UV-ugentligt
Velkommen til UV-ugentligt
Velkommen til UV-ugentligt


Velkommen til UV-ugentligt

Billede
Unge voksne hopper

Velkommen til UV-ugentligt – en ugentlig udgivelse lige her i jeres app Evangelisk bibliotek til unge voksne af unge voksne, såvel som kirkeledere og andre eksperter på emner, der er relevante for os i dag.

Vores mål

Vores mål er at hjælpe jer med at finde svar på jeres udfordringer og styrke til at klare dem. Dette gør vi ved at udforske Jesu Kristi evangelium sammen og undersøge, hvordan unge voksne over hele verden stræber efter at efterleve det.

Om os

For det første er hele dette afsnit inspireret af jer. Vi står over for beslutninger, nye udfordringer og en hel masse ændringer i løbet af denne tid af vores liv. Og vi ønsker at vejlede jer gennem det hele. Vi ønsker også, at I skal vide, at vi ser jer for, hvem I er, snarere end på baggrund af jeres civilstand, hvilket er grunden til, at dette afsnit ikke hedder Unge Voksne-ugentligt. Dette indhold er skabt for alle unge voksne, enlige, gifte eller enlige igen, fordi jeres indflydelse på Kirken – og hele verden – kan være uvurderlig, uanset hvad jeres nuværende stadie i jeres tidlige voksenliv er.

Vi tror også, at de emner, vi tager op, vil være interessante for alle unge voksne, selv dem, der er over 30. Vi ved, at jeres interesse for de emner og udfordringer, vi vil tale om, højst sandsynligt ikke ændrer sig, bare fordi I har haft endnu en fødselsdag. De problemer, vi står over for i dag, er relevante for de fleste af os og er store nok til, at vi sammen arbejder gennem dem, uanset hvor gamle vi er.

Vi ved, at I alle kommer fra forskellige steder i livet, uddannelsesmæssige baggrunde, økonomisk niveau, kulturer og situationer. Så vi vil dække en række emner, og mange af vores historier vil være tilgængelige på flere end 20 sprog i Evangelisk bibliotek – vi ønsker at nå jer alle og være relevante for jer. Unge voksne fra hele verden bringer deres tro og talenter til Kirken. På mange steder er vi ikke alene fremtidens ledere, vi leder Kirken i dag, heriblandt i områder, hvor Kirken har været længe. Og vores indflydelse vil strække sig udover denne tid, da vi også er forældre til den næste generation.

Vi kunne blive ved.

Der kan siges så meget mere om unge voksnes værdi og potentiale, men hvis vi bliver ved, vil det lyde som om vi praler (fordi vores generation er bare så god). Det er nok at sige, at vi har brug for Gud og hans kirke, og vi har også brug for hinanden. Sammen »vil [vi] … skabe historie«, som præsident Russell M. Nelson sagde om unge voksne. »Han vil gøre jer i stand til at opnå det umulige …

›I er en udvalgt slægt‹ (1 Pet 2:9), forudbestemt af Gud til at udføre et bemærkelsesværdigt arbejde – til at være med til at forberede folk i denne verden til Herrens andet komme.«1

På trods af en altid skiftende nutid og presset af det ukendte i fremtiden kan starten på voksenlivet være en vidunderlig tid til selvopdagelse og udvikling, at finde vores formål her på jorden og lære, hvordan man bevarer evangeliet som centrum i ens liv. Vi er begejstrede for at være på denne rejse med jer og håber, I vil læse med jævnligt!

Her kan I finde os

UV-ugentligt findes i Evangelisk bibliotek under Tidsskrifter eller Voksne > Unge Voksne. I kan også finde nogle af vores historier i tidsskriftet Liahona, på Liahonas Facebook-side og på hjemmesiden JesuKristiKirke.org.

Vi vil gerne høre fra jer

  • Hvilke emner vil I gerne se noget om?

  • Hvilke historier kan I dele?

  • Hvilke forslag har I til os?

I kan indsende jeres egne historier, forslag eller feedback på liahona.ChurchofJesusChrist.org. Vi glæder os til at høre fra jer!