Skrifterne
Nefis Anden Bog 33


Kapitel 33

Nefis ord er sande – De vidner om Kristus – De, der tror på Kristus, vil tro Nefis ord – Hans ord vil stå som et vidne for domstolen. Omkring 559-545 f.Kr.

1 Og se, jeg, Nefi, kan ikke skrive alt det, der blev undervist i blandt mit folk, ej heller er jeg så amægtig med hensyn til at skrive som til tale; for når et menneske btaler ved Helligåndens kraft, overfører Helligåndens kraft det til menneskenes børns hjerte.

2 Men se, der er mange, som aforhærder hjertet mod den hellige Ånd, så den ikke får plads hos dem; derfor kaster de mange ting bort, som er skrevet, og regner dem for noget, der er uden værdi.

3 Men jeg, Nefi, har skrevet, hvad jeg har skrevet, og jeg anser det for at have stor aværdi, og især for mit folk. For jeg bbeder bestandig for dem om dagen, og mine øjne væder min pude om natten på grund af dem; og jeg anråber min Gud i tro, og jeg ved, at han vil høre mit råb.

4 Og jeg ved, at Gud Herren vil hellige mine bønner til gavn for mit folk. Og de ord, som jeg har skrevet i svaghed, vil blive gjort astærke for dem; for det bformår dem til at gøre godt; det bringer dem til kundskab om deres fædre; og det taler om Jesus og formår dem til at tro på ham og til at holde ud til enden, hvilket er cevigt liv.

5 Og det taler astrengt imod synd i overensstemmelse med sandhedens bligefremhed; derfor vil ingen blive vred over de ord, som jeg har skrevet, medmindre han er af Djævelens ånd.

6 Jeg fryder mig ved tydelighed, jeg fryder mig ved sandhed, jeg fryder mig ved min Jesus, for han har aforløst min sjæl fra helvede.

7 Jeg nærer anæstekærlighed til mit folk og stor tro i Kristus på, at jeg vil møde mange sjæle uplettede ved hans dommersæde.

8 Jeg nærer næstekærlighed til ajøden – jeg siger jøden, fordi jeg mener dem, hvorfra jeg kom.

9 Jeg nærer også næstekærlighed til aikke-jøderne. Men se, for ingen af dem kan jeg have noget håb, medmindre de bliver bforligt med Kristus og træder ind ad den ctrange port og dvandrer på den esnævre sti, som fører til liv, og fortsætter på stien, indtil prøvens dag er til ende.

10 Og se, mine elskede brødre og også jøde og alle I jordens ender, lyt til disse ord og atro på Kristus; og hvis I ikke tror på disse ord, så tro på Kristus. Og hvis I vil tro på Kristus, vil I tro på disse bord, for de er cKristi ord, og han har givet dem til mig, og de dlærer alle mennesker, at de skal gøre godt.

11 Og hvis de ikke er Kristi ord, døm selv – for på den yderste dag vil Kristus med akraft og stor herlighed vise jer, at de er hans ord; og I og jeg skal stå ansigt til ansigt foran hans bdomstol; og I skal vide, at jeg er blevet befalet af ham at skrive dette på trods af min svaghed.

12 Og jeg beder Faderen i Kristi navn om, at mange af os, om ikke alle, må blive frelst i hans arige på den store og yderste dag.

13 Og se, mine elskede brødre, alle de, der er af Israels hus og alle I jordens ender, jeg taler til jer som røsten fra en, der aråber fra støvet: Farvel, indtil den store dag kommer.

14 Og I, som ikke vil tage del i Guds godhed og respektere jødernes aord og også mine bord og de ord, der skal udgå af Guds lams mund, se, jeg byder jer et evigtvarende farvel, for disse ord skal cdømme jer skyldige på den yderste dag.

15 For hvad jeg besegler på jorden, skal blive ført frem mod jer ved adomstolen; for således har Herren befalet mig, og jeg må adlyde. Amen.