Tredje Nefi 17
    Footnotes
    Theme

    Kapitel 17

    Jesus pålægger folket at grunde over hans ord og bede om forståelse – Han helbreder deres syge – Han beder for folket og bruger ord, som ikke kan skrives – Engle betjener deres små børn, og ild omgiver dem. Omkring 34 e.Kr.

    1 Se, nu skete det, at da Jesus havde talt disse ord, så han sig igen omkring på mængden, og han sagde til dem: Se, min atid er for hånden.

    2 Jeg fornemmer, at I er svage, at I ikke kan aforstå alle mine ord, som jeg er blevet befalet af Faderen at tale til jer på dette tidspunkt.

    3 Gå derfor til jeres hjem, og agrund over det, som jeg har sagt, og bed Faderen i mit navn om, at I må forstå, og bbered jeres sind til cmorgendagen, så kommer jeg til jer igen.

    4 Men nu adrager jeg til Faderen og også hen for at bvise mig for Israels ctabte stammer, for de er ikke tabt for Faderen, for han ved, hvor han har ført dem hen.

    5 Og det skete, at da Jesus havde talt således, kastede han igen blikket omkring på mængden og så, at de var rørt til tårer og så vedholdende på ham, som om de ville bede ham om at blive lidt længere hos sig.

    6 Og han sagde til dem: Se, mit indre er fyldt af amedfølelse for jer.

    7 Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.

    8 For jeg fornemmer, at I ønsker, at jeg skal vise for jer, hvad jeg har gjort for jeres brødre ved Jerusalem, for jeg ser, at jeres atro er btilstrækkelig til, at jeg kan helbrede jer.

    9 Og det skete, at da han således havde talt, kom hele mængden, alle som én, frem med deres syge og deres plagede og deres lamme og med deres blinde og med deres stumme og med alle dem, der på en eller anden måde var plaget; og han ahelbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham.

    10 Og alle, både de, der var blevet helbredt, og de, der var raske, bøjede sig ned for hans fødder og tilbad ham; og så mange, som kunne komme frem for mængden, akyssede hans fødder, således at de badede hans fødder med deres tårer.

    11 Og det skete, at han befalede dem, at deres asmå børn skulle bringes frem.

    12 Så de bragte deres små børn frem og satte dem ned på jorden rundt omkring ham, og Jesus stod midt blandt dem, og mængden gav plads, indtil de alle var blevet bragt frem til ham.

    13 Og det skete, at da de alle var blevet bragt frem, og Jesus stod midt blandt dem, befalede han mængden, at de skulle aknæle ned på jorden.

    14 Og det skete, at da de havde knælet ned på jorden, sukkede Jesus ved sig selv og sagde: Fader, jeg er aforuroliget på grund af ugudeligheden blandt de folk, som er af Israels hus.

    15 Og da han havde sagt disse ord, knælede han også selv ned på jorden; og se, han bad til Faderen, og det, som han bad, kan ikke skrives; og mængden, som hørte ham, aflagde vidnesbyrd.

    16 Og på denne måde aflægger de vidnesbyrd: aAldrig før har øjet set, ej heller har øret hørt så store og vidunderlige ting, som vi så og hørte Jesus sige til Faderen.

    17 Og ingen atunge kan udtale, ej heller kan noget menneske skrive, ej heller kan menneskehjertet fatte så store og vidunderlige ting, som vi både så og hørte Jesus sige; og ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os.

    18 Og det skete, at da Jesus var færdig med at bede til Faderen, rejste han sig; men så stor var mængdens aglæde, at de var overvældede.

    19 Og det skete, at Jesus talte til dem og bød dem rejse sig.

    20 Og de rejste sig op fra jorden, og han sagde til dem: Velsignede er I på grund af jeres tro. Og se nu, min glæde er fuldkommen.

    21 Og da han havde sagt disse ord, agræd han, og mængden aflægger vidnesbyrd om det, og han tog deres små børn, et efter et, og bvelsignede dem og bad til Faderen for dem.

    22 Og da han havde gjort dette, græd han igen;

    23 og han talte til mængden og sagde til dem: Se jeres små.

    24 Og da de så op for at se dem, kastede de blikket mod himlen, og de så himlene åbne, og de så engle stige ned fra himlen, som var det midt gennem ild, og de kom ned og aomgav de små, og de blev omringet af ild; og englene betjente dem.

    25 Og mængden så og hørte og aflægger vidnesbyrd; og de ved, at deres vidnesbyrd er sandt, for de så og hørte det alle sammen hver især; og i antal var de omtrent to tusinde og fem hundrede sjæle, og de omfattede mænd, kvinder og børn.