Skrifterne
Lære og Pagter 123


Afsnit 123

De helliges pligter i forhold til deres forfølgere, som nedskrevet af profeten Joseph Smith, mens han sad fængslet i Liberty, Missouri. Dette afsnit er et uddrag af en epistel til kirken dateret den 20. marts 1839 (se indledningen til afsnit 121).

1-6: De hellige skal samle materiale og udgive en beretning om deres lidelser og forfølgelser. 7-10: Den samme ånd, som formulerede de falske trosbekendelser, fører også til forfølgelse af de hellige. 11-17: Mange blandt alle sekter skal endnu modtage sandheden.

1 Og videre, vi ville gerne foreslå jer at overveje det hensigtsmæssige i, at alle de hellige indsamler viden om alle de kendsgerninger og lidelser og mishandlinger, som er blevet påført dem af befolkningen i denne stat,

2 og også om al deres ejendom og omfanget af den skade, som de har lidt, både på rygte og personlig overlast, så vel som på fast ejendom,

3 og også navnene på alle personer, der har haft en hånd med i deres undertrykkelse, for så vidt som de kan få fat på dem og finde dem.

4 Og måske kan der udpeges en komite til at finde ud af dette og til at nedskrive vidneudsagn og beedigede erklæringer og også til at indsamle de smædeskrifter, som er i omløb,

5 og alle dem, som står i tidsskrifterne og i leksikaene og alle de smædehistorier, som er blevet udgivet og stadig skrives, og af hvem, og fremlægge hele denne række af djævelske skurkagtigheder og forbryderiske og morderiske voldshandlinger, som er blevet øvet mod dette folk –

6 så vi ikke alene kan offentliggøre disse for hele verden, men fremlægge dem for de øverste myndighedspersoner i hele deres mørke og helvedsagtige farve som den sidste anstrengelse, der er blevet os pålagt af vor himmelske Fader, førend vi fuldt og helt kan gøre krav på det løfte, som skal kalde ham frem fra hans askjul, og også for at hele nationen må stå tilbage uden undskyldning, inden han kan udsende sin mægtige arms kraft.

7 Dette er en bydende pligt, som vi skylder Gud og de engle, sammen med hvem vi skal blive fremstillet, og også os selv, vore hustruer og børn, som har måttet bøje sig på grund af sorg, kummer og bekymring, under den mest fordømte hånd af mord, tyranni og undertrykkelse, støttet og tilskyndet og opretholdt ved påvirkning fra den ånd, som så solidt har naglet fædrenes trosbekendelser, de løgne, som de har arvet, fast på børnenes hjerte og fyldt verden med forvirring, og som har vokset sig stærkere og stærkere og nu er selve drivkraften bag al fordærvelse, og hele ajorden stønner under vægten af dens syndighed.

8 Den er et ajernåg, den er et stærkt bånd, den er selve helvedes håndjern og kæder og håndlænker og fodlænker.

9 Derfor er det en bydende pligt, som vi skylder, ikke alene vore egne hustruer og børn, men også enkerne og de faderløse, hvis mænd og fædre er blevet amyrdet under dens jernhånd,

10 hvilke sorte og formørkende gerninger er nok til at få selv helvede til at gyse og stå forfærdet og bleg tilbage og få selve Djævelens hænder til at ryste og dirre.

11 Og det er også en bydende pligt, som vi skylder hele den opvoksende slægt og alle de rene af hjertet,

12 for der er endnu mange på jorden blandt alle sekter, trossamfund og trosretninger, som er aforblindede af menneskers lumske snuhed, hvorved de ligger på lur for at bedrage, og som alene bliver holdt borte fra sandheden, fordi de bikke ved, hvor de kan finde den,

13 derfor er det, at vi skulle slide os op for at bringe alt det, som er askjult i mørket, frem i lyset, for så vidt som vi kender til det – og det bliver visselig tilkendegivet fra himlen –

14 noget, som bør varetages med største iver.

15 Lad ingen regne det for småting, for der er meget, som ligger i fremtiden, og som vedrører de hellige, der afhænger af det.

16 I ved, brødre, at et meget astort skib under et uvejr drager meget stor nytte af et meget lille ror ved at blive holdt op mod vinden og bølgerne.

17 Lad os derfor, inderligt elskede brødre, med aglæde gøre alt, hvad der står i vor magt, og måtte vi da med største vished være stille for at se bGuds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret.