Skrifterne
Tredje Nefi 21


Kapitel 21

Israel vil blive indsamlet, når Mormons Bog kommer frem – Ikke-jøderne vil blive grundfæstet som et frit folk i Amerika – De vil blive frelst, hvis de tror og adlyder, ellers vil de blive forstødt og udryddet – Israel vil bygge det ny Jerusalem, og de tabte stammer vil vende tilbage. Omkring 34 e.Kr.

1 Og sandelig siger jeg til jer: Jeg giver jer et tegn, så I kan kende det atidspunkt, da dette skal til at finde sted – at jeg skal indsamle mit folk, o Israels hus, fra deres lange adsplittelse og igen skal oprette mit Zion blandt dem;

2 og se, dette er det, som jeg vil give jer til tegn – for sandelig siger jeg til jer, at når dette, som jeg kundgør for jer, og som jeg herefter selv vil kundgøre for jer og vil kundgøre for jer ved Helligåndens kraft, som skal gives jer af Faderen, skal blive gjort kendt for ikke-jøderne, så de kan kende til dette folk, som er en rest af Jakobs hus, og til dette mit folk, som vil blive spredt af dem;

3 sandelig, sandelig siger jeg jer, at når adette bliver gjort kendt for dem ved Faderen og ved Faderen kommer frem fra dem til jer;

4 for Faderen anser det for víst, at de bliver grundfæstet i dette land og bliver bosat som et afrit folk ved Faderens magt, så dette måtte komme frem fra dem til en rest af jeres efterkommere, så Faderens bpagt, som han har sluttet med sit folk, o Israels hus, må blive opfyldt;

5 derfor, når dette værk og det værk, som herefter vil blive udvirket blandt jer, vil komme frem afra ikke-jøderne til jeres befterkommere, som vil synke ned i vantro på grund af ugudelighed;

6 for således er det Faderens ønske, at det skal komme frem fra aikke-jøderne, for at han kan vise sin magt for ikke-jøderne i den hensigt, at ikke-jøderne, hvis de ikke forhærder hjertet, at de må omvende sig og komme til mig og blive døbt i mit navn og få kundskab om de sande punkter i min lære, så de må blive bregnet blandt mit folk, o Israels hus;

7 og når dette sker, at jeres aefterkommere begynder at få kundskab om dette – skal det være et tegn for dem, så de kan vide, at Faderens værk allerede er begyndt, sådan at den pagt, som han har sluttet med de folk, som er af Israels hus, vil blive opfyldt.

8 Og når den dag kommer, skal det ske, at konger skal lukke deres mund; for det, som ikke var blevet dem fortalt, skal de se, og det, som de ikke havde hørt, skal de fatte.

9 For på den dag skal Faderen for min skyld udvirke et værk, som skal blive et stort og aforunderligt værk blandt dem; og der skal være dem blandt dem, som ikke vil tro det, skønt en mand skal forkynde det for dem.

10 Men se, min tjeners liv skal være i min hånd; derfor skal de ikke volde ham skade, skønt han skal være aforpint på grund af dem. Dog vil jeg helbrede ham, for jeg vil vise dem, at bmin visdom er større end Djævelens snedighed.

11 Derfor skal det ske, at hver den, som ikke vil tro på mine, Jesu Kristi, ord, som Faderen skal lade aham bringe frem til ikke-jøderne og skal give ham magt til at bringe frem til ikke-jøderne, de skal blive bstødt ud fra mit folk, som tilhører pagten (det skal blive gjort, ligesom Moses sagde).

12 Og mit folk, som er en rest af Jakob, skal være blandt ikke-jøderne, ja, midt blandt dem som en aløve blandt skovens vilde dyr, som en ung løve blandt fåreflokkene, som, hvis den går igennem dem, både btræder ned og flår i stykker, og ingen kan udfri dem.

13 Deres hånd skal løftes mod deres modstandere, og alle deres fjender skal tilintetgøres.

14 Ja, ve ikke-jøderne, medmindre de aomvender sig; for det skal ske på den dag, siger Faderen, at jeg vil tilintetgøre dine heste fra din midte, og jeg vil ødelægge dine stridsvogne;

15 og jeg vil tilintetgøre byerne i dit land og nedbryde alle dine støttepunkter;

16 og jeg vil udrydde trolddom af dit land, og du skal ikke mere have sandsigere;

17 dine audskårne gudebilleder vil jeg også tilintetgøre og dine oprejste gudebilleder fra din midte, og du skal ikke mere tilbede dine hænders værk;

18 og jeg vil rykke dine lunde op fra din midte; ligeså vil jeg ødelægge dine byer.

19 Og det skal ske, at al aløgn og bedrag og misundelse og stridigheder og præstelist og utugtigheder skal afskaffes.

20 For det skal ske, siger Faderen, at hver den, som på den dag ikke vil omvende sig og komme til min elskede Søn, dem vil jeg forstøde fra mit folk, o Israels hus;

21 og jeg vil fuldbyrde hævn og raseri over dem, som over hedningerne, sådan som de ikke før har hørt.

22 Men hvis de vil omvende sig og lytte til mine ord og ikke forhærde hjertet, vil jeg aoprette min kirke blandt dem, og de skal optages i pagten og blive bregnet blandt denne Jakobs rest, til hvem jeg har givet dette land som arvelod.

23 Og de skal hjælpe mit folk, Jakobs rest, og også så mange af Israels hus, som vil komme, så de kan bygge en by, som skal kaldes det any Jerusalem.

24 Og da skal de hjælpe mit folk, som er spredt over hele landets overflade, så de kan blive indsamlet til det ny Jerusalem.

25 Og da skal himlens amagt komme ned blandt dem; og bjeg vil også være midt blandt dem.

26 Og da skal Faderens værk begynde på den dag, ja, når dette evangelium skal blive prædiket blandt resten af dette folk. Sandelig siger jeg til jer: På den dag skal Faderens værk abegynde blandt alle de spredte af mit folk, ja, nemlig blandt de stammer, som har været btabte, som Faderen har ført ud af Jerusalem.

27 Ja, værket skal begynde blandt alle de aspredte af mit folk med Faderen som den, der bereder den vej, hvorved de kan komme til mig, så de kan påkalde Faderen i mit navn.

28 Ja, og da skal værket begynde med Faderen som den, der bereder den vej, hvorved hans folk kan blive asamlet hjem til deres arveland.

29 Og de skal drage ud fra alle folkeslag, og de skal ikke drage ud aforhastet eller ved flugt, for jeg vil drage foran dem, siger Faderen, og jeg vil være deres bagtrop.