Kapitel 22
I tusindårsriget vil alle mennesker prise Herren – Han skal bo blandt dem – Sammenlign med Esajas’ Bog, kapitel 12. Omkring 559-545 f.Kr.
1 Og på den dag skal du sige: O Herre, jeg vil prise dig; skønt du var vred på mig, har din vrede lagt sig, og du trøster mig.
2 Se, Gud er min frelse, jeg vil sætte min alid til ham og ikke være bange; for den Herre bJahve er min styrke og min sang; han er også blevet min frelse.
3 Derfor skal I med glæde hente avand fra frelsens kilder.
4 Og på den dag skal I sige: aPris Herren, påkald hans navn, kundgør hans gerninger blandt folkene, forkynd, at hans navn er ophøjet.
5 aSyng til Herren, for han har gjort fortrinlige ting; dette er kendt over hele jorden.
6 aRåb højt og jubl, I indbyggere i Zion; for stor er Israels Hellige midt blandt jer.