Lære og Pagter 82
    Footnotes
    Theme

    Afsnit 82

    Åbenbaring givet til profeten Joseph Smith i Independence, Jackson County, Missouri, den 26. april 1832. Anledningen var et rådsmøde for kirkens højpræster og ældster. Under mødet blev profeten Joseph Smith opretholdt som præsident for det høje præstedømme, til hvilket embede han tidligere var blevet ordineret ved en konference for højpræster, ældster og andre medlemmer i Amherst, Ohio, den 25. januar 1832 (se indledningen til afsnit 75). Denne åbenbaring gentager befalinger givet i en tidligere åbenbaring (afsnit 78) om at etablere et kommercielt selskab – kendt som Det Forenede Selskab (under Joseph Smiths ledelse blev ordet »selskab« senere erstattet af ordet »orden«) - til at styre kirkens handels- og trykkerirelaterede aktiviteter.

    1-4: Hvor der er givet meget, bliver der krævet meget. 5-7: Mørket hersker i verden. 8-13: Herren er bundet, når vi gør, hvad han siger. 14-18: Zion må tiltage i skønhed og hellighed. 19-24: Enhver bør stræbe efter at tilgodese sin næste.

    1 Sandelig, sandelig siger jeg jer, mine tjenere, at for så vidt som I har atilgivet hinanden jeres overtrædelser, således tilgiver jeg, Herren, også jer.

    2 Dog er der iblandt jer dem, som har syndet overordentlig meget; ja, I har aalle syndet; men sandelig siger jeg jer: Vogt jer fra nu af, og afhold jer fra synd, for at hårde straffedomme ikke skal falde på jeres hoved.

    3 For af ham, til hvem ameget er givet, bliver der bkrævet meget, og den, som csynder mod et større dlys, skal få en større fordømmelse.

    4 I påkalder mit navn for at få aåbenbaringer, og jeg giver dem til jer; og for så vidt som I ikke holder mine ord, som jeg giver jer, bliver I overtrædere; og bretfærdighed og dom er den straf, som er knyttet til min lov.

    5 Hvad jeg siger til en, siger jeg derfor til alle: aVåg, for bModstanderen udvider sine riger, og cmørket hersker;

    6 og Guds vrede tændes mod jordens indbyggere; og ingen gør godt, for alle er afveget fra avejen.

    7 Og se, sandelig siger jeg jer: Jeg, Herren, vil ikke tilregne jer nogen asynd; gå bort, og synd ikke mere; men til den sjæl, som synder, skal de btidligere synder vende tilbage, siger Herren jeres Gud.

    8 Og videre siger jeg jer: Jeg giver jer en any befaling, så I kan forstå min vilje med hensyn til jer;

    9 eller med andre ord, jeg giver jer anvisninger på, hvorledes I skal ahandle over for mig, så det må vende sig til frelse for jer.

    10 Jeg, Herren, er abundet, når I gør, hvad jeg siger; men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte.

    11 Derfor, sandelig siger jeg jer, at det er nødvendigt, at mine tjenere Edward Partridge og Newel K. Whitney, A. Sidney Gilbert og Sidney Rigdon og min tjener Joseph Smith og John Whitmer og Oliver Cowdery og W.W. Phelps og Martin Harris i jeres forskellige forvaltninger bliver bundet asammen af en aftale og pagt, som ikke kan brydes ved overtrædelse, uden at straffedomme straks følger –

    12 om at tage sig af de fattiges behov og af alt det, som vedrører tilsynsgerningen, både i Zions land og i Kirtlands land;

    13 for jeg har helliget Kirtlands land til gavn for den Højestes hellige og til en astav for Zion, når jeg anser tiden for at være inde.

    14 For Zion må tiltage i skønhed og i hellighed; hendes grænser skal udvides; hendes stave skal forstærkes; ja, sandelig siger jeg jer: aZion skal rejse sig og iføre sig sine bsmukke klæder.

    15 Derfor giver jeg jer denne befaling, at I binder jer ved denne pagt, og det skal gøres i henhold til Herrens love.

    16 Se, dette anser jeg også for víst og til gavn for jer.

    17 Og I skal være alige, eller med andre ord, I skal have lige krav på ejendelene, så I kan tage vare på det, som angår jeres forvaltning, enhver i overensstemmelse med sine ønsker og sine behov, for så vidt som hans ønsker er retfærdige –

    18 og alt dette til gavn for den levende Guds kirke, for at enhver kan forøge sine atalenter, for at enhver kan tilegne sig andre talenter, ja, endog hundrede fold, som skal kastes ind i Herrens bforrådshus for at blive fælles ejendom for hele kirken –

    19 idet enhver stræber efter at tilgodese sin næste og gøre alt aalene med Guds ære for øje.

    20 Denne aorden har jeg bestemt til at være en evigtvarende orden for jer og for jeres efterfølgere, for så vidt som I ikke synder.

    21 Og den sjæl, der synder mod denne pagt og forhærder sit hjerte mod den, skal behandles i henhold til min kirkes love og skal overlades til aSatans pinsler indtil forløsningens dag.

    22 Og se, sandelig siger jeg jer, og dette er visdom: Vind jer venner med uretfærdighedens mammon, så vil de ikke tilintetgøre jer.

    23 Overlad dommen til mig alene, for den er min, og jeg vil agengælde. Fred være med jer; mine velsignelser følge jer.

    24 For ariget er stadig jeres og skal være det for evigt, hvis I ikke viger fra jeres standhaftighed. Således er det. Amen.