1 Og se, det skete, at da Jesus havde afsluttet disse ord, kastede han blikket rundt omkring på mængden og sagde til dem: Se, I har hørt det, som jeg forkyndte, inden jeg steg op til min Fader; derfor, den, som husker disse mine ord og ^ahandler efter dem, ham vil jeg ^boprejse på den yderste dag.

2 Og det skete, at da Jesus havde sagt disse ord, fornemmede han, at der var nogle blandt dem, som undrede sig og funderede over, hvad han ønskede med hensyn til ^aMoseloven, for de forstod ikke de ord, at det gamle var hørt op, og at alt var blevet nyt.

3 Og han sagde til dem: Vær ikke forundrede over, at jeg sagde til jer, at det gamle var hørt op, og at alt var blevet nyt.

4 Se, jeg siger jer, at den ^alov, som blev givet til Moses, er opfyldt.

5 Se, ^ajeg er ham, som gav loven, og jeg er ham, som sluttede pagt med mit folk Israel; derfor er loven opfyldt i mig, for jeg er kommet for at ^bopfylde loven; derfor har den fået en ende.

6 Se, jeg tilintetgør ^aikke profeterne, for så mange, som ikke er blevet opfyldt i mig, sandelig siger jeg jer, skal alle blive opfyldt.

7 Og fordi jeg sagde til jer, at det gamle er hørt op, tilintetgør jeg ikke det, der er blevet talt angående det tilkommende.

8 For se, den ^apagt, som jeg har sluttet med mit folk, er ikke helt opfyldt; men den lov, som blev givet til Moses, har fået en ende ved mig.

9 Se, jeg er ^aloven og ^blyset. Se hen til mig, og hold ud til enden, og så skal I ^cleve; for til den, der ^dholder ud indtil enden, vil jeg give evigt liv.

10 Se, jeg har givet jer ^abefalingerne; derfor, hold mine befalinger. Og dette er loven og profeterne, for de ^bvidnede i sandhed om mig.

11 Og se, det skete, at da Jesus havde talt disse ord, sagde han til de tolv, som han havde udvalgt:

12 I er mine disciple, og I er et lys for dette folk, som er en rest af ^aJosefs hus.

13 Og se, dette er jeres ^aarveland, og Faderen har givet det til jer.

14 Og ikke på noget tidspunkt har Faderen givet mig befaling om, at jeg skulle ^afortælle det til jeres brødre ved Jerusalem.

15 Ej heller har Faderen på noget tidspunkt givet mig befaling om, at jeg skulle fortælle dem om de ^aandre stammer af Israels hus, som Faderen har ført ud af landet.

16 Så meget befalede Faderen mig, at jeg skulle fortælle dem:

17 At jeg har andre får, som ikke er af denne fold; også dem må jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én fold og én ^ahyrde.

18 Og se, på grund af stivnakkethed og vantro forstod de ^aikke mine ord; derfor blev jeg af Faderen befalet ikke at sige mere om dette til dem.

19 Men sandelig siger jeg til jer, at Faderen har befalet mig, og jeg siger det til jer, at I blev skilt ud fra dem på grund af deres ugudelighed; derfor er det på grund af deres ugudelighed, at de ikke ved noget om jer.

20 Og sandelig siger jeg videre til jer, at de andre stammer har Faderen skilt ud fra dem; og det er på grund af deres ugudelighed, at de ikke ved noget om dem.

21 Og sandelig siger jeg til jer, at I er dem, om hvem jeg sagde: Jeg har ^aandre får, som ikke er af denne fold; også dem må jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én fold og én hyrde.

22 Og de forstod mig ikke, for de troede, det var ^aikke-jøderne; for de forstod ikke, at ikke-jøderne ville blive ^bomvendt ved deres forkyndelse.

23 Og de forstod mig ikke, da jeg sagde, at de skulle høre min røst; og de forstod mig ikke, at ^aikke-jøderne ikke på noget tidspunkt skulle høre min røst – at jeg ikke skulle give mig til kende for dem undtagen ved ^bHelligånden.

24 Men se, I har både hørt ^amin røst og set mig; og I er mine får, og I er regnet blandt dem, som Faderen har ^bgivet mig.