Skrifterne
Lære og Pagter 94


Afsnit 94

Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 2. august 1833. Hyrum Smith, Reynolds Cahoon og Jared Carter bliver udpeget til at udgøre en byggekomite i kirken.

1-9: Herren giver en befaling angående opførelsen af et hus til præsidentskabets arbejde. 10-12: Der skal bygges et trykkeri. 13-17: Visse arvelodder bliver tildelt.

1 Og videre, sandelig siger jeg jer, mine avenner: Jeg giver jer den befaling, at I skal påbegynde arbejdet med at anlægge samt forberede en iværksættelse og grundlæggelse af Zions bstavs by her i Kirtlands land, begyndende ved mit hus.

2 Og se, det skal gøres efter det aforbillede, som jeg har givet jer.

3 Og lad den første grund mod syd blive helliget mig til bygningen af et hus til præsidentskabet, til præsidentskabets arbejde med at modtage åbenbaringer; og til apræsidentskabets arbejde med at tjene i alle forhold, der har med kirken og riget at gøre.

4 Sandelig siger jeg jer, at det skal bygges femoghalvtreds gange femogtres fod i bredden og i længden indvendigt.

5 Og der skal være en underetage og en overetage efter det forbillede, der skal gives jer siden hen.

6 Og det skal helliges Herren fra dets grundvold i overensstemmelse med præstedømmets orden efter det forbillede, som skal gives jer siden hen.

7 Og det skal fuldt og helt helliges Herren til præsidentskabets arbejde.

8 Og I skal ikke tillade noget aurent at komme ind i det; og min bherlighed skal være der, og min nærværelse skal være der.

9 Men hvis noget aurent kommer ind i det, skal min herlighed ikke være der; og min nærværelse skal ikke komme ind i det.

10 Og videre, sandelig siger jeg jer: Den anden grund mod syd skal helliges mig til bygningen af et hus til mig, til arbejdet med at atrykke boversættelsen af mine skrifter og alt det, som jeg vil befale jer.

11 Og det skal være femoghalvtreds gange femogtres fod i bredden og i længden indvendigt; og der skal være en nedre etage og en øvre etage.

12 Og dette hus skal fuldt og helt helliges Herren fra dets grundvold til arbejdet med trykningen af alt det, som jeg befaler jer, til at være helligt, ubesmittet, og i overensstemmelse med det forbillede for alt, som skal gives jer.

13 Og på den tredje grund skal min tjener Hyrum Smith få sin arvelod.

14 Og på den første og anden grund mod nord skal mine tjenere Reynolds Cahoon og Jared Carter få deres arvelodder,

15 så de kan udføre det arbejde, som jeg har tildelt dem, at være en komite, der skal bygge mine huse i henhold til den befaling, som jeg, Gud Herren, har givet jer.

16 Disse to huse skal ikke bygges, førend jeg giver jer en befaling angående dem.

17 Og nu giver jeg jer ikke mere på dette tidspunkt. Amen.