Mormons Bogs oversættelse
tidligere næste

Mormons Bogs oversættelse

Joseph Smith sagde, at Mormons Bog var »den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den end i nogen anden bog.«1 Mormons Bog kom til verden gennem en række af mirakuløse begivenheder. Man kan lære meget om fremkomsten af den engelske tekst til Mormons Bog ved grundigt at studere udtalelser fra Joseph Smith, hans skrivere og andre tæt knyttet til oversættelsen af Mormons Bog.

»Ved Guds gave og kraft«

Joseph Smith skrev, at om aftenen den 21. september 1823, mens han bad i et værelse ovenpå i sine forældres lille bjælkehus i Palmyra i New York, viste en engel sig, som kaldte sig selv for Moroni og fortalte ham, at »Gud havde en gerning for [dig] at udføre.«2 Han fortalte Joseph, »at der var blevet henlagt en bog, skrevet på guldplader, som berettede om de tidligere indbyggere på dette kontinent og om, hvor de stammede fra«. Bogen kunne findes i en høj ikke langt fra familien Smiths familiegård. Dette var ingen almindelig historie, for den indeholdt »det evigtvarende evangeliums fylde, sådan som Frelseren havde givet det.«3

Englen gav Joseph Smith ansvaret for at oversætte bogen fra det gamle sprog, som den var skrevet på. Men den unge mand havde meget lidt formel uddannelse og var ikke i stand til selv at skrive en bog, for slet ikke at tale om at oversætte en gammel bog, der var skrevet på et ukendt sprog, der i Mormons Bog var kendt som »reformeret egyptisk«.4 Josephs hustru Emma insisterede på, at på det tidspunkt bogen blev oversat, kunne Joseph »hverken skrive eller diktere et sammenhængende og velformuleret brev, for slet ikke at tale om at diktere en bog som Mormons Bog.«5

Joseph modtog pladerne i september 1827 og begyndte i det efterfølgende forår i Harmony i Pennsylvania at oversætte dem med stor flid med Emma og hans ven Martin Harris, der virkede som hans hovedskrivere. Den færdige engelske transskription, der er kendt som Lehis Bog og henvist til af Joseph Smith som skrevet på 116 sider, blev efterfølgende mistet eller stjålet. Som følge deraf blev Joseph Smith irettesat af Herren og mistede evnen til at oversætte for en tid.6

Joseph begyndte at oversætte igen i 1829 og næsten hele teksten i den nuværende Mormons Bog blev oversat i løbet af en periode på tre måneder mellem april og juni det år. Hans hovedskriver var i løbet af disse måneder Oliver Cowdery, en skolelærer fra Vermont, som lærte om Mormons Bog, mens han boede hos Josephs forældre i Palmyra. Cowdery blev kaldet af Gud i et syn og rejste til Harmony for at møde Joseph Smith og undersøge sagen nærmere. Om denne oplevelse som skriver skrev Cowdery: »Dette var dage, som jeg aldrig skal glemme – at sidde inden for hørevidde af en røst, som var dikteret af himmelsk inspiration.«7

Manuskriptet, som Joseph Smith dikterede for Oliver Cowdery og andre er i dag kendt som det originale manuskript, hvoraf omkring 28 procent stadig er tilbage.8 Manuskriptet understøtter Joseph Smiths erklæring om, at manuskriptet blev skrevet inden for en kort tidsramme, og at det blev dikteret fra et andet sprog. For eksempel indeholder det fejl, der antyder, at skriveren hørte ord forkert, snarere end fejllæste ord, der blev kopieret fra et andet manuskript.9 Derudover er der nogle grammatiske konstruktioner, der er mere karakteristiske for nærøstlige sprog end engelsk, som forekommer i det originale manuskript, hvilket antyder, at udgangssproget ikke var engelsk.10

Til forskel fra de fleste dikterede udkast blev det originale manuskript faktisk anset af Joseph Smith for at være en endelig udgave. For at assistere i udgivelsen af bogen lavede Oliver Cowdery en håndskreven kopi af det originale manuskript. Denne kopi er i dag kendt som trykkerens manuskript. Fordi Joseph Smith ikke angav tegnsætning, såsom punktummer, kommaer eller spørgsmålstegn, mens han dikterede, findes sådanne tegn ikke i det oprindelige manuskript. Typografen indsatte efterfølgende punktummer, da han forberedte teksten til trykkeren.11 Med undtagelse af punktummer, formatering, andre elementer af typografi og mindre ændringer, der var påkrævet for at rette kopi- og skriverfejl, blev den dikterede kopi af teksten til den første trykte udgave af bogen.12

Oversættelsesredskaber

Mange beretninger fra Bibelen viser, at Gud overleverede åbenbaringer til sine profeter på forskellige måder. Profeten Elias lærte, at Gud ikke talte til ham gennem vinden eller ilden, men gennem en »stille, sagte røst.«13 Paulus og andre tidlige apostle kommunikerede nogle gange med engle og til tider med Herren Jesus Kristus.14 Andre gange kom åbenbaring i form af drømme eller syner, ligesom åbenbaringen til Peter om at forkynde evangeliet for hedningene eller gennem hellige objekter som Urim og Tummim.15

Joseph Smith skiller sig ud blandt Guds profeter, fordi han var kaldet til at gengive på sit eget sprog et helt bind af hellig skrift, der blev til mere end 500 trykte sider, der indeholdt lære, som ville uddybe og udvide den teologiske forståelse for millioner af mennesker. Til denne monumentale opgave forberedte Gud yderligere praktisk hjælp i form af fysiske redskaber.

Joseph Smith og hans skrivere skrev om to redskaber, der blev brugt til oversættelsen af Mormons Bog. Ifølge vidner til oversættelsen viste ord af skriften sig, når Joseph så ind i redskaberne. Et redskab, der i Mormons Bog kaldes »oversættere«, i dag bedre kendt for sidste dages hellige som »Urim og Tummim.« Joseph fandt oversætterne begravet i højen med pladerne.16 Dem, der så oversætterne, beskrev dem som et par klare sten bundet sammen af en metalrem. Mormons Bog henviste til dette redskab sammen med et brystskjold som en enhed, der blev »forvaret og opbevaret ved Herrens hånd« og »videregivet fra generation til generation med det formål at oversætte sprog.«17

Det andet redskab, som Joseph Smith fandt i jorden, mange år inden han fik guldpladerne, var en lille oval sten eller »seersten.«18 Som ung mand i 1820’erne brugte Joseph Smith, ligesom andre på hans tid, en seersten til at søge efter tabte genstande og begravede skatte.19 Da Joseph begyndte at forstå sit profetiske kald, lærte han, at han kunne bruge stenen til det større formål at oversætte hellig skrift.20

Af bekvemmelighed oversatte Joseph tilsyneladende ofte med den ene seersten i stedet for de to sten, der var bundet sammen for at danne oversætterne. Disse to redskaber – oversætterne og seerstenen – var tilsyneladende udskiftelige og arbejdede stort set på samme måde, hvilket betød, at Joseph Smith og hans medarbejdere efterhånden ofte brugte begrebet »Urim og Tummim« til at henvise til både den ene sten og oversætterne.21 I fordums tid brugte israelitiske præster Urim og Tummim som hjælp til at modtage guddommelig kommunikation. Selvom eksperter har forskellige meninger om redskabets karakter, angiver flere gamle kilder, at redskabet involverer sten, der lyste op eller var guddommeligt oplyst.22 Sidste dages hellige forstod senere begrebet »Urim og Tummim« til udelukkende at henvise til oversætterne. Joseph Smith og andre synes dog at have forstået begrebet mere som en beskrivende kategori for redskaber til at modtage åbenbaringer og mindre som navnet på et specifikt redskab.

Nogle mennesker har stejlet over denne påstand om at bruge fysiske redskaber i den guddommelige oversættelsesproces, men sådanne hjælpemidler til at fremme kommunikation ved Guds kraft og inspiration er i overensstemmelse med beretninger i skriften. Udover Urim og Tummim nævner Bibelen andre fysiske redskaber, der blev brugt til at få adgang til Guds kraft: Arons stav, en kobberslange, hellige salvelsesolier, pagtens ark og selv jord blandet med spyt for at helbrede en blind mands øjne.23

Oversættelsesteknikken

I forordet til 1830-udgaven af Mormons Bog skrev Joseph Smith: »Jeg kan oplyse jer om, at jeg ved Guds gave og kraft har oversat [bogen].« Da Joseph blev spurgt direkte om fremgangsmåden for oversættelsen, gentog han ved flere lejligheder, at det var sket »ved Guds gave og kraft«24 og tilføjede en gang: »Det var ikke meningen, at verden skulle vide alle detaljer vedrørende Mormons Bogs fremkomst.«25

Ikke desto mindre efterlod de skrivere og andre, som observerede oversættelsen, adskillige beretninger, som giver indsigt i processen. Nogle beretninger indikerer, at Joseph studerede tegnene på pladerne. De fleste beretninger fortæller om Josephs brug af Urim og Tummim (enten oversætterne eller seerstenen), og mange beretninger henviser til hans brug af en enkelt sten. I henhold til disse beretninger placerede Joseph enten oversætterne eller seerstenen i en hat, pressede sit ansigt ned i hatten for at blokere for alt udefrakommende lys og læste de engelske ord, som fremgik af redskabet.26 Denne proces, som den er beskrevet, minder om et vers fra Mormons Bog, hvor Gud forbereder »sten, der skal skinne i mørket og give lys«.27

Skriverne, der hjalp med oversættelsen, troede uden tvivl på, at Joseph oversatte ved guddommelig kraft. Josephs hustru Emma forklarede, at hun »ofte skrev dag ind og dag ud« ved et lille bord i deres hus i Harmony i Pennsylvania. Hun beskrev Joseph »siddende med sit ansigt begravet i sin hat, hvor stenen lå i, og dikterede time efter time uden noget mellem os.«28 Ifølge Emma »lå pladerne ofte på bordet uden noget forsøg på at skjule dem, pakket ind i noget linneddug.« Da Emma blev spurgt, om Joseph havde dikteret fra Bibelen eller fra et manuskript, han tidligere havde forberedt, nægtede hun uden tøven de muligheder: »Han havde hverken manuskript eller en bog at læse fra.« Emma fortalte sin søn Joseph Smith III: »Mormons Bog er af guddommelig oprindelse – jeg nærer ikke den mindste tvivl om det. Jeg er overbevist om, at intet menneske kunne have dikteret manuskriptet, medmindre han var inspireret, for når jeg virkede som skriver for ham, dikterede din far for mig time efter time, og når han vendte tilbage efter måltiderne eller efter andre afbrydelser, begyndte han straks, hvor vi var standset, uden hverken at se manuskriptet eller få nogen del af det læst op for sig.«29

En anden skriver, Martin Harris, sad på den anden side af bordet end Joseph Smith og nedskrev ordene, Joseph dikterede. Harris fortalte senere, at når Joseph brugte seerstenen til at oversætte, dukkede sætninger op. Joseph læste disse sætninger højt, og efter at have nedskrevet ordene ville Harris sige »skrevet«. En omgangsfælle, der interviewede Harris, nedskrev, at han sagde, at Joseph »havde en seersten, hvorved han var i stand til at oversætte på samme måde som fra Urim og Tummim, og af bekvemmelighed brugte han seerstenen.«30

Hovedskriveren, Oliver Cowdery, vidnede under ed i 1831, at Joseph Smith »sammen med pladerne, hvorfra han oversatte sin bog, fandt to gennemsigtige sten, der lignede glas, indfattet i sølvbuer. Ved at kigge gennem disse var han i stand til at læse på engelsk de reformerede egyptiske tegn, som var indgraveret på pladerne.«31 I efteråret 1830 besøgte Cowdery Union Village i Ohio og talte om oversættelsen af Mormons Bog. Snart derefter rapporterede en borger fra landsbyen, at oversættelsen var blevet gennemført ved hjælp af »to gennemsigtige sten, der var formet som briller, gennem hvilke oversætteren kiggede på indgraveringen.«32

Konklusion

Joseph Smith vidnede konsekvent om, at han oversatte Mormons Bog ved »Guds gave og kraft.« Hans skrivere bar dette vidnesbyrd. Englen, der bragte nyheden om en gammel optegnelse på metalplader, der var begravet i en høj, og de guddommelige redskaber, der var forberedt særligt til, at Joseph Smith kunne oversætte, var alle en del af det, som Joseph og hans skrivere anså som oversættelsesmiraklet. Da han satte sig ned i 1832 for at skrive sin egen historie for første gang, indledte han med at love at inkludere »en beretning om sin vidunderlige oplevelse.«33 Oversættelsen af Mormons Bog var virkelig vidunderlig.

Sandheden af Mormons Bog og dens guddommelige kilde kan blive kendt i dag. Gud inviterer os alle til at læse bogen, huske på Herrens barmhjertighed og overveje dem i vores hjerte »og bede Gud, den evige Fader i Kristi navn om ikke dette er sandt.« Gud lover, at »hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.«34