Er mormoner kristne?

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter utvetydigt sig selv om kristne. De tilbeder Gud den evige Fader i Jesu Kristi navn. Da Joseph Smith blev spurgt, hvad de sidste dages hellige tror på, placerede han Kristus centralt: »De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus … ›at han døde, blev begravet og opstod den tredje dag og fór til himlen‹; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«¹ De Tolv Apostles Kvorum har i vore dage bekræftet det vidnesbyrd, da de proklamerede: »Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn … Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.«²

I de seneste årtier er der imidlertid nogle, der har hævdet, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke er en kristen kirke. De oftest anvendte årsager er følgende:

Sidste dages hellige accepterer ikke trosbekendelser og formuleringer fra kristendommen efter Det Nye Testamentes tid.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kommer ikke fra den historiske linje af traditionel kristendom. Det vil sige, at sidste dages hellige ikke er romerskkatolsk, græskkatolsk eller protestantisk.
Sidste dages hellige tror ikke, at den hellige skrift består af Bibelen alene, men har en større kanon af hellig skrift, der omfatter Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Hver af disse årsager gennemgås herunder.

Sidste dages hellige accepterer ikke trosbekendelser fra kristendommen efter Det Nye Testamentes tid

Lærde har længe anerkendt, at gudsopfattelsen hos de første kristne ændredes dramatisk i løbet af nogle århundreder. De første kristnes syn på Gud var mere personligt, mere antropomorf og mindre abstrakt end det, der senere kom frem ud fra trosbekendelserne, der blev skrevet i løbet af de næste flere hundrede år. Det centrale ideologiske skift, der begyndte i det andet århundrede efter Kristus, efter tabet af apostolsk myndighed, kom af en begrebsmæssig forening af kristen lære og græsk filosofi.³

Sidste dages hellige mener, at foreningen af tidlig kristen teologi med græsk filosofi var en alvorlig fejltagelse. Den vigtigste læresætning, der gik tabt i denne proces, var Guddommens natur. Den sande natur af Gud Faderen og hans Søn Jesus Kristus og Helligånden blev gengivet gennem profeten Joseph Smith. Som konsekvens heraf mener sidste dages hellige, at Gud Faderen er et væsen med et legeme, en overbevisning, der passer med de egenskaber, der tilskrives Gud af mange tidlige kristne.⁴ Denne sidste dages hellige lære er forskellig fra trosbekendelserne efter Det Nye Testamentes tid.

Uanset hvilke lærdomsmæssige forskelle, der eksisterer mellem sidste dages hellige og medlemmer af andre kristne religioner, svarer de roller, som sidste dages hellige tilskriver medlemmerne af Guddommen stort set til andres synspunkter i den kristne verden. Sidste dages hellige tror, at Gud er almægtig, alvidende og elsker alle, og de beder til ham i Jesu Kristi navn. De anerkender Faderen som den højeste genstand for deres tilbedelse, Sønnen som Herre og Forløser, og Helligånden som budbringer og åbenbarer af Faderen og Sønnen. Kort sagt anerkender sidste dages hellige ikke trosbekendelser efter Det Nye Testamentes tid, men er inderligt afhængig af hvert medlem af Guddommen i deres daglige religiøse tilbedelse, ligesom de første kristne var.

Sidste dages hellige tror på en gengivet kristendom

En anden antagelse anvendt til at påstå, at sidste dages hellige ikke er kristne, er at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke kommer fra den traditionelle linje af kristne kirker i dag: Sidste dages hellige er hverken katolikker, græskkatolske eller protestanter. Sidste dages hellige tror, at præstedømmets myndighed til at handle i Guds navn ved englebetjening blev gengivet eller bragt tilbage til jorden til Joseph Smith. Dette er den »genoprettede«, ikke »reformerede« Jesu Kristi kirke. Den sidste dages hellige tro på en gengivet kristendom er med til at forklare, hvorfor så mange sidste dages hellige fra 1830’erne og til i dag har konverteret fra andre kristne trosretninger. Disse konvertitter opfattede ikke og opfatter ikke sig selv som forladende den kristne fold, de er blot taknemlige over at lære om og blive en del af den genoprettede Jesu Kristi kirke, som de tror tilbyder fylden af Herrens evangelium, en mere fuldstændig og rig kristen kirke – åndeligt, organisatorisk og lærdomsmæssig.

Medlemmer af trosbekendende kirker antager ofte fejlagtigt, at alle kristne altid har været enige og nødvendigvis må være enige om en historisk statisk, monolitisk samling af læresætninger. Mange lærde har imidlertid anerkendt, at kristne i århundreder har været voldsomt uenige om stort set hvert eneste spørgsmål om teologi og praksis, hvilket har ført til dannelsen af en mangfoldighed af kristne trosretninger.⁵ Selvom læren i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er forskellig fra mange af de trosbekendende kristne kirker, så svarer den til den tidlige kristendom. Personer, der oprigtigt elsker, tilbeder og følger Kristus, bør være frie til at påberåbe sig sin forståelse af læren i henhold til sin samvittigheds bud uden at blive kaldt for ikke-kristne.

Sidste dages hellige tror på en åben kanon

En tredje begrundelse til at betegne sidste dages hellige som ikke-kristne vedrører deres tro på en åben kanon af hellig skrift. For de, der kommer med dette argument, betyder det at være kristen, at man principielt samtykker i sola scriptura, eller at Bibelen er tilstrækkelig i sig selv. Men at hævde, at Bibelen er Guds eneste og endelige ord – mere specifikt Guds endelige nedskrevne ord – er at hævde mere om Bibelen, end den selv hævder. Intet sted hævder Bibelen, at alle åbenbaringer fra Gud skal samles i en enkelt bog, som for evigt er urørlig, og at man aldrig kan modtage yderligere hellig skrift ved åbenbaring.⁶

Desuden er ikke alle kristne kirker sikre på, at kristendommen skal defineres ved forpligtelse over for en lukket kanon.⁷ Faktisk synes argumentet for udelukkelse på grund af en lukket kanon kun at blive brugt til at udelukke sidste dages hellige fra at blive kaldt kristne. Ingen gren af kristendommen begrænser sig selv udelukkende til den bibelske tekst, når der træffes lærdomsmæssige beslutninger og i anvendelsen af bibelske principper. Den romerskkatolske kirke bruger for eksempel kirkens traditioner og magisterium (dvs. lærere, herunder paver og råd) til at komme med svar. Protestanter, især de evangeliske, går til lingvister og skriftlærde for at finde deres svar, så vel som til kirkeråd og trosbekendelser fra tiden efter Det Nye Testamente. For mange kristne er disse råd og trosbekendelser lige så kanoniske som Bibelen selv. For at etablere læresætninger og for at forstå den bibelske tekst vender sidste dages hellige sig til levende profeter og til yderligere bøger med hellig skrift – Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Sammen med Det Gamle og Det Nye Testamente støtter Mormons Bog et utvetydigt vidnesbyrd om Jesus Kristus. En passage siger, at Mormons Bog »skal stadfæste sandheden« af Bibelen og »skal kundgøre for alle stammer, tungemål og folk, at Guds Lam er den evige Faders Søn og verdens frelser, og at alle mennesker skal komme til ham, ellers kan de ikke blive frelst.«⁸ I Mormons Bogs mere end 6.000 vers henviser den til Jesus Kristus næsten 4.000 gange og ved over 100 forskellige navne: »Jahve«, »Immanuel«, »Den hellige Messias«, »Guds Lam«, »Israels Forløser« osv.⁹ Mormons Bog er virkelig »Endnu et vidne om Jesus Kristus«, sådan som det forkyndes på dens forside.

Konklusion

Konvertitter verden over tilslutter sig fortsat Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til dels på grund af dens lærdomsmæssige og åndelige særkende. Denne særegenhed skyldes den viden, der er gengivet til denne jord, sammen med Helligåndens kraft, der er til stede i Kirken på grund af den gengivne præstedømmemyndighed, -nøgler og -ordinancer og fylden af Jesu Kristi evangelium. Frugterne af det gengivne evangelium ses hos de trofaste medlemmer.

Selv om medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige intet ønske har om at gå på kompromis med den genoprettede Jesu Kristi kirkes særlige kendetegn, ønsker de at samarbejde med andre kristne – og mennesker fra alle trosretninger – om at erkende og afhjælpe mange af de moralske og familiemæssige problemer, som samfundet møder i dag. Den kristne samtale er rigere med det, som de sidste dages hellige medbringer til bordet. Der er ingen god grund til, at kristne trosretninger afviser hinanden, når der aldrig har været et mere påtrængende behov for enighed i forkyndelsen af Jesu Kristi guddommelighed og lære.