Lære og Pagter 42
    Footnotes

    Afsnit 42

    Åbenbaring givet i to dele gennem profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 9. og den 23. februar 1831. Den første del, der omfatter versene 1 til og med 72, blev modtaget i overværelse af tolv ældster og som opfyldelse af det løfte, Herren tidligere havde givet om, at hans »lov« ville blive givet i Ohio (se afsnit 38:32). Den anden del omfatter versene 73 til og med 93. Om denne åbenbaring udtalte profeten, at den »omfatter kirkens lov.«

    1-10: Ældsterne bliver kaldet til at prædike evangeliet, døbe de nyomvendte og opbygge kirken. 11-12: De skal kaldes og ordineres og skal undervise i evangeliets principper, sådan som de findes i skrifterne. 13-17: De skal undervise og profetere ved Åndens kraft. 18-29: De hellige får befaling om ikke at slå ihjel, stjæle, lyve, begære, begå ægteskabsbrud eller tale ondt om andre. 30-39: Love, der styrer helligelsen af ejendom, bliver fremsat. 40-42: Stolthed og lediggang bliver fordømt. 43-52: De syge skal helbredes ved salvelse og ved tro. 53-60: Skrifterne styrer kirken og skal forkyndes for verden. 61-69: Stedet for Det Ny Jerusalem og rigets hemmeligheder skal blive åbenbaret. 70-73: Ejendom, helliget Herren, skal bruges til underhold for kirkens ledere. 74-93: Love vedrørende utugt, ægteskabsbrud, drab, tyveri og bekendelse af synder bliver fremsat.

    1 Lyt, o I, min kirkes ældster, som har forsamlet jer i mit navn, nemlig Jesus Kristus, den levende Guds Søn, verdens frelser, fordi I tror på mit navn og holder mine befalinger.

    2 Igen siger jeg jer: Lyt og hør, og adlyd den alov, som jeg vil give jer.

    3 For sandelig siger jeg: Eftersom I har forsamlet jer i overensstemmelse med den abefaling, hvormed jeg har befalet jer, og er enige bvedrørende dette ene og har spurgt Faderen i mit navn, så skal I få.

    4 Se, sandelig siger jeg jer: Jeg giver jer denne første befaling, at I skal drage ud i mit navn, enhver af jer, undtagen mine tjenere Joseph Smith jun. og Sidney Rigdon.

    5 Og jeg giver dem den befaling, at de skal drage ud for en kort tid, og det skal blive givet ved min aÅnds kraft, hvornår de skal vende tilbage.

    6 Og I skal drage ud i min Ånds kraft og forkynde mit evangelium ato og to i mit navn og opløfte jeres røst som med en basuns lyd og kundgøre mit ord som Guds engle.

    7 Og I skal drage ud og døbe med vand, idet I siger: Omvend jer, omvend jer, for Himmeriget er for hånden.

    8 Og fra dette sted skal I drage ud til egnene mod vest; og i det omfang I finder nogen, der vil tage imod jer, skal I opbygge min kirke i hver egn –

    9 indtil den tid kommer, da det skal blive åbenbaret for jer fra det høje, hvornår abyen bDet Ny Jerusalem skal blive grundlagt, så I kan blive csamlet til ét, så I kan være mit dfolk, og jeg vil være jeres Gud.

    10 Og videre siger jeg jer, at min tjener aEdward Partridge skal stå i det embede, hvortil jeg har udpeget ham. Og det skal ske, at hvis han overtræder, skal der blive udpeget en banden i hans sted. Således er det. Amen.

    11 Videre siger jeg jer, at det ikke skal pålægges nogen at drage ud for at aprædike mit evangelium eller at opbygge min kirke, medmindre han bliver bordineret af en, der har cmyndighed, og det er kirken bekendt, at han har myndighed og er blevet behørigt ordineret af kirkens overhoveder.

    12 Og videre: aÆldsterne, præsterne og lærerne i denne kirke skal bundervise i mit evangeliums principper, der findes i cBibelen og dMormons Bog, i hvilke eevangeliets fylde findes.

    13 Og de skal iagttage apagterne og kirkens trossætninger, så de holder dem, og disse skal være det, de skal undervise i, sådan som de skal blive ledt af Ånden.

    14 Og Ånden skal gives jer ved troens abøn; og hvis I ikke modtager bÅnden, skal I ikke undervise.

    15 Og alt dette skal I bestræbe jer på at gøre, sådan som jeg har befalet angående det, I skal undervise i, indtil fylden af mine askrifter er blevet givet.

    16 Og når I opløfter jeres røst ved aTalsmanden, skal I tale og profetere, som det synes mig bedst;

    17 for se, Talsmanden ved alt og aflægger vidnesbyrd om Faderen og om Sønnen.

    18 Og se nu, jeg taler til kirken. Du må ikke begå adrab; og den, som begår bdrab, skal ikke få tilgivelse i denne verden, ej heller i den tilkommende verden.

    19 Og videre siger jeg: Du må ikke begå drab; men den, som begår drab, skal a.

    20 Du må ikke astjæle; og den, som stjæler og ikke vil omvende sig, skal stødes ud.

    21 Du må ikke alyve; den, som lyver og ikke vil omvende sig, skal stødes ud.

    22 Du skal aelske din hustru af hele dit hjerte og skal bholde dig til hende og ingen anden.

    23 Og den, som ser på en kvinde, så han abegærer hende, vil fornægte troen og skal ikke have Ånden; og hvis han ikke omvender sig, skal han stødes ud.

    24 Du må ikke begå aægteskabsbrud; og den, som begår ægteskabsbrud og ikke omvender sig, skal stødes ud.

    25 Men den, som har begået ægteskabsbrud og aomvender sig af hele sit hjerte og forsager det og ikke gør det mere, skal du btilgive;

    26 men hvis han agør det igen, skal han ikke tilgives, men skal stødes ud.

    27 Du må ikke atale ondt om din næste eller gøre ham nogen fortræd.

    28 Du ved, at mine love angående dette er givet i mine skrifter; den, som synder og ikke omvender sig, skal astødes ud.

    29 aHvis du elsker mig, skal du btjene mig og cholde alle mine befalinger.

    30 Og se, da skal du huske de afattige og bhellige en del af din ejendom til deres cunderhold, det, som du har at give dem, ved en pagt og et overdragelsesbrev, som ikke kan brydes.

    31 Og i den udstrækning I agiver en del af jeres gods til de bfattige, gør I det mod mig; og det skal lægges frem for min kirkes cbiskop og hans rådgivere, to af ældsterne eller højpræsterne, sådanne som han udpeger eller har udpeget og dindsat med dette formål.

    32 Og det skal ske, efter at det er blevet lagt frem for min kirkes biskop, og efter at han har modtaget disse vidnesbyrd angående ahelligelsen af min kirkes ejendom, at det i overensstemmelse med mine befalinger ikke kan tages tilbage fra kirken, at enhver skal stilles til bregnskab over for mig, skal gøres til cforvalter over sin egen ejendom eller over det, som han har modtaget ved helligelse, så meget som er dtilstrækkeligt for ham selv og hans familie.

    33 Og videre, hvis der efter denne første helligelse skulle være flere ejendele i hænderne på kirken eller nogen som helst person ud over det, der er nødvendigt for deres underhold, er det en arest, der skal helliges til biskoppen, og den skal oplagres, så den fra tid til anden kan gives til dem, som ikke har noget, så enhver, der har behov, kan blive tilstrækkelig forsynet og modtage i forhold til sine ønsker.

    34 Derfor skal resten oplagres i mit forrådshus, så den kan gives til de fattige og de trængende, sådan som det bliver bestemt af kirkens højråd og biskoppen og hans råd;

    35 og med det formål at købe jordlodder til fælles gavn for kirken og at bygge huse til tilbedelse og at opbygge aDet Ny Jerusalem, som siden hen skal blive åbenbaret –

    36 så mit pagtsfolk kan blive samlet til ét på den dag, da jeg akommer til mit btempel. Og dette gør jeg for mit folks frelse.

    37 Og det skal ske, at den, som synder og ikke omvender sig, skal astødes ud af kirken og skal ikke få det igen, som han har bhelliget til de fattige og trængende i min kirke, eller med andre ord til mig –

    38 for i den udstrækning I agør det mod den mindste af disse, gør I det mod mig.

    39 For det skal ske, at det, som jeg har talt ved mine profeters mund, skal blive opfyldt; for jeg vil hellige nogle af rigdommene hos dem blandt ikke-jøderne, som antager mit evangelium, til de fattige af mit folk, som er af Israels hus.

    40 Og videre: Du skal ikke være astolt i dit hjerte; lad alle dine bklæder være enkle og deres skønhed være den skønhed, der består i dine egne hænders arbejde;

    41 og lad alt blive gjort i renhed over for mig.

    42 Du må ikke være adoven; for den, der er doven, skal ikke spise arbejderens brød, ej heller bære hans klæder.

    43 Og enhver blandt jer, som er asyg og ikke har tro til at blive helbredt, men tror, skal plejes med al ømhed med urter og let føde, og dette ikke ved en fjendes hånd.

    44 Og kirkens ældster, to eller flere, skal tilkaldes og skal bede for og alægge deres hænder på dem i mit navn; og hvis de dør, så bdør de i mig, og hvis de lever, så lever de i mig.

    45 Du skal aleve sammen med andre i bkærlighed, således at du skal cgræde over tabet af dem, der dør, og især over dem, der ikke har dhåb om en opstandelse i herlighed.

    46 Og det skal ske, at de, der dør i mig, ikke skal smage adøden, for den skal være bsød for dem;

    47 og de, der ikke dør i mig, ve dem, for deres død er bitter.

    48 Og videre, det skal ske, at den, der har atro på mig til at blive bhelbredt og ikke er cbestemt til at dø, skal blive helbredt.

    49 Den, der har tro til at se, skal se.

    50 Den, der har tro til at høre, skal høre.

    51 Den lamme, der har tro til at springe, skal springe.

    52 Og de, som ikke har tro til at gøre dette, men tror på mig, har magt til at blive mine asønner; og såfremt de ikke bryder mine love, skal du bbære deres skrøbeligheder.

    53 Du skal stå fast i din plads som aforvalter.

    54 Du må ikke tage din broders klædning; du skal betale for det, som du modtager af din broder.

    55 Og hvis du aerhverver mere end det, der er fornødent for dit underhold, skal du aflevere det til mit bforrådshus, for at alt kan blive gjort i henhold til det, som jeg har sagt.

    56 Du skal bede derom, og så skal mine askrifter blive givet, sådan som jeg har bestemt, og de skal bopbevares i sikkerhed;

    57 og det er nødvendigt, at du tier stille med hensyn til dem og ikke underviser i dem, førend I har modtaget dem i deres helhed.

    58 Og jeg giver dig den befaling, at da skal I undervise alle mennesker i dem; for aalle folkeslag, stammer, tungemål og folk skal undervises i dem.

    59 Du skal antage det, som du har fået – og som er blevet givet til dig i mine skrifter som en lov – som værende min lov, efter hvilken min kirke skal styres;

    60 og den, som aefterlever dette, skal blive frelst, og den, som ikke gør det, skal blive bfordømt, hvis han vedbliver således.

    61 Hvis du beder derom, skal du modtage aåbenbaring på åbenbaring, bkundskab på kundskab, så du kan lære chemmelighederne og de dfredsskabende sandheder at kende – det, som bringer eglæde, det, som bringer evigt liv.

    62 Du skal bede derom, og det skal, når jeg anser tiden for at være inde, blive åbenbaret for dig, hvor aDet Ny Jerusalem skal bygges.

    63 Og se, det skal ske, at mine tjenere skal blive sendt mod øst og mod vest, mod nord og mod syd.

    64 Og lad allerede nu ham, der rejser mod øst, lære dem, der bliver omvendt, at de skal aflygte mod vest, og dette som følge af det, der skal ske på jorden, og som følge af bhemmelige sammensværgelser.

    65 Se, du skal iagttage alt dette, og stor skal din belønning blive; for jer er det givet at kende rigets hemmeligheder, men verden er det ikke givet at kende dem.

    66 I skal iagttage de love, som I har modtaget, og være trofaste.

    67 Og siden hen skal I modtage akirkepagter, der vil være tilstrækkelige til at grundfæste jer både her og i Det Ny Jerusalem.

    68 aLad derfor den, som står tilbage i visdom, bede mig derom, så vil jeg give ham rundhåndet og ikke bebrejde ham det.

    69 Opløft jeres hjerte og glæd jer, for til jer er ariget, eller med andre ord bnøglerne til kirken, blevet givet. Således er det. Amen.

    70 aPræsterne og blærerne skal have deres cforvaltning, ligesom medlemmerne.

    71 Og de ældster eller højpræster, som bliver udpeget til som rådgivere at bistå biskoppen i alle forhold, skal gives underhold til deres familier af den ejendom, der er blevet ahelliget biskoppen til gavn for de fattige og til andre formål som tidligere nævnt;

    72 eller også skal de modtage et rimeligt vederlag for alt deres arbejde, enten en forvaltning eller på anden måde, som det anses for bedst eller afgøres af rådgiverne og biskoppen.

    73 Og biskoppen skal også modtage sit underhold eller et rimeligt vederlag for alt sit arbejde i kirken.

    74 Se, sandelig siger jeg jer, at hvem som helst blandt jer, der har ladet sig skille fra sin ægtefælle på grund af autugt, eller med andre ord, hvis de i al hjertets ydmyghed vidner for jer om, at dette er tilfældet, skal I ikke støde dem ud fra jer;

    75 men hvis I finder ud af, at nogen har forladt deres ægtefælle på grund af aægteskabsbrud, og at de selv er dem, der har overtrådt, og at deres ægtefælle lever, skal de bstødes ud fra jer.

    76 Og videre siger jeg jer, at I skal være aårvågne og påpasselige i forbindelse med enhver udspørgen, så I ikke optager nogen sådan blandt jer, hvis de er gift;

    77 og hvis de ikke er gift, skal de omvende sig fra alle deres synder, ellers skal I ikke optage dem.

    78 Og videre, enhver, der tilhører denne, Kristi kirke, skal bestræbe sig på at holde alle kirkens befalinger og pagter.

    79 Og det skal ske, at hvis nogen blandt jer begår adrab, skal de udleveres og retsforfølges i henhold til landets love; for husk, at han ikke kan få tilgivelse; og det skal bevises i henhold til landets love.

    80 Og hvis nogen mand eller kvinde begår ægteskabsbrud, skal han eller hun stilles for to eller flere af kirkens ældster, og hvert ord imod ham eller hende skal stadfæstes ved to vidner fra kirken og ikke fra fjenden; men hvis der er flere end to vidner, er det bedre.

    81 Men han eller hun skal dømmes ved to vidners mund; og ældsterne skal fremlægge sagen for kirken, og kirken skal løfte deres hænder imod ham eller hende, for at de kan blive behandlet efter Guds lov.

    82 Og hvis det er muligt, er det nødvendigt, at biskoppen også er til stede.

    83 Og således skal I handle i alle sager, som I bliver stillet over for.

    84 Og hvis en mand eller kvinde begår røveri, skal han eller hun udleveres til landets lov.

    85 Og hvis han eller hun astjæler, skal han eller hun udleveres til landets lov.

    86 Og hvis han eller hun alyver, skal han eller hun udleveres til landets lov.

    87 Og hvis han eller hun begår nogen form for ugudelighed, skal han eller hun udleveres til loven, nemlig Guds lov.

    88 Og hvis din abroder eller søster bforsynder sig imod dig, skal du tage ham eller hende til side i enrum; og hvis han eller hun cbekender, skal du lade dig forlige.

    89 Og hvis han eller hun ikke bekender, skal du overgive ham eller hende til kirken, ikke til medlemmerne, men til ældsterne. Og det skal ske på et møde, og det skal ikke være foran verden.

    90 Og hvis din broder eller søster forsynder sig imod mange, så skal han eller hun arevses foran mange.

    91 Og hvis nogen forsynder sig offentligt, skal han eller hun irettesættes offentligt, så han eller hun må skamme sig. Og hvis han eller hun ikke bekender, skal han eller hun overgives til Guds lov.

    92 Hvis nogen forsynder sig i løndom, skal han eller hun irettesættes i løndom, så han eller hun kan få lejlighed til at bekende i løndom for ham eller hende, som han eller hun har forsyndet sig imod, og for Gud, så kirken ikke skal tale bebrejdende om ham eller hende.

    93 Og således skal I handle i alle forhold.