Flerkoneri i Kirtland og Nauvoo

De sidste dages hellige tror, at monogami, ægteskabet mellem én mand og én kvinde, er Herrens gældende lov om ægteskab.¹ På Bibelens tid befalede Herren nogle af hans folk at praktisere flerkoneri, ægteskab mellem en mand og mere end én kvinde.² Nogle af de første medlemmer i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fik og adlød også denne befaling givet gennem Guds profeter.

Da Joseph Smith havde fået en åbenbaring, der befalede ham at praktisere flerkoneri, giftede han sig med flere hustruer og indførte praksissen blandt nære personer. Dette princip hørte til blandt de mest udfordrende aspekter ved genoprettelsen, for Joseph Smith og for andre kirkemedlemmer. Flerkoneri satte troen på prøve og udløste røre og modstand. Få sidste dages hellige tog i begyndelsen imod gengivelsen af et bibelsk princip, der var fuldstændig fremmed for dem følelsesmæssigt. Men mange bar senere vidnesbyrd om stærke, åndelige oplevelser, der hjalp dem til at overvinde deres tøven og gav dem mod til at tage imod denne praksis.

Selv om Herren befalede indførelsen, og senere ophævelsen, af flerkoneri i de sidste dage, gav han ikke nøjagtige instruktioner om, hvordan befalingen skulle adlydes. Betydelige sociale og kulturelle forandringer medfører ofte misforståelser og vanskeligheder. Kirkeledere og -medlemmer oplevede disse udfordringer, da de gav agt på befalingen om at praktisere flerkoneri, og igen senere da de arbejdede på at standse den, da Kirkens præsident Wilford Woodruff i 1890 udstedte en inspireret erklæring kendt som Manifestet, som førte til ophøret af flerkoneri i Kirken. I alt dette prøvede Kirkens ledere og medlemmer at følge Guds vilje.

Der er mange ukendte detaljer om den tidlige praksis af flerkoneri. Flerkoneri blev indført trinvist blandt de første hellige, og de involverede blev bedt om at holde deres handlinger fortrolige. De talte ikke offentligt om deres oplevelser eller skrev om dem, før de sidste dages hellige var flyttet til Utah, og kirkeledere offentligt havde anerkendt praksissen. Den historiske optegnelse af de tidlige polygame ægteskab er derfor mager: Få af tidens optegnelser giver detaljer, og senere erindringer er ikke altid pålidelige. Der vil altid være en vis uklarhed forbundet med vores kendskab om dette emne. Ligesom de involverede »ser vi i et spejl, i en gåde,« og bliver bedt om at vandre i tro.³

Begyndelsen på flerkoneri i Kirken

Åbenbaringen om flerkoneri blev ikke skrevet ned før i 1843, men de første vers antyder, at dele af den kom frem ved Joseph Smiths studium af Det Gamle Testamente i 1831. Mennesker, der kendte Joseph godt, sagde senere, at han modtog åbenbaringen omkring dette tidspunkt.⁴ I åbenbaringen, der står i Lære og Pagter 132, står der, at Joseph bad om at vide, hvorfor Gud retfærdiggjorde, at Abraham, Isak, Jakob, Moses, David og Salomon havde mange hustruer. Herren svarede, at han havde befalet dem at indtræde i denne praksis.⁵

Sidste dages hellige forstod, at de levede i de sidste dage, i det der i åbenbaringer blev kaldt »tidernes fyldes uddeling«.⁶ Fordums principper – som profeter, præstedømme og templer – ville blive gengivet til og genoprettet på jorden. Flerkoneri var et af disse fordums principper.

Flerkoneri havde været tilladt i årtusinder i mange kulturer og religioner, men det blev med få undtagelser afvist i vestlige kulturer.⁷ På Joseph Smiths tid var monogami den eneste legale form for ægteskab i USA. Joseph vidste, at praksissen med flerkoneri ville vække offentlig harme. Da han havde fået befalingen, fortalte han nogle få nære personer om den, men han udbredte ikke denne lærdom vidt og bredt i 1830’erne.⁸

Når Gud pålægger et vanskeligt hverv, sender han somme tider yderligere budbringere for at opmuntre sit folk til at adlyde. I overensstemmelse med denne fremgangsmåde fortalte Joseph de nære personer, at en engel havde vist sig for ham tre gange mellem 1834 og 1842 og befalet ham at iværksætte flerkoneriet, da han tøvede med det. Ved den tredje og sidste tilsynekomst kom englen med et draget sværd og truede Joseph med tilintetgørelse, medmindre han handlede og adlød befalingen fuldt ud.⁹

Brudstykker af bevis angiver, at Joseph Smith fulgte englens første befaling ved at gifte sig til en polygam hustru, Fanny Alger, i Kirtland i Ohio i midten af 1830’erne. Adskillige sidste dages hellige, der havde boet i Kirtland, berettede årtier senere, at Joseph Smith havde giftet sig med Alger, der boede og arbejdede i familien Smiths husstand, efter han havde fået hendes og hendes forældre samtykke.¹⁰ Man ved ikke meget om dette ægteskab, og man kender intet til samtalerne mellem Joseph og Emma vedrørende Alger. Da ægteskabet med Alger endte i separation, lader det til, at Joseph lagde emnet om flerkoneri til side, indtil Kirken var flyttet til Nauvoo i Illinois.

Flerkoneri og evigt ægteskab

Den samme åbenbaring, der forklarede om flerkoneri, var en del af en større åbenbaring, Joseph Smith fik: At ægteskabet kan vare ud over døden, og at evigt ægteskab var afgørende for at arve den fylde, Gud ønsker for sine børn. Så tidligt som i 1840 lærte Joseph Smith i fortrolighed apostlen Parley P. Pratt, at »himlens orden« gjorde det muligt for Pratt og hans hustru at være sammen »for tid og al evighed«.¹¹ Joseph forklarede også, at mænd som Pratt, der havde giftet sig igen efter sin første hustrus død, kunne blive gift (eller beseglet) til deres hustruer for evigt under de rette forhold.¹²

Beseglingen af mand og hustru for evigt blev muliggjort ved gengivelsen af præstedømmets nøgler og ordinancer. Den 3. april 1836 viste profeten Elias fra Det Gamle Testamente sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland og gengav præstedømmets nøgler, som var nødvendige for at udføre ordinancerne for levende og døde, herunder at binde familier sammen.¹³ Ægteskaber, der blev forrettet ved præstedømmets myndighed, kunne kæde kære til hinanden for al evighed på betingelse af retfærdighed; ægteskaber, der ikke blev forrettet med denne myndighed, ville ophøre ved døden.¹⁴

Ægteskab, der blev forrettet ved præstedømmets myndighed, betød, at formeringen af børn og fortsættelsen af familier ville fortsætte ind i evighederne. Joseph Smiths åbenbaring om ægteskab tilkendegav, at »fortsættelse[n] af efterkommere for evigt og altid« var med til at opfylde Guds formål for sine børn.¹⁵ Dette løfte blev aflagt til alle par, der blev gift ved præstedømmets myndighed og var trofaste mod deres pagter.

Flerkoneri i Nauvoo

I meget af den vestliges verdens historie dominerede »familieinteresser« – økonomiske, politiske og sociale hensyn – valget af ægtefælle. Forældre havde magt til at arrangere ægteskaber eller afværge ægteskaber, som de ikke godkendte. I slutningen af 1700-tallet begyndte kærlighed og personligt valg at konkurrere med disse traditionelle motiver og praksisser.¹⁶ På Joseph Smiths tid insisterede mange på at gifte sig af kærlighed, og det gjorde han og Emma, da de løb bort mod hendes forældres ønske.

Sidste dages helliges motiver for flerkoneri var ofte mere religiøse end økonomiske eller af kærlighed. Udover ønsket om at være lydig var et stærk incitament håbet om at bo i Guds nærhed med familiemedlemmer. I åbenbaringen om ægteskab lovede Herren deltagere »kroner af evige liv« og »ophøjelse i de evige verdener.«¹⁷ Mænd, kvinder og børn, forfædre og efterkommere skal være »beseglet« til hinanden, hvorved deres forpligtelse varer ind i evighederne i overensstemmelse med Jesu løfte om, at præstedømmeordinancer, der udføres på jorden, kan blive »bundet i himlene«.¹⁸

Det første polygame ægteskab i Nauvoo fandt sted, da Louisa Beaman og Joseph Smith blev beseglet i april 1841.¹⁹ Joseph giftede sig med mange flere kvinder og godkendte, at andre sidste dages hellige kunne praktisere flerkoneri. I begyndelsen spredte praksissen sig langsomt. Da Joseph døde i juni 1844, havde omtrent 29 mænd og 50 kvinder indgået et polygamt ægteskab foruden Joseph og hans hustruer. Da de hellige ankom til Salt Lake-dalen i 1847, havde mindst 196 mænd og 521 kvinder indgået et polygamt ægteskab.²⁰ Parterne i disse tidlige polygame ægteskaber forpligtede sig til at være fortrolige om deres engagement, selv om de imødeså den tid, hvor praksissen kunne anerkendes offentligt.

Ikke desto mindre spredtes rygtet. Nogle få mænd anvendte skruppelløst disse rygter til at forføre kvinder til at forene sig med dem i en ubemyndiget praksis, der somme tider blev omtalt som »åndeligt koneri«. Da det blev opdaget, blev disse mænd udelukket fra Kirken.²¹ Rygterne tilskyndede medlemmer og ledere til udstede omhyggeligt formulerede dementier, der tog afstand fra åndeligt koneri og flerkoneri, men var tavse om det, Joseph Smith og andre så som et guddommeligt befalet »celestialt« polygamt ægteskab.²² Disse udtalelser understregede, at Kirken udelukkende efterlevede den ægteskabelige lov om monogami, men lod underforstået muligheden stå åben om, at enkeltpersoner under Guds levende profets ledelse kunne indgå et polygamt ægteskab.²³

Joseph Smith og flerkoneri

I den tidsperiode, hvor flerkoneri blev praktiseret, sondrede sidste dages hellige mellem besegling for tid og evighed og beseglinger udelukkende for evigheden. Beseglinger for tid og evighed omfattede forpligtelser og forhold i dette liv, heriblandt muligheden for et seksuelt forhold. Beseglinger udelukkende for evigheden drejede sig kun om forhold i det næste liv

Beviser tilkendegiver, at Joseph Smith deltog i begge slags beseglinger. Det nøjagtige antal kvinder, han blev beseglet til i sin levetid, er ukendt, eftersom beviserne kun findes i brudstykker.²⁴ Nogle af de kvinder, der blev beseglet til Joseph Smith, vidnede senere om, at deres ægteskab var for tid og evighed, mens andre påpegede, at deres forhold udelukkende var for evigheden.²⁵

De fleste af dem, der blev beseglet til Joseph Smith, var mellem 20 og 40 år, da de blev beseglet til ham. Den ældste, Fanny Young, var 56 år gammel. Den yngste var Helen Mar Kimball, datter af Josephs nære venner Heber C. og Vilate Murray Kimball, som blev beseglet til Joseph flere måneder før sin 15-års fødselsdag. Ægteskab i en sådan alder, som er upassende efter nutidens standard, var lovligt på den tid, og nogle kvinder blev gift midt i teenageårene.²⁶ Helen Mar Kimball omtalte sin besegling til Joseph som »udelukkende for evigheden,« der antydede, at forholdet ikke involverede noget seksuelt.²⁷ Efter Josephs død giftede Helen sig igen og blev en veltalende forsvarer af ham og af flerkoneri.²⁸

Efter sit ægteskab med Louisa Beaman, og før Joseph Smith giftede sig med andre enlige kvinder, blev han beseglet til flere kvinder, som allerede var gift.²⁹ Hverken disse kvinder eller Joseph forklarede særligt meget om disse beseglinger, men flere kvinder fortalte, at de udelukkende handlede om evigheden.³⁰ Andre kvinder efterlod ingen optegnelser, og det vides derfor ikke, om deres beseglinger var for tid og evighed eller udelukkende for evigheden.

Der er flere mulige forklaringer på denne praksis. Disse beseglinger kan have tilvejebragt en måde, hvorpå man kunne skabe et evigt bånd eller forbindelse mellem Josephs familie og andre familier indenfor Kirken.³¹ Disse forbindelser gik både vertikalt fra forældre til barn og horisontalt fra en familie til en anden. I dag opnås disse evige bånd gennem tempelægteskab mellem personer, som samtidig er beseglet til deres egen familie fra fødslen, og på denne måde sammenkædes familier. Joseph Smiths beseglinger til allerede gifte kvinder kan have været en tidlig praksis med at forbinde en familie til en anden. I Nauvoo så det ud til, at de fleste, om ikke alle, de første ægtemænd fortsatte med at bo i den samme husstand med deres hustruer under Josephs levetid, og klager over disse beseglinger til Joseph Smith er så godt som fraværende i de dokumentariske optegnelser.³²

Disse beseglinger kan også forklares ved, at Joseph var tilbageholdende med at indgå et polygamt ægteskab på grund af den sorg, det ville bibringe hans hustru Emma. Han kan have troet, at beseglinger til gifte kvinder ville opfylde Herrens befaling, uden at det krævede, at han havde et normalt ægteskabeligt forhold.³³ Det kan forklare, hvorfor englen ifølge Lorenzo Snow irettesatte Joseph for at have »betænkeligheder« ved flerkoneri, selv efter han var påbegyndt denne praksis.³⁴ Efter denne irettesættelse vendte Joseph ifølge egen udlægning tilbage til hovedsageligt beseglinger til enlige kvinder.

Endnu en mulighed er, at trofaste kvinder, der i en tidsalder med kortere levetid end i dag, følte et presserende behov for at blive beseglet ved præstedømmets myndighed. Adskillige af disse kvinder var gift med enten en ikke-mormon eller en tidligere mormon, og mere end en af kvinderne gav udtryk for deres ulykkelighed i det nuværende ægteskab. Disse kvinder, der levede i en tid, hvor skilsmisse var vanskelig at opnå, må have troet, at en besegling til Joseph Smith ville give dem de velsignelser, de måske ellers ikke ville have opnået i livet herefter.³⁵

De kvinder, der giftede sig med Joseph Smith i et polygamt ægteskab, risikerede deres anseelse og selvrespekt ved at blive forbundet med et så fremmed princip for deres kultur, som andre så let kunne misforstå. »Jeg ydede et større offer end at give mit liv,« sagde Zina Huntington Jacobs, »for jeg forventede, at jeg aldrig igen ville blive anset for en agtværdig kvinde.« Ikke desto mindre skrev hun: »Jeg studerede skriften & jeg opnåede i ydmyg bøn til min himmelske Fader mit eget vidnesbyrd.«³⁶ Efter Josephs død flyttede de fleste af de kvinder, der var beseglet til ham, til Utah sammen med de hellige, var fortsat trofaste kirkemedlemmer og forsvarede både flerkoneri og Joseph.³⁷

Joseph og Emma

Flerkoneri var vanskeligt for alle involverede. For Josephs hustru, Emma, var det en pinefuld prøvelse. Optegnelser over Emmas reaktioner over for flerkoneri er sparsomme; hun efterlod sig ingen førstehåndsberetninger og gjorde det derved umuligt at rekonstruere hendes tanker. Joseph og Emma elskede og respekterede hinanden inderligt. Da han havde påbegyndt flerkoneri, udøste han sine følelser til sin »elskede Emma« i sin dagbog. Han beskrev hende som »uforfærdet, standhaftig og uden vaklen, uforanderlige, kærlige Emma.« Efter Josephs død opbevarede Emma en hårlok fra ham i en medaljon om sin hals.³⁸

Emma godkendte, i det mindste i et stykke tid, fire af Joseph Smiths polygame ægteskaber i Nauvoo, og hun accepterede alle disse fire hustruer i sin husstand. Hun kan også have godkendt andre ægteskaber.³⁹ Men Emma kendte sandsynligvis ikke til alle Josephs beseglinger.⁴⁰ Hun svingede i sit syn på flerkoneri, hvor hun nogle gange støttede det og andre gange tog afstand fra det.

I sommeren 1843 dikterede Joseph Smith åbenbaringen om ægteskab, en lang og kompleks tekst, der indeholdt både herlige løfter og strenge advarsler, nogle rettet mod Emma.⁴¹ Disse åbenbaringer lærte kvinder og mænd, at de må adlyde Guds befalinger for at modtage fylden af hans herlighed.

Åbenbaringen om ægteskab krævede, at en hustru gav sit samtykke, før hendes mand kunne indgå et polygamt ægteskab.⁴² Ikke desto mindre sagde Herren i slutningen af åbenbaringen, at hvis førstehustruen »ikke antager denne lov«, det vil sige befalingen om at praktisere flerkoneri, ville ægtemanden være »fritaget for Saras lov,« antageligt kravet om, at ægtemanden opnåede førstehustruens samtykke, før han giftede sig med endnu en kvinde.⁴³ Da Emma modsatte sig flerkoneri, blev Joseph anbragt i et pinefuldt dilemma og blev tvunget til at vælge mellem Guds vilje og hans elskede Emmas vilje. Han kan have ment, at Emmas afvisning af flerkoneri fritog ham for Saras lov. Hendes beslutning om »ikke [at antage] denne lov« tillod ham at gifte sig med flere kvinder uden hendes samtykke. På grund af Josephs tidlige død og Emmas beslutning om at blive i Nauvoo og ikke drøfte flerkoneri, efter Kirken flyttede mod vest, er der mange aspekter af deres historie, der fortsat kun vil være kendt for de to.

En prøvelse og et åndeligt vidnesbyrd

År senere i Utah drøftede involverede i flerkoneri i Nauvoo deres motiver for at indgå i denne praksis. Gud erklærede i Mormons Bog, at monogami var standarden, men til tider befalede han flerkoneri, så hans folk kunne »skaffe [ham] efterkommere«.⁴⁴ Flerkoneri resulterede i et større antal børn af troende forældre.⁴⁵

Nogle hellige så også flerkoneri som en forløsende proces bestående af offer og åndelig forædling. Ifølge Helen Mar Kimball sagde Joseph Smith, at »praktiseringen af dette princip ville blive den sværeste prøve, som de hellige nogensinde ville opleve udfordre deres tro.« Selv om det var en af de »sværeste« prøver i hendes liv, vidnede hun om, at det også havde været »en af de største velsignelser«.⁴⁶ Hendes far, Heber C. Kimball, var enig. »Jeg har aldrig følt mig mere sorgfuld,« sagde han om det øjeblik, han hørte om flerkoneri i 1841. »Jeg græd i dagevis … Jeg havde en god hustru. Jeg var tilfreds.«⁴⁷

Beslutningen om at acceptere sådan en pinefuld prøvelse kom kun efter oprigtig bøn og en intens granskning af sjælen. Da Brigham Young hørte om flerkoneri, sagde han, at »det var første gang i mit liv, jeg ønskede at gå i graven.«⁴⁸ »Jeg måtte bede uophørligt,« sagde han, »og jeg måtte udøve tro, og Herren åbenbarede sandheden af det for mig, og det overbeviste mig.«⁴⁹ Heber C. Kimball fandt først trøst, da hans hustru, Vilate, i et syn fik en bekræftelse på rigtigheden af flerkoneri. »Hun fortalte mig, at hun aldrig havde set en mand, der var så glad som min far,« huskede Vilates datter senere, »da hun beskrev synet og fortalte ham, at hun var overbevist og vidste, at det var fra Gud.«⁵⁰

Lucy Walker huskede sin indre uro, da Joseph Smith inviterede hende til at blive sin hustru. »Alle følelser i min sjæl gjorde oprør imod det,« skrev hun. Men efter adskillige søvnløse nætter på knæ i bøn fandt hun fred, da hendes værelse »blev fyldt med en hellig indflydelse,« som mindede om »strålende solskin«. Hun sagde: »Min sjæl blev fyldt med en stille fred, som jeg aldrig før havde følt,« og »overordentlig stor glæde fyldte hele min sjæl.«⁵¹

Ikke alle havde sådanne oplevelser. Nogle sidste dages hellige forkastede princippet om flerkoneri og forlod Kirken, mens andre afslog at tage del i praksissen, men fortsat var trofaste.⁵² Ikke desto mindre blev en umiddelbar afsky og kval afløst af anstrengelser, beslutsomhed og til sidst lys og fred. Hellige oplevelser satte de hellige i stand til at gå fremad i tro.⁵³

Konklusion

Udfordringen med at introducere et så kontroversielt princip som flerkoneri er næsten umulig at overdrive. Et åndelig vidnesbyrd om dets sandhed gjorde det muligt for Joseph Smith og andre sidste dages hellige at tage imod dette princip. Hvor vanskeligt det end var, skaffede indførelsen af flerkoneri faktisk Gud efterkommere. Et betragteligt antal medlemmer i dag er efterkommere af trofaste sidste dages hellige, som praktiserede flerkoneri.

Kirkemedlemmer praktiserer ikke længere flerkoneri.⁵⁴ Foreneligt med Joseph Smiths belæringer tillader Kirken, at en mand, hvis hustru er død, kan besegles til en anden kvinde, når han gifter sig igen. Desuden har medlemmer tilladelse til at udføre ordinancer på vegne af afdøde mænd og kvinder, som blev gift mere end en gang på jorden, og besegle dem til alle deres ægtefæller, som de var lovformeligt gift med. Hvad der sker med disse forhold i det næste liv, ved vi ikke, og mange familieforhold skal ordnes i det tilkommende. Sidste dages hellige opfordres til at vise tillid til vor vise himmelske Fader, som elsker sine børn og gør alt, for at de kan udvikle sig og opnå frelse.⁵⁵