1 Se, det skete i det tredivte år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk, efter at Moroni havde modtaget og havde læst Helamans ^abrev, at han blev overordentlig glad på grund af hans velfærd, ja, den overordentlig høje grad i hvilken det var lykkedes Helaman at tage de lande, som de havde mistet.

2 Ja, og han kundgjorde det for hele sit folk i hele landet rundt omkring i den del, hvor han var, så de også kunne fryde sig.

3 Og det skete, at han straks sendte et ^abrev til ^bPahoran og ønskede af ham, at han skulle lade mænd samle sig for at styrke Helaman, eller Helamans hære, således at han med lethed kunne holde den del af landet, som han på så mirakuløs vis havde fået hjælp til at vinde tilbage.

4 Og det skete, da Moroni havde sendt dette brev til Zarahemlas land, begyndte han igen at lægge en plan, så han kunne indtage resten af de besiddelser og byer, som lamanitterne havde taget fra dem.

5 Og det skete, at mens Moroni således var ved at træffe forberedelser til at drage mod lamanitterne for at kæmpe, se, da blev Nefihas folk, som var samlet sammen fra byen Moroni og byen Lehi og byen Morianton, angrebet af lamanitterne.

6 Ja, de, der var blevet tvunget til at flygte fra Mantis land og fra landet deromkring, var kommet over og havde sluttet sig til lamanitterne i denne del af landet.

7 Og da de således var overordentlig talrige, ja, og modtog styrke fra dag til dag, drog de på Ammorons befaling ud mod Nefihas folk, og de begyndte at slå dem ihjel under en overordentlig stor nedslagtning.

8 Og deres hære var så talrige, at resten af Nefihas folk blev nødt til at flygte for dem, og de kom og sluttede sig til Moronis hær.

9 Og se, da Moroni havde antaget, at der ville blive sendt mænd til byen Nefiha for at hjælpe folket med at holde byen, og da han vidste, at det var lettere at redde byen fra at falde i lamanitternes hænder end at tage den tilbage fra dem, antog han, at de let kunne holde den.

10 Derfor holdt han alle sine styrker tilbage for at holde de steder, han havde genvundet.

11 Og se, da Moroni så, at byen Nefiha var faldet, blev han overordentlig sorgfuld og begyndte at blive bange for, at de på grund af folkets ugudelighed ville falde i deres brødres hænder.

12 Se, dette var tilfældet for alle hans øverste anførere. De tvivlede og undrede sig også over folkets ugudelighed, og dette på grund af lamanitternes medgang i forhold til dem.

13 Og det skete, at Moroni blev vred på regeringen på grund af dens ^aligegyldighed med hensyn til deres lands frihed.