Skrifterne gjorde en forskel for mig
Forfatteren bor i Metro Manila i Filippinerne.
I Filippinerne er der naturvidenskabelige gymnasier for dygtige studerende. Eleverne på disse skoler har flere fag, bruger flere timer i klassen og bruger meget tid på lektier.
Dette miljø var som gift for mig. Jeg måtte give afkald på meget, da jeg begyndte på denne skole. Jeg holdt op med at spille på instrumenter. Jeg kom næsten aldrig til aktiviteterne i Kirken og gik sommetider glip af søndagsmøderne på grund af konkurrencer mellem skolerne. Jeg kæmpede med at komme til seminar, selv om klasserne meget belejligt blev afholdt i weekenderne.
En lørdag fortalte min seminarlærer os om, hvor travlt hun havde haft i gymnasiet, og alligevel klarede hun at udføre sine seminaropgaver og studere mesterskriftstederne. Hun udfordrede os til at gøre det samme.
Udfordringer er mit liv, så jeg modtog denne. Jeg havde mine mesterskriftstedskort med overalt. Jeg bad om hjælp til at klare det sammen med kravene fra min skole. Jeg brugte ethvert ledigt øjeblik, jeg havde. Jeg lærte skriftstederne udenad på vej til skole. Jeg sludrede mindre og tog i stedet kortene op af lommen. Mine venner bemærkede det. At blande mesterskriftstedskort blev vores nye aktivitet i frikvartererne og til frokost. De nød at udspørge mig. Nogle begyndte at medbringe deres egne skrifter – selv dem, der tilhørte andre trossamfund. De fortalte om aktiviteter i deres egne kirker. Jeg følte en forandring i atmosfæren omkring mig, og skolen føltes lettere og bedre.
Mine tre yngre søstre fulgte mit eksempel, og nu høster min familie velsignelser fra skrifterne i vores forhold i hjemmet. Det var mere end at lære ord udenad; min seminarlærer lærte mig den forskel, som skrifterne kan udgøre i mit liv og for andre omkring mig. Jeg ved, at uanset hvilken udfordring eller prøvelse min familie og venner får, vil vi altid finde styrke, vejledning og fred i ordene fra vores kærlige Frelser.