Nefis Første Bog 19
    Footnotes
    Theme

    Kapitel 19

    Nefi laver plader af malm og optegner sit folks historie – Israels Gud kommer seks hundrede år fra den tid, Lehi forlod Jerusalem – Nefi fortæller om Herrens lidelser og korsfæstelse – Jøderne bliver foragtet og spredt indtil de sidste dage, da de skal vende tilbage til Herren. Omkring 588-570 f.Kr.

    1 Og det skete, at Herren befalede mig, derfor lavede jeg plader af malm, så jeg på dem kunne indgravere optegnelsen om mit folk. Og på de aplader, som jeg lavede, indgraverede jeg min bfars optegnelse og også vore vandringer i ørkenen og min fars profetier; og også mange af mine egne profetier har jeg indgraveret på dem.

    2 Og jeg vidste ikke på det tidspunkt, da jeg lavede dem, at jeg ville blive befalet af Herren at lave adisse plader; derfor er min fars optegnelse og optegnelsen over hans fædres slægt og størstedelen af alt vort virke i ørkenen indgraveret på disse første plader, som jeg har talt om; derfor er det, der skete, før jeg lavede bdisse plader, i sandhed mere udførligt omtalt på de første plader.

    3 Og efter at jeg havde lavet disse plader på befaling, fik jeg, Nefi, den befaling, at tjenestegerningen og profetierne, de mere tydelige og dyrebare dele af dem, skulle skrives på adisse plader; og at det, der blev skrevet, skulle bevares til undervisning af mit folk, som skulle tage landet i besiddelse, og også med andre bvise formål, hvilke formål er kendt af Herren.

    4 Derfor skrev jeg, Nefi, en optegnelse på de andre plader, som giver en beretning, eller som giver en mere udførlig beretning, om mit folks krige og stridigheder og udryddelse. Og dette har jeg gjort og har givet mit folk befaling om, hvad de skal gøre, når jeg er borte, og at disse plader skal overdrages fra det ene slægtled til det næste, eller fra den ene profet til den næste, indtil Herren giver yderligere befalinger.

    5 Og en beretning om, ahvordan jeg har lavet disse plader, skal gives siden hen, og se, jeg går videre i overensstemmelse med det, som jeg har talt; og dette gør jeg, for at det, der er mere helligt, kan blive bbevaret til mit folks kundskab.

    6 Alligevel skriver jeg ikke noget på plader, medmindre jeg mener, at det er ahelligt. Og se, hvis jeg laver fejl, så lavede de også fejl fordum; ikke at jeg vil undskylde mig på grund af andre mennesker, men på grund af den bsvaghed, der er i mig som følge af kødet, vil jeg undskylde mig.

    7 For det, som nogle mennesker anser for at være af stor værdi, både for legemet og sjælen, regner andre for aintet og træder under fode. Ja, endog selve Israels Gud btræder mennesker under fode; jeg siger træder under fode, men jeg vil sige det med andre ord – de regner ham for intet og lytter ikke til hans råds røst.

    8 Og se, han akommer ifølge englens ord bseks hundrede år fra den tid, da min far forlod Jerusalem.

    9 Og på grund af ugudelighed vil verden regne ham for noget, der er uden værdi; derfor pisker de ham, og han tåler det; og de slår ham, og han tåler det. Ja, de aspytter på ham, og han tåler det på grund af sin kærlige godhed og sin langmodighed med menneskenes børn.

    10 Og vore fædres aGud, de som blev bført ud af Egypten, ud af trældom, og som også blev bevaret i ørkenen ved ham, ja, Abrahams og Isaks cGud, og Jakobs Gud, dovergiver sig ifølge englens ord som et menneske i ugudelige menneskers hænder for ifølge eZenoks ord at blive fløftet op, og for ifølge Neums ord at blive gkorsfæstet, og for ifølge hZenos’ ord, som han talte angående de tre dages imørke, som skulle være et tegn på hans død for dem, som skulle bebo øerne i havet, og især givet til dem, der er af jIsraels hus, at blive begravet i en kgravhule.

    11 For således talte profeten: Gud Herren skal visselig akomme til hele Israels hus på den dag, til nogle med sin røst på grund af deres retfærdighed til deres store glæde og frelse og til andre med sin magts btorden og lyn, ved uvejr, ved ild og ved røg og dis af cmørke, og ved at djorden åbner sig, og ved ebjerge, der skal løftes op.

    12 Og aalt det skal visselig ske, siger profeten bZenos. Og jordens cklipper skal revne, og på grund af jordens stønnen vil mange af kongerne på øerne i havet blive påvirket af Guds Ånd til at udbryde: Naturens Gud lider.

    13 Og med hensyn til dem, der er ved Jerusalem, siger profeten, skal de blive atugtet af alle folk, fordi de bkorsfæster Israels Gud og vender hjertet bort, idet de forkaster Israels Guds tegn og undere og magt og herlighed.

    14 Og fordi de vender hjertet bort, siger profeten, og har aforagtet Israels Hellige, skal de vandre i kødet og omkomme og blive til bspot og cspe og hadet blandt alle folkeslag.

    15 Alligevel vil han, når den dag kommer, siger profeten, da de aikke længere vender hjertet bort fra Israels Hellige, erindre de bpagter, som han sluttede med deres fædre.

    16 Ja, da vil han erindre aøerne i havet; ja, og alle de folk, der er af Israels hus, vil jeg, siger Herren ifølge profeten Zenos’ ord, bindsamle fra jordens fire hjørner.

    17 Ja, og hele jorden skal ase Herrens frelse, siger profeten; alle folkeslag, stammer, tungemål og folk skal blive velsignet.

    18 Og jeg, Nefi, har skrevet dette til mit folk, så jeg måske kan formå dem til at huske Herren deres forløser.

    19 Og se, jeg taler til hele Israels hus, dersom de skulle få adette.

    20 For se, jeg tilskyndes af Ånden, hvilket udmatter mig så meget, at alle mine led er svage, med hensyn til dem der er ved Jerusalem, for havde Herren ikke været så barmhjertig at vise mig angående dem, ligesom han gjorde for de fordums profeter, ville jeg også være omkommet.

    21 Og han viste visselig de fordums aprofeter alt bangående dem; og han viste også mange af dem angående os; derfor må det nødvendigvis være sådan, at vi kender til dem, for det står skrevet på bronzepladerne.

    22 Se, det skete, at jeg, Nefi, lærte mine brødre om dette; og det skete, at jeg læste for dem meget, som var indgraveret på abronzepladerne, for at de kunne kende til Herrens gerninger i andre lande blandt fordums folk.

    23 Og jeg læste for dem meget, som stod skrevet i amosebøgerne; men for at jeg mere fuldt ud kunne formå dem til at tro på Herren, deres forløser, læste jeg for dem det, der var skrevet af profeten bEsajas, for jeg canvendte alle skrifter på os, så det kunne blive os til dgavn og lærdom.

    24 Derfor talte jeg til dem og sagde: Hør I profetens ord, I, der er en rest af Israels hus, en agren, som er blevet brækket af; hør I profetens ord, der blev skrevet til hele Israels hus, og anvend dem på jer selv, så I kan have håb ligesom jeres brødre, fra hvem I er blevet brækket af; for på denne måde har profeten skrevet.