Nefis Første Bog 10
    Footnotes

    Kapitel 10

    Lehi forudsiger, at jøderne bliver taget til fange af babylonierne – Han fortæller, at der skal komme en Messias, en frelser, en forløser blandt jøderne – Lehi fortæller også om den, der skal komme og døbe Guds lam – Lehi fortæller om Messias’ død og opstandelse – Han sammenligner Israels adsplittelse og indsamling med et oliventræ – Nefi taler om Guds Søn, om Helligåndsgaven og om behovet for retfærdighed. Omkring 600-592 f.Kr.

    1 Og se, jeg, Nefi, går videre med at give en beretning på adisse plader om mit virke, og om min regeringstid og tjenestegerning; derfor må jeg for at gå videre med min beretning tale noget om det, der vedrører min far og også mine brødre.

    2 For se, det skete, efter at min far var færdig med at tale ordene om sin adrøm og også med at formane dem til at udvise al flid, at han talte til dem angående jøderne –

    3 at efter at de var blevet tilintetgjort, ja, selv den store by aJerusalem, og efter at mange var blevet bført bort til cBabylon som fanger, skulle de, når Herren anså tiden for at være inde, igen dvende tilbage, ja, blive ført tilbage ud af fangenskab, og efter at de var blevet ført tilbage ud af fangenskab, skulle de igen tage deres arveland i besiddelse.

    4 Ja, aseks hundrede år fra den tid, da min far forlod Jerusalem, ville Gud Herren lade en bprofet fremstå blandt jøderne – ja, en cMessias, eller med andre ord, en frelser for verden.

    5 Og han talte også angående profeterne, om hvor mange der havde avidnet om dette, om denne Messias, som han havde talt om, eller denne, verdens, forløser.

    6 For se, hele menneskeslægten var i en fortabt og i en afalden tilstand og ville altid være det, medmindre de ville forlade sig på denne forløser.

    7 Og han talte også angående en aprofet, der skulle komme før Messias for at berede Herrens vej –

    8 ja, at han ville gå ud og råbe i ørkenen: aBered Herrens vej og gør hans stier rette, for blandt jer står der en, som I ikke kender, og han er mægtigere end jeg, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse. Og min far talte meget angående dette.

    9 Og min far sagde, at han ville døbe i aBetabara, på den anden side af Jordan, og han sagde også, at han ville bdøbe med vand, ja, at han ville døbe Messias med vand.

    10 Og efter at han havde døbt Messias med vand, ville han se og aflægge vidnesbyrd om, at han havde døbt aGuds lam, som skulle borttage verdens synder.

    11 Og det skete, efter at min far havde talt disse ord, at han talte til mine brødre angående evangeliet, der ville blive prædiket blandt jøderne, og også angående jødernes anedsynken i bvantro. Og efter at de havde cslået den Messias ihjel, der skulle komme, og efter at han var blevet slået ihjel, ville han dopstå fra de døde og ville give sig til kende ved eHelligånden for ikke-jøderne.

    12 Ja, min far talte meget angående ikke-jøderne og også angående Israels hus, at de skulle sammenlignes med et aoliventræ, hvis grene ville blive bbrækket af og ville blive spredt ud over hele jordens overflade.

    13 For se, han sagde, at det nødvendigvis måtte være sådan, at vi alle som én skulle blive ført ind i det aforjættede land for at opfylde Herrens ord om, at vi ville blive spredt ud over hele jordens overflade.

    14 Og efter at Israels hus var blevet spredt, ville de blive aindsamlet igen, eller kort sagt, efter at bikke-jøderne havde modtaget evangeliets fylde, ville coliventræets naturlige grene, eller resterne af Israels hus, blive podet ind eller komme til kundskab om den sande Messias, deres Herre og deres forløser.

    15 Og med et sådant sprog profeterede og talte min far til mine brødre, og også meget andet, som jeg ikke skriver i denne bog, for jeg har skrevet så meget af det, som jeg har fundet tjenligt, i min aanden bog.

    16 Og alt dette, som jeg har talt om, skete, mens min far boede i et telt i Lemuels dal.

    17 Og det skete, efter at jeg, Nefi, havde hørt alle min fars aord angående det, som han så i et bsyn, og også det, som han talte ved Helligåndens kraft, hvilken kraft han modtog ved tro på Guds Søn – og Guds Søn var den cMessias, der skulle komme – at jeg, Nefi, også nærede ønske om, at jeg måtte se og høre og kende til dette ved dHelligåndens kraft, han som er Guds gave til alle dem, der eflittigt søger ham, såvel i ffordums tider som på den tid, da han ville give sig til kende for menneskenes børn.

    18 For han er den asamme i går, i dag og for evigt, og vejen er beredt for alle mennesker fra verdens grundlæggelse, dersom de omvender sig og kommer til ham.

    19 For den, der flittigt søger, skal finde, og Guds ahemmeligheder skal blive udfoldet for dem ved bHelligåndens kraft, såvel i disse tider som i fordums tider, og såvel i fordums tider som i kommende tider; for se, Herrens cvej er ét evigt kredsløb.

    20 Husk derfor, o menneske, at du vil blive stillet til adoms for alle dine gerninger.

    21 Hvis I derfor har forsøgt at handle ugudeligt i jeres aprøves dage, da bliver I fundet burene for Guds dommersæde, og intet urent kan bo hos Gud; derfor vil I blive forstødt for evigt.

    22 Og Helligånden giver mig myndighed til, at jeg skal sige dette og ikke holde det tilbage.