Kapitel 4
Krig og nedslagtning fortsætter – De ugudelige straffer de ugudelige – Der hersker større ugudelighed end nogen sinde før i hele Israel – Kvinder og børn bliver ofret til afguder – Lamanitterne begynder at feje nefitterne foran sig. Omkring 363-375 e.Kr.
1 Og se, det skete i det tre hundrede og treogtresindstyvende år, at nefitterne drog op med deres hære fra landet Ødelæggelse for at kæmpe mod lamanitterne.
2 Og det skete, at nefitternes hære blev drevet tilbage til Ødelæggelsens land. Og mens de endnu var udmattede, faldt en frisk lamanitisk hær over dem, og de udkæmpede et voldsomt slag, således at lamanitterne tog byen Ødelæggelse i besiddelse og slog mange af nefitterne ihjel og tog mange fanger.
3 Og resten flygtede og sluttede sig til indbyggerne i byen Teankum. Se, byen Teankum lå i grænseegnene ved kysten, og det var også i nærheden af byen Ødelæggelse.
4 Og det var afordi, nefitternes hære drog op mod lamanitterne, at de begyndte at blive slået, for havde det ikke været for dette, kunne lamanitterne ingen magt have haft over dem.
5 Men se, Guds straffedomme vil ramme de ugudelige; og det er ved de ugudelige, at de ugudelige bliver astraffet, for det er de ugudelige, som ophidser menneskenes børns hjerte til blodsudgydelse.
6 Og det skete, at lamanitterne traf forberedelser til at drage mod byen Teankum.
7 Og det skete i det tre hundrede og fireogtresindstyvende år, at lamanitterne drog mod byen Teankum, så de også kunne tage byen Teankum i besiddelse.
8 Og det skete, at de blev slået og drevet tilbage af nefitterne. Og da nefitterne så, at de havde fordrevet lamanitterne, pralede de igen af deres egen styrke; og de drog ud i deres egen kraft og tog igen byen Ødelæggelse i besiddelse.
9 Og se, alt dette var sket, og der var blevet slået tusinder ihjel på begge sider, både på nefitternes og lamanitternes.
10 Og det skete, at det tre hundrede og seksogtresindstyvende år var gået, og lamanitterne faldt igen over nefitterne for at kæmpe, og dog omvendte nefitterne sig ikke fra det onde, som de havde gjort, men fremturede bestandig i deres ugudelighed.
11 Og det er umuligt for tungen at beskrive eller for mennesket at skrive en dækkende beskrivelse af det rædselsvækkende syn af blod og nedslagtning, der udspillede sig blandt folket, både blandt nefitterne og lamanitterne; og hvert hjerte var forhærdet, så de frydede sig ved bestandig at udgyde blod.
12 Og der havde aldrig været så stor augudelighed blandt nogen af Lehis børn, og ifølge Herrens ord ej heller blandt hele Israels hus, som der var blandt dette folk.
13 Og det skete, at lamanitterne tog byen Ødelæggelse i besiddelse, og dette fordi aantallet af dem oversteg antallet af nefitter.
14 Og de marcherede også frem mod byen Teankum og drev indbyggerne ud af hende og tog mange fanger, både kvinder og børn, og bragte dem som ofre til deres aafguder.
15 Og det skete i det tre hundrede og syvogtresindstyvende år, at nefitterne, som var vrede, fordi lamanitterne havde ofret deres kvinder og deres børn, at de drog ud mod lamanitterne med overordentlig stor vrede i en sådan grad, at de igen slog lamanitterne og drev dem ud af deres lande.
16 Og lamanitterne kom ikke mod nefitterne igen førend i det tre hundrede og femoghalvfjerdsindstyvende år.
17 Og i dette år kom de ned mod nefitterne med alle deres styrker; og de blev ikke talt på grund af det store antal af dem.
18 Og afra det tidspunkt af fik nefitterne ingen magt over lamanitterne, men begyndte at blive fejet væk af dem som dug for solen.
19 Og det skete, at lamanitterne kom ned mod byen Ødelæggelse; og der blev udkæmpet et overordentlig voldsomt slag i landet Ødelæggelse, i hvilket de slog nefitterne.
20 Og de flygtede igen for dem, og de kom til byen Boaz, og dér modstod de lamanitterne med overordentlig stor frygtløshed, i en sådan grad at lamanitterne ikke slog dem, førend de var kommet mod dem igen for anden gang.
21 Og da de var kommet for anden gang, blev nefitterne fordrevet og nedslagtet under en overordentlig stor nedslagtning; deres kvinder og deres børn blev igen ofret til afguderne.
22 Og det skete, at nefitterne igen flygtede for dem, idet de tog alle indbyggerne med sig fra både byerne og landsbyerne.
23 Og da jeg, Mormon, nu så, at lamanitterne var ved at omstyrte landet, drog jeg derfor til højen aShim og tog alle de optegnelser op, som Ammaron havde skjult til Herren.