jeg opfordrer Kirkens unge til at lære om og opleve profeten Elias’ ånd. Jeg opfordrer jer til at studere, til at søge jeres forfædre og til at forberede jer til at udføre stedfortrædende dåb i Herrens hus for jeres afdøde slægtninge (se Lære og Pagter 124:28-36). Og jeg tilskynder jer til at hjælpe andre mennesker med at finde deres slægt. Når I tager imod denne opfordring i tro, vil jeres hjerte vende sig til jeres fædres … Jeres vidnesbyrd om og omvendelse til Frelseren vil blive dybere og varig. Og jeg lover jer, at I vil blive beskyttet mod modstanderens skærpede indflydelse. Når I tager del i og elsker dette hellige værk, vil I blive beskyttet i jeres ungdom og gennem resten af livet.«

Børnenes hjerte skal vende sig, oktoberkonferencen 2011

Ældste Quentin L. Cook

»Kombinationen af det stadigt større antal templer og avanceret teknologi til at opfylde vore hellige slægtshistoriske ansvar for vore forfædre gør denne til den mest velsignede tid i verdens historie. Jeg fryder mig over den usædvanlige trofasthed hos vore unge i forbindelse med at indeksere og finde deres forfædre og derefter udføre dåb og bekræftelse i templet. I er helt bogstaveligt talt blandt de befriere på Zions bjerg, der blev profeteret om.«

Se jer selv i templet, aprilkonferencen 2016

Ældste Gary E. Stevenson

»Det Første Præsidentskab har opfordret ›voksne medlemmer til at have en gyldig tempelanbefaling og besøge templet oftere,‹ når tid og omstændigheder tillader det, og opfordret medlemmer ›til at erstatte nogle fritidsaktiviteter med tempeltjeneste.‹ De har også opfordret ›nyere medlemmer og unge i Kirken, som er 12 år eller ældre, til at leve værdigt for at hjælpe i dette vigtige arbejde ved at tjene som stedfortrædere i forbindelse med dåb og bekræftelser.‹ (Brev fra Det Første Præsidentskab, 11. mar. 2003).«

Hellige hjem, hellige templer, aprilkonferencen 2009

Ældste Richard G. Scott

Ønsker I unge en sikker måde at fjerne modstanderens indflydelse på i jeres liv? Fordyb jer i at søge efter jeres forfædre, forbered deres navne til de hellige stedfortrædende ordinancer, der er tilgængelige i templet, og tag så til templet og vær stedfortræder for dem, så de kan modtage ordinancerne dåb og Helligåndsgaven. Når I bliver ældre, vil I være i stand til at deltage i modtagelsen af de øvrige ordinancer. Jeg kan ikke komme i tanke om en større beskyttelse mod modstanderens indflydelse i jeres liv.«

Glæden ved at forløse de døde, oktoberkonferencen 2012

Præsident Russell M. Nelson

»At bære tempelklædningen har dyb symbolsk betydning. Den repræsenterer en vedvarende forpligtelse. På samme måde, som Frelseren var et eksempel på behovet for at holde ud til enden, bærer vi trofast tempelklædningen som Guds rustning. På denne måde viser vi vores tro på ham og hans evige pagter med os.«

Personlig forberedelse til tempelvelsignelser, aprilkonferencen 2001

Præsident Russell M. Nelson

»Hvis I virkelig gerne vil vide mere om historien bag tempelbeklædningen, så kan I selv finde den i Det Gamle Testamente. Det Gamle Testamente er fyldt med henvisninger til templets særlige beklædning.«

Teachings of Russell M. Nelson, s. 372

Præsident Boyd K. Packer

»I forbindelse med disse ordinancer i templet vil man officielt blive iført tempelklædningen og i forbindelse hermed få løfte om storslåede velsignelser. Det er vigtigt, at man lytter omhyggeligt, når man modtager disse ordinancer, og at man prøver på at huske de velsignelser, man bliver lovet, samt på hvilke betingelser man vil opnå dem.«

Kom til templet

Helligt tempeltøj

»Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges tempelrober, der er kendt som det hellige præstedømmes klædning, bæres kun inden for de sidste dages helliges templer og er forbeholdt troens helligste sakramenter. Den hvide farve symboliserer renhed. Der er ingen distinktioner eller gradstegn på den. Man kan ikke skelne mellem en seniorapostel og de nyeste medlemmer, når de begge er klædt i den. Mænd og kvinder bærer tilsvarende tøj. Denne enkle klædning kombinerer religiøs symbolik med ekkoer fra gammel tid, som reflekteres i Anden Mosebogs historiske skrivelser.«

Helligt tempeltøj

Helligt tempeltøj

»Mange trofaste sidste dages hellige bærer en klædning under deres tøj, som har dyb religiøs betydning. Det består af en over- og underdel og har udseende meget lig almindeligt, konservativt undertøj. Man henviser almindeligvis til det som ›tempelklædningen‹ … Tempelklædningen bæres af kirkens voksne medlemmer, som har afgivet hellige løfter om troskab mod Guds befalinger og Jesu Kristi evangelium i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges templer. For kirkens medlemmer repræsenterer den beskedne tempelklædning, som bæres under ens almindelige tøj, sammen med de symbolske rober, der bæres under tjeneste i templet, det hellige og personlige aspekt af deres forhold til Gud og deres forpligtelse til at leve gode, ærbare liv.«

Helligt tempeltøj

Præsident Gordon B. Hinckley

»Der er et mål hinsides opstandelsen. Det er ophøjelse i vor Faders rige. Den opnås ved lydighed mod Guds bud. Den begynder med en accept af ham som vor evige Fader og hans Søn som vor levende Forløser. Det indebærer deltagelse i forskellige ordinancer, som hver især er vigtige og nødvendige. Den første af disse er dåb ved nedsænkning i vand, uden hvilken mennesket ifølge Frelseren ikke kan indtræde i Guds rige. Den må nødvendigvis følges af en åndelig fødsel, i form af Helligåndsgaven. Derefter vil der i årenes løb for mændenes vedkommende ske en ordination til præstedømmet, efterfulgt af templets velsignelser for både mænd og kvinder, som er værdige til at indtræde deri. Disse tempelvelsignelser omfatter tvætning og salvelse, så vi kan træde rene frem for Herren. De omfatter belæringer, hvor vi får tempelbegavelsen med dens ansvar og velsignelser, som motiverer os at leve i overensstemmelse med evangeliets principper. De omfatter beseglende ordinancer, hvorved det, som bindes på jorden, også bindes i himlen og derved tilvejebringer en fortsættelse af familien.«

Templer og tempelarbejde, Den Danske Stjerne, nov. 1982

Præsident Spencer W. Kimball

»Joseph Smith skænkede de tolv apostle alle de nøgler, al den myndighed og al den magt, han selv besad, og som han havde modtaget fra Herren. Han gav dem alle begavelser, hver en tvætning og salvelse, og han gav dem de beseglende ordinancer.«

We Thank Thee, O God, for a Prophet, oktoberkonferencen 1972

Præsident Boyd K. Packer

»Tvætningens og salvelsens ordinancer omtales ofte i templet som de forberedende ordinancer. Det vil være tilstrækkeligt for os at sige følgende: Tvætningerne og salvelserne er knyttet til begavelsen og er nærmest symbolske, men her gives løfter om konkrete og umiddelbare velsignelser, såvel som fremtidige velsignelser.«

Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel

Ældste James E. Talmage

»Nord for dåbskapellet findes rummelige og praktiske påklædningsværelser, som anvendes af brødrene, og syd for findes tilsvarende passende påklædningsværelser for søstrene. Der er også mulighed for rum, hvor der foretages visse salvelsesordinancer. I disse ceremonier administrerer kvinder kun til kvinder og mænd til mænd.«

The House of the Lord, 1976, s. 83

Ældste Robert D. Hales

I templet forklares frelsesplanen, og man indgår hellige pagter. Disse pagter og den tempelklædning, som man siden bærer, styrker og beskytter den således begavede person mod den ondes magt. Efter at have modtaget sin egen begavelse, kan den unge mand eller kvinde komme i templet og udføre stedfortrædende ordinancer, hvorved præstedømmevelsignelser stilles til rådighed for dem, som døde uden mulighed for at modtage disse velsignelser i dette liv.«

Præstedømmets velsignelser, oktoberkonferencen 1995

Præsident Russell M. Nelson

»Templet er bogstaveligt talt fyldt med sandhed. Sandheder om Faderens plan åbenbares for os med klarhed og kraft. Sandhedsord om vor Fader, hans søn og deres forhold til os, udtales i templets pagter og ordinancer. Templet er et åbenbaringens hus, hvor sandheden falder på vores sjæle og oplyser vores forståelse (se Lære og Pagter 109:15). Vi lærer om vores evige identitet og formål og Herrens forunderlige løfter. Disse løfter er sande, for vores Gud er sandhedens Gud og kan ikke lyve (se Eter 3:2) … Hvis vore brødre og søstre kommer i templet for at søge styrke og forståelse, vil de blive undervist af Herren selv i de sandheder, der er vigtigst for dem, når de har brug for dem.«

Teachings of Russell M. Nelson, s. 373

Præsident Ezra Taft Benson

»Celestiale love, der er legemliggjort i visse ordinancer, der tilhører Jesu Kristi Kirke, efterleves gennem frivillige pagter. Lovene er åndelige. Således har vor Fader i himlen indviet visse helligdomme, der kaldes templer, hvori disse love kan forklares fuldt ud. De love omfatter loven om lydighed og offer, loven om evangeliet, kyskhedsloven og indvielsesloven.«

A Vision and a Hope for the Youth of Zion, foredrag på Brigham Young University, 12. apr. 1977

Præsident Boyd K. Packer

»Der kan de medlemmer af Kirken, der er værdige, deltage i de mest ophøjede og hellige forløsende ordinancer, der er blevet åbenbaret for menneskeheden. Der kan vi blive tvættet og salvet og undervist og begavet og beseglet. Og når vi modtager disse velsignelser for os selv, kan vi derefter modtage dem som stedfortrædere for mennesker, der døde uden selv at have haft denne mulighed.«

Kom til templet, Ensign, okt. 2007

Ældste Robert D. Hales

»Vores ønske om at vende tilbage til vor himmelske Fader øges, når vi foruden at tage nadveren bliver værdige til at få en tempelanbefaling … Som begavede indehavere af en tempelanbefaling, forsøger vi at leve kristuslignende. Det indebærer at være lydige, ofre noget for at holde buddene, elske hinanden, være kyske i tanke og handling og give af os selv for at opbygge Guds rige. Gennem Frelserens forsoning og ved at følge disse forskrifter for trofasthed, får vi ›kraft fra det høje‹ til at møde livets udfordringer. Vi har mere brug for denne guddommelige kraft i dag end nogensinde. Det er en kraft, vi kun får gennem tempelordinancerne.«

Gå i sig selv: Nadveren, templet og opofrelse i tjenesten, aprilkonferencen 2012

Ældste James E. Talmage

»Tempelbegavelsen, som den foregår i nutidige templer, omfatter belæring angående tidligere uddelingers betydning og rækkefølge … Denne belæring indeholder en beretning om skabelsesperiodens mest betydningsfulde begivenheder, vore første forældres tilstand i Edens Have, deres ulydighed og efterfølgende uddrivelse fra dette lyksalige bosted, deres tilstand i en ensom og trøstesløs verden, da de blev dømt til at leve ved at arbejde og svede, og forløsningsplanen, ved hvilken den store overtrædelse kan blive forsonet.«

The House of the Lord (1976), s. 84

Ældste James E. Talmage

Begavelsesordinancerne indeholder visse forpligtelser for den enkelte, både som pagt og løfte om at iagttage loven, om absolut dyd og kyskhed, om at være godgørende, menneskekærlig, fordragelig og ren; at hellige både sine talenter og materielle midler til udbredelse af sandhed og slægtens højnelse; at bevare hengivenhed for sandhedens sag og på alle måder søge at bidrage til den store forberedelse, at jorden kan blive gjort rede til at modtage sin konge – Herren Jesus Kristus. Med antagelsen af hver pagt og påtagelsen af hver forpligtelse bliver en lovet velsignelse forkyndt, den er betinget af den trofaste iagttagelse af vilkårene.«

The House of the Lord s. 87-88

Præsident Thomas S. Monson

»Mine brødre og søstre, den store prøve i dette liv er lydighed. ›Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem.‹ Frelseren erklærede: ›For alle, der vil have en velsignelse ved min hånd, skal efterleve den lov, som er blevet fastsat som forudsætning for denne velsignelse, samt dens betingelser, som de blev indstiftet før verdens grundlæggelse.‹ Der findes intet større eksempel på lydighed end vor Frelser. Om ham bemærkede Paulus: ›Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.‹«

Lydighed medfører velsignelser, aprilkonferencen 2013

Præsident Gordon B. Hinckley

»Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at de sidste dages helliges lykke, de sidste dages helliges fred, de sidste dages helliges fremgang, de sidste dages helliges velstand og dette folks evige frelse og ophøjelse afhænger af at vandre i lydighed mod rådene fra Guds præstedømme.«

Den, der er villig og lydig, oktoberkonferencen 1971

Præsident James E. Faust

Lydighed fører til virkelig ægte frihed. Jo mere vi adlyder den åbenbarede sandhed, desto mere frie bliver vi … Præcis som orden bragte liv og skønhed på jorden, da den var mørk og tom, så gør den det også for os. Lydighed hjælper os med at udvikle det fulde potentiale, som vor himmelske Fader ønsker for os, så vi kan blive celestiale skabninger, der en dag er værdige til at leve i hans tilstedeværelse.«

Lydighed: Vejen til frihed, aprilkonferencen 1999

Ældste Jeffrey R. Holland

»Lydighed er ikke kun himlens første lov. Lydighed er altings første lov. Alt, hvad jeg ved, der betyder noget, kræver den indledende forpligtelse til at adlyde Herrens ord og vilje. Det er den første pagt vi indgår i templet.«

Ældste Jeffrey R. Holland besøger Filippinerne, og videregiver et budskab om kærlighed, Newsroom.ChurchofJesusChrist.org

Ældste L. Tom Perry

»Vi må for det første være lydige mod Herrens love. Det var en af de første ting, som Adam og Eva blev belært om: Lydighed bringer tro. Lydighed frembringer Himlens velsignelser. Ulydighed medfører smerte og fortvivlelse. I forlængelse af loven om lydighed følger kravet om at give af os selv i tjeneste for vor himmelske Faders børn. At ofre det, som vi har, til gavn for vore brødre og søstre er kronen på evangeliets prøver. Et af formålene med livet her på jorden er at se, om vi vil følge Frelserens råd: ›Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift‹ [se Matthæus 6:33].«

Se, Herren har vist mig store og herlige ting, oktoberkonferencen 1992

Ældste Joseph B. Wirthlin

»Vi ønsker alle, at I skal have fremgang i dette liv, og at I skal kvalificere jer til at modtage den største af alle Guds gaver – evigt liv i det celestiale rige. For at I kan opnå jeres mål i dette jordiske liv og gøre jer værdige til evige velsignelser, må I lære at adlyde. Der er ingen anden måde. Lydighed bibringer jeres liv stor styrke og kraft.«

Lev i lydighed, aprilkonferencen 1994

Præsident Russell M. Nelson

»Vi har stadig befalingen om at ofre, men ikke dyreofringer. Vi yder det største offer ved til stadighed at helliggøre os. Det kan vi gøre ved at adlyde Guds befalinger. Således er lydighedsloven og offerloven nært forbundne … Overvej buddene om at adlyde visdomsordet, holde sabbatsdagen hellig, at betale ærlig tiende. Når vi holder disse og andre bud, så sker der noget vidunderligt for os. Vi opnår selvdisciplin! Vi bliver disciple! Vi bliver mere hellige – ligesom vor Herre!«

Det lærte vi af Eva, oktoberkonferencen 1987

Præsident Harold B. Lee

»Det velfærdsprogram, vi har nu, kan udmærket være en ›forprøve‹ på, om Kirkens medlemmer er parate til at efterleve denne plan, sådan at det bliver, som det beskrives i de ældgamle hellige skrifter i Mormons Bog: at der ikke var ›fattige og rige, trælle og frie, men de blev alle … delagtige i den himmelske gave‹ og … ›visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk‹ (4 Ne: 1:3, 16), på jordens overflade, ved efterlevelse af offer- og indvielsesloven.«

Undervis i frelsens evangelium, oktoberkonferencen 1972

Præsident M. Russell Ballard

»Normalt er det første, som folk tænker på, når de hører ordet ›moseloven‹, slagtofre. Den temmelig grusomme skik med at udgyde blod har fået nogle til at spørge: ›Hvordan kan en sådan aktivitet have noget at gøre med kærlighedsevangeliet?‹ Vi kan bedre forstå svaret på det spørgsmål, når vi forstår de to primære formål med offerloven. Disse formål gjaldt Adam, Abraham, Moses og Det Nye Testamentes apostle, og de gælder for os i dag, når vi accepterer og efterlever offerloven. Dens to hovedformål er at teste og prøve os, og hjælpe os med at komme til Kristus.«

Offerloven, Liahona, mar. 2002

Ældste L. Tom Perry

»Er det så mærkeligt at Herren fra begyndelsen ønskede at lade sin plan fremstå helt tydeligt i sine børns sind her på jorden? Blandt de love, der blev givet Adam og Eva, blev offerloven indstiftet for at minde dem om den store begivenhed, der ville finde sted i tidernes midte … Fra den tid og frem til Frelseren kom på jorden, hver gang præstedømmet var på jorden, bragte mennesket ofre til ihukommelse af den tid, hvor Menneskesønnen ville komme til jorden for at yde det ypperste offer for os alle.«

Herrens nadver, aprilkonferencen 1996

Ældste Neal A. Maxwell

»Et virkeligt og personligt offer har aldrig bestået i at placere et dyr på alteret. I stedet er det en villighed til at lægge dyret i os selv på alteret og lade det opbrænde! Det er et offer til Herren af ›et sønderknust hjerte og en angergiven ånd‹ (L&P 59:8) – en forudsætning for at tage korset op, mens vi ›aflægger alle vore synder for at kende‹ Gud (Alma 22:18), for fornægtelsen af os selv går forud for den fuldstændige accept af ham.«

Fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt, aprilkonferencen 1995

Præsident Russell M. Nelson

»Som individuelle medlemmer af Kirken tager vi del i Herrens ›egen måde.‹ Mindst en gang om måneden faster og beder vi og yder generøse ofre til fonde, der giver biskopper mulighed for at uddele hjælp. Dette er en del af evangeliets lov. Vi kan alle i sandhed hjælpe de fattige og de trængende, nu, og hvor end de er. Og vi vil også blive velsignede og beskyttet mod apostasi ved at gøre det.«

På Herrens egen måde, aprilkonferencen 1986

Præsident Ezra Taft Benson

»Vi indgår en pagt om at efterleve evangeliets lov. Evangeliets lov omfatter alle love, principper og ordinancer, der er nødvendige for vores ophøjelse. Vi indvilliger affødt af et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd i at udøve tro på Jesus Kristus og omvende os oprigtigt. Når vi efterlever dåbens og bekræftelsens ordinancer og fortsætter i tro og bøn, så dækker styrken i Frelserens sonoffer vores synder og vi bliver renset for al uretfærdighed … Evangeliets lov er mere end blot at forstå frelsesplanen. Den består i at deltage i ordinancerne og den beseglingskraft, der kulminerer i, at et menneske bliver beseglet til evigt liv. ›Genfødsel,‹ sagde profeten Joseph Smith, ›kommer ved Guds Ånd gennem ordinancer.‹«

Teachings of Ezra Taft Benson, s. 337

Præsident John Taylor

»Men det blev nødvendigt, at Adam skulle adlyde, overholde og efterleve evangeliets lov, og det blev også nødvendigt, at hans efterslægt, som ville have den samme ophøjelse og de samme velsignelser, også skulle holde og efterleve den samme lov.«

The Gospel Kingdom, s. 279

Præsident Wilford W. Woodruff

»Alle, der tager Kristi evangeliums principper til sig, vil blive frelst af dem. Den, der overholder en lov vil blive bevaret af den. Enhver, der overholder evangeliets lov vil blive frelst og modtage ophøjelse og herlighed derved.«

The Discourses of Wilford Woodruff, s. 22

Ældste Bruce R. McConkie

»I den sidste analyse er Guds evangelium skrevet, ikke på tavler af sten, men i helliges hjerter og liv. Det er ikke skrevet med pen og blæk på menneskeskabt papir, men med handlinger og gerninger i hver en troende og lydig persons livsbog. Det er indgraveret i kød, knogler og sener på dem, der efterlever en celestial lov, som er evangeliets lov. Det er der for at blive læst af andre, først af dem, der ser de helliges gode gerninger og reagerer ved at ære vor Fader i himlen (se Matt 5:16) og endeligt af den store dommer, for hvem hvert menneskes liv er en åben bog.«

Our Gospel Came Not Unto You in Word Only …, oktoberkonferencen 1968

Præsident Russell M. Nelson

»Frelseren viser vejen til det gode. Hans vej omfatter kyskhed inden ægteskabet og total troskab i ægteskabet. Herrens vej er den eneste vej, der kan føre os til varig lykke. Hans vej giver vores sjæl varig lindring og konstant fred i vores hjem. Og bedst af alt fører hans vej os hjem til ham og vor himmelske Fader, til evigt liv og ophøjelse. Det er selve kernen i Guds gerning og herlighed.«

Beslutninger om evigheden, oktoberkonferencen 2013

Præsident Dallin H. Oaks

»Kraften til at skabe liv er den mest ophøjede kraft, Gud har givet til sine børn. Gud gav en lov om brugen af den i sin første befaling til Adam og Eva (se 1 Mos 1:28), men der er også givet andre vigtige befalinger for at hindre, at den bliver misbrugt (se 2 Mos 20:14; 1 Thess 4:3). Den store vægt, vi lægger på kyskhedsloven, kan forklares med vores forståelse af formålet med vores forplantningsevne i udførelsen af Guds plan. Uden for ægteskabets rammer er al brug af forplantningsevnen mere eller mindre syndig og i modstrid med Guds plan for sine børns frelse.«

Ingen andre guder, oktoberkonferencen 2013

Ældste David A. Bednar

»Jeg lover, at lydighed mod kyskhedsloven vil øge vores jordiske lykke og gøre vores evige udvikling mulig. Jeg vidner om, at kyskhed og dyd, som den altid har været det og altid vil være, er noget, der er ›yderst kært og dyrebart, mere end alt andet‹ (Moro 9:9).«

Vi tror, at vi skal være kyske, aprilkonferencen 2013

Ældste Neil L. Andersen

»Der er mange ugifte voksne i Kirken, der er et godt stykke forbi de første år som voksne. Selv om de finder deres nuværende liv lidt anderledes, end de havde forventet, så efterlever de kyskhedsloven. Det kan være en prøve på deres tro. Jeg har stor respekt og beundrer disse Kristi disciple.«

Jeres tros prøve, oktoberkonferencen 2012

Familien: En proklamation til verden

»Den første befaling, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for som ægtemand og hustru at blive forældre. Vi erklærer, at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende. Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun må anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru. Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan.«

Familien: En proklamation til verden

Til styrke for de unge

»Når du er seksuel ren, forbereder du dig til at indgå og holde hellige pagter i templet. Du forbereder dig til at bygge et stærkt ægteskab og til at bringe børn til verden som en del af en evig og kærlig familie. Du beskytter dig selv mod den åndelige og følelsesmæssige fare, der kommer af seksuel intimitet uden for ægteskabet. Du beskytter også dig selv mod skadelige sygdomme. Seksuel renhed hjælper dig med at have selvtillid og være virkelig lykkelig, og forbedrer din evne til at træffe gode beslutninger nu og i fremtiden. Herrens standard angående seksuel renhed er tydelig og uændret. Hav ingen seksuelle forhold før ægteskabet og vær fuldstændig tro over for din ægtefælle i ægteskabet … Tag ikke del i samtaler eller medier, som vækker seksuelle følelser. Deltag ikke i nogen som helst form for pornografi.«

Til styrke for de unge: Seksuel renhed

Præsident Ezra Taft Benson

»Vi indgår en pagt om at efterleve indvielsesloven. Denne lov er, at vi indvier vores tid, talenter, styrker, ejendom og penge til at opbygge Guds rige på denne jord og til at grundfæste Zion. Indtil man overholder lovene om lydighed, offer, evangeliet og kyskhed, kan man ikke efterleve indvielsesloven, som er den gældende lov i det celestiale rige. ›For hvis I vil, at jeg skal give jer en plads i den celestiale verden, må I berede jer ved at gøre det, som jeg har befalet jer og krævet af jer‹ (L&P 78:7).«

Teachings of Ezra Taft Benson, s. 121

Præsident Spencer W. Kimball

»Vi vier vor tid, vore talenter og vore midler, efterhånden som vi opfordres dertil af vore ledere og som Ånden hvisker det til os. I kirken, som i velfærdssystemet, kan vi gøre anvendelse af enhver evne, ethvert retfærdigt ønske, enhver tilskyndelse til betænksomhed. Hvad enten vi står som ›frivillig‹, som fader, hjemmelærer, biskop eller nabo, om vi er besøgslærerinder, mødre, husmødre eller venner, så er der rig lejlighed til at give alt. Og når vi giver, finder vi, at ›offer og lydighed palmen (ham) bringer‹ (Salmer og Sange nr. 17). Når alt kommer til alt, opdager vi, at det slet ikke var noget offer for os.«

At blive ›De rene af hjertet‹, aprilkonferencen 1978

Ældste D. Todd Christofferson

»Vores liv på jorden er en forvaltning af tid og valg, der er skænket af vores skaber. Ordet forvaltning minder os om Herrens indvielseslov (se f.eks. L&P 42:32, 53), som handler om økonomi, men i større grad om anvendelse af celestial lov i livet her og nu (se L&P 105:5). At indvie er at indsætte eller vie noget til at være helligt, som er ofret til et helligt formål. Ægte succes i dette liv opnås ved at vie vores liv – det vil sige vores tid og vores valg – til Guds mål (se Joh 17:1, 4; L&P 19:19). Når vi gør det, lader vi ham løfte os til vores højeste bestemmelsessted.«

Overvejelser om et liv viet til Gud, oktoberkonferencen 2010

Ældste Neal A. Maxwell

»Vi har det med udelukkende kun at betragte indvielse som at give afkald på materielle goder, når Gud beder om det. Men den største indvielse er, at man hengiver sig selv til Gud. Hjerte, sjæl, og sind var Kristi altomfattende ord, da han beskrev det første bud, som har konstant og ikke kun sporadisk gyldighed (se Matt 22:37). Holder vi det, vil vores gerning til gengæld være fuldstændig helliget til evig velfærd for vores sjæl (se 2 Ne 32:9).«

Hellig jeres gerning, aprilkonferencen 2002

Præsident Henry B. Eyring

»Vor himmelske Fader hører sine børns indtrængende bønner overalt fra jorden … Disse bønner har nået ham, lige siden han anbragte mænd og kvinder på jorden.

Eftersom Herren hører deres gråd og føler jeres dybe medfølelse for dem, har han siden tidernes begyndelse sørget for måder, hvorpå hans disciple kan hjælpe. Han har opfordret sine børn til at ofre deres tid, midler og sig selv for at hjælpe ham med at tjene andre. Hans måde at hjælpe på bliver til tider kaldt efterlevelse af indvielsesloven.«

Muligheder for at gøre godt, aprilkonferencen 2011

Ældste David A. Bednar

»Indvielse er beslægtet med og bygger på offer. Ordet indvie betyder at udvikle og ›indvie til et helligt formål.‹ Offer er det vi vil ofre, overdrage, give afkald på eller give op. Indvielse er til gengæld at udvikle og vie sig fuldt ud til et helligt formål … Når vi efterlever indvielsesloven, så er vi ikke blot villige til at ofre alt, hvad vi besidder af hensyn til evangeliet, men vi lover også at udvikle os og hellige vores bedste selv – vores tid, vores talenter og vores stadig forbedrede evner – til at opbygge Guds rige på jorden. Vores løfte er: Jeg vil give mig selv og alt, hvad jeg kan blive, og jeg vil leve for Jesu Kristi evangelium. Offerprincippet er forberedende fra en mindre lov bag princippet om indvielse. Indvielse omfatter og medregner ofre og meget mere … Sand indvielse er motiveret af næstekærlighed og skaber et større ønske om at tjene. I disse de sidste dage er der mere brug for os som pagtens børn end for vores penge, kraft og tid. Vi er nødt til at indvie hele vores sjæl til Herren.«

Tilpasset fra et foredrag, der blev holdt på BYU-Idaho, »Your Whole Souls as an Offering Unto Him«, David A. Bednar, 5. jan. 1999

Præsident Russell M. Nelson

»Brødre og søstre, materielle besiddelser og verdens hæder varer ikke. Men jeres forening som hustru, mand og familie gør. Den eneste varighed for et familieliv, der opfylder den ophøjede sjæls længsler, er for evigt. Intet offer er for stort for at få et evigt ægteskabs velsignelser. For at kvalificere sig behøver man kun at fornægte sig selv al ugudelighed og ære templets ordinancer. Ved at indgå og overholde hellige tempelpagter, beviser vi vores kærlighed til Gud og vores ledsager og vores sande respekt for vores efterslægt – selv for de ufødte. Vores familie er fokus for vores vigtigste arbejde og glæde i dette liv, og sådan vil det være i al evighed, når vi kan ›arve troner, riger, fyrstendømmer … magter, herredømmer … ophøjelse og herlighed.‹ Disse uvurderlige velsignelser kan blive vores, hvis vi skaber orden i vores hus og holder trofast fast i evangeliet.«

Sæt dit eget hus i orden, oktoberkonferencen 2001

Præsident Dallin H. Oaks

»Formålet med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er at hjælpe alle Guds børn med at forstå deres muligheder samt opnå deres højeste mål. Denne kirke eksisterer for at give Guds sønner og døtre midlerne til både adgang og ophøjelse i det celestiale rige. Det er en familieorienteret kirke - i dens lærdomme og i dens skikke. Vores forståelse af Gud den evige Faders natur og hensigt forklarer vores højeste mål og vores slægtskabsforhold i hans evige familie. Vores teologi begynder med himmelske forældre. Vores højeste mål er at blive som dem. I Faderens nådefulde plan er alt dette muligt gennem Faderens Enbårnes, vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi forsoning. Som jordiske forældre deltager vi i evangeliets plan ved at tilvejebringe jordiske legemer for Guds åndelige børn. Fylden af evig frelse er en familiesag.«

Frafald og genoprettelse, aprilkonferencen 1995

Præsident Henry B. Eyring

»Alt vi gør bør have celestialt ægteskab som sit fokus og formål. Det betyder, at vi må stræbe efter at blive beseglet til en evig ægtefælle i Guds tempel. Vi må også opmuntre andre til at indgå og holde de pagter, som binder en mand og hustru sammen med deres familie i dette liv og i den tilkommende verden.«

Evige familier, aprilkonferencen 2016

Præsident Boyd K. Packer

»Det væsentligste mål med al aktivitet i Kirken er at se en mand og hans hustru og deres børn lykkelige i deres hjem, beskyttet af evangeliets love og principper og sikkert beseglet i det evige præstedømmes pagter.«

Og en lille dreng vogter dem, aprilkonferencen 2012

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Jeg er taknemlig for, at jeg tilhører en kirke, der sætter pris på ægteskabet og familien. Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er kendt over hele verden for at have nogle af de fineste ægteskaber og familier, der findes. Jeg tror, at det til dels skyldes den dyrebare sandhed, som blev gengivet ved Joseph Smith, at det er meningen, at ægteskaber og familier skal være evige. Formålet med familien er ikke blot at få tingene til at glide nemmere her på jorden for derpå at blive smidt væk, når vi kommer til himlen. Familien er tværtimod himlens orden. Den er et ekko af et celestialt mønster og en efterligning af Guds evige familie.«

Til ære for dem, der værner, aprilkonferencen 2016

»Familien: En proklamation til verden«

»Den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.«

Familien: En proklamation til verden

Præsident Russell M. Nelson

»Ethvert menneske, som kommer til denne jord, er et produkt af generationer af forfædre. Vi har en naturlig trang til at være forbundet med vores forfædre. Dette ønske bor i os uanset alder. Tænk på den åndelige forbindelse, der opstår, når en ung kvinde hjælper sin bedstemor med at lægge oplysninger om familien ind på en computer, eller når en ung mand ser sin oldefars navn i en folketælling. Når vores hjerte vendes mod forfædrene, sker der en forandring i os. Vi føler, at vi er en del af noget, som er større end os selv. Vores iboende trang til familieforbindelser tilfredsstilles, når vi bliver forbundet til vores forfædre gennem templets hellige ordinancer.«

Generationer sammenføjet i kærlighed, aprilkonferencen 2010

Præsident Thomas S. Monson

Hvorfor er så mange villige til at give så meget for at modtage templets velsignelser? De, som forstår de evige velsignelser, der kommer igennem templet, ved, at intet offer er for stort, ingen pris for høj, ingen indsats for besværlig for at modtage disse velsignelser. Der er aldrig for langt at rejse, for mange forhindringer at overvinde eller for meget ubehag at udholde. De forstår, at de frelsende ordinancer i templet, der tillader os en dag at vende tilbage til vor himmelske Fader i et evigt familieforhold og blive begavet med velsignelser og kraft fra det høje, er hvert eneste offer og hver eneste indsats værd.«

Det hellige tempel – Et fyrtårn for verden, aprilkonferencen 2011

Præsident Gordon B. Hinckley

»Jeg mener ikke, at et medlem af Kirken har modtaget alt, hvad denne Kirke tilbyder, før han eller hun har modtaget sine tempelvelsignelser i Herrens hus.«

Nogle tanker om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering, oktoberkonferencen 1997

Præsident Howard W. Hunter

»I den ånd opfordrer jeg de sidste dages hellige til at se til Herrens tempel som det store symbol på jeres medlemskab. Det er mit hjertes inderligste ønske, at hvert eneste medlem af Kirken vil være værdig til at træde ind i templet. Det vil glæde Herren, hvis hvert eneste voksent medlem vil være værdigt – samt have – en gyldig tempelanbefaling. Det vi må gøre og ikke gøre for at være værdige til en tempelanbefaling er præcis de ting, der vil sikre, at vi og vores familie er lykkelige. Lad os være et tempelbesøgende folk. Besøg templet så ofte, som personlige forhold tillader. Sørg for at have et billede af et tempel hængende i jeres hjem, så jeres børn kan se det. Lær dem om formålet med Herrens hus. Lad dem allerede fra deres tidligste barndom planlægge at tage dertil og forblive værdige til at modtage den velsignelse.«

Store og dyrebare løfter, oktoberkonferencen 1994

Ældste David A. Bednar

Elias’ ånd påvirker mennesker i og uden for Kirken. Som medlemmer af Kristi genoprettede kirke har vi dog et pagtsansvar for at søge vore forfædre og sørge for, at de får evangeliets frelsende ordinancer. For ›de [kan] ikke … nå målet uden os‹ (Hebr 11:40; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 470). Og ›ej heller kan vi blive gjort fuldkomne uden vore døde‹ (L&P 128:15). Af denne grund udfører vi slægtsforskning, bygger templer og udfører stedfortrædende ordinancer. Af denne grund blev profeten Elias sendt for at gengive den beseglingsmagt, som binder på jorden og i himlen. Vi er Herrens repræsentanter i frelsens og ophøjelsens værk, som vil forhindre, ›at hele jorden bliver slået med en forbandelse‹ (Lære og Pagter 110:15), når han vender tilbage. Det er vores pligt og store velsignelse.«

Børnenes hjerte skal vende sig, oktoberkonferencen 2011

Ældste Quentin L. Cook

»Læresætningen om familien i forbindelse med slægtsforskning og tempeltjeneste er tydelig. Herren henviste i sin første åbenbaring til ›dåb for jeres døde.‹ Vores doktrinære forpligtelse er for vores egne forfædre. Det er på grund af himlens celestiale organisering, at den er baseret på familien. Det Første Præsidentskab har opfordret medlemmer, især unge og unge voksne, til at udføre slægtsforskning og ordinancer for deres egne slægtsnavne eller navne på menighedens og stavens medlemmers forfædre. Vi er nødt til at blive forbundet med både vores rødder og grene. Tanken om at blive forbundet i den evige verden er virkelig storslået.«

Rødder og grene, aprilkonferencen 2014

Præsident Boyd K. Packer

»Uanset hvor I har jeres statsborgerskab eller hvilken race I tilhører, uanset om I er mand eller kvinde, hvad I beskæftiger med, har af uddannelse eller hvilken generation I tilhører, så er livet en rejse hjemad for os allesammen, tilbage til Gud i hans celestiale rige. Ordinancer og pagter bliver vores adgangstegn til Herren. At modtage dem værdigt er et livslangt forsæt og at holde dem derefter er en livslang udfordring. Når vi først har modtaget dem for os selv og vores familie, så er vi forpligtet til at gøre stedfortrædende arbejde for vore kære afdøde, ja faktisk for hele den menneskelige familie.«

Pagter, Stjernen, juli 1987