Et tempelmotiveret folk
tidligere næste

Et tempelmotiveret folk

Hav et billede af templet hængende i jeres hjem, så jeres børn kan se det. Undervis dem i formålet med Herrens hus.

Templet er det store symbol på vores medlemskab

Hvilken herlig velsignelse er det ikke at have mulighed for at kunne tage til templet og modtage vore egne velsignelser. Og efter vi har modtaget vore egne velsignelser i templet, hvilket herligt privilegium er det da ikke at udføre ordinancer for dem, der er gået forud for os. Den side af tempeltjenesten er en uselvisk indsats. Og dog kommer velsignelsen tilbage til os, hver gang vi udfører tempelordinancer for andre mennesker. Det bør derfor ikke komme bag på os, at Herren ønsker, at hans folk skal være et tempelmotiveret folk.

Det er Herren selv, der i sine åbenbaringer til os har gjort templet til det store symbol for Kirkens medlemmer. Tænk på de holdninger og den retfærdige adfærd, som Herren henledte vores opmærksomhed på med det råd, han gav de hellige i Kirtland gennem profeten Joseph Smith, mens de forberedte sig på at bygge et tempel. Det råd gælder stadig:

»Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus« (L&P 88:119). Afspejler disse holdninger og denne adfærd virkelig det, som vi alle ønsker og søger at være?

Al vores virke i Kirken leder til det hellige tempel

Hele vores indsats med at forkynde evangeliet, fuldkommengøre de hellige og forløse de døde fører til det hellige tempel. Det er derfor, at tempelordinancerne er af så afgørende betydning. Vi kan ikke vende tilbage til Guds nærvær uden dem.

Herren ønsker virkelig, at hans folk er et tempelmotiveret folk. Det ville opfylde mit hjertes højeste ønske, hvis hvert eneste medlem af Kirken var værdig til at komme i templet. Jeg vil håbe, at hvert eneste voksent medlem vil være værdig til – samt have – en gyldig tempelanbefaling, også selvom afstanden til et tempel ikke muliggør en omgående eller hyppig brug af den.

Templet er helligt for Herren. Det bør også være helligt for os

Lad os være et tempelbesøgende og tempelelskende folk. Lad os haste til templet, så ofte som tid og midler og personlige forhold tillader. Lad os ikke blot komme for vore afdøde slægtninge, men lad os også komme for at nyde de personlige velsignelser, man modtager ved at tilbede i templet, for at føle helligheden og sikkerheden inden for disse hellige og indviede mure. Templet er et sted med skønhed, det er et sted med åbenbaring, det er et sted med fred. Det er Herrens hus. Det er helligt for Herren. Det bør være helligt for os.

Lad os fortælle vore børn om de åndelige følelser, som vi har i templet. Og lad os mere oprigtigt og mere naturligt forklare dem om det, som det er passende at fortælle om vedrørende formålene med Herrens hus. Hav et billede af templet hængende i jeres hjem, så jeres børn kan se det. Undervis dem i formålet med Herrens hus. Lad dem allerede fra deres tidligste barndom planlægge at tage dertil og forblive værdige til at modtage den velsignelse.

Det behager Herren, når vi kommer værdigt i templet

Det er Herren velbehageligt, når vore unge værdigt tager til templet og udfører stedfortrædende dåb for dem, der ikke havde mulighed for at blive døbt i levende live. Det er Herren velbehageligt, når vi værdigt tager til templet for selv at indgå vore egne pagter med ham og blive beseglet som ægtepar og som familie. Og det er Herren velbehageligt, når vi værdigt tager til templet for at udføre de samme frelsende ordinancer for dem, der er døde, hvoraf mange ivrigt venter på, at disse ordinancer bliver udført på deres vegne.

Men for at templet virkelig kan være et symbol for os, må vi inderligt ønske, at det skal blive det. Vi må leve værdigt til at træde ind i templet. Vi må holde vor Herres befalinger. Hvis vi kan indrette vores liv efter Mesteren og gøre hans lærdomme og eksempel til det største forbillede for vores liv, får vi ikke svært ved at være værdige til at komme i templet, ved at være stabile og loyale i alle livets facetter, for vi har valgt en entydig, hellig standard for opførsel og tro. Om vi er hjemme eller på arbejdsmarkedet, går i skole eller for længst har forladt skolen, handler alene eller i fællesskab med mange andre mennesker, ligger vores kurs fast, og vore standarder er åbenlyse.

Evnen til at stå fast ved sine principper, til at leve retskaffent og med tro i henhold til sin overbevisning – det er det afgørende. Denne forpligtelse over for sande principper – i vores personlige liv, i vores hjem, i familien og alle steder, hvor vi møder og påvirker andre – det er den forpligtelse, som Gud til syvende og sidst kræver af os. Det kræver udholdenhed – en evig dybfølt og højt værdsat forpligtelse med hele vores sjæl over for de principper i Guds befalinger, som vi ved er sande. Hvis vi er oprigtige og trofaste over for Herrens principper, er vi altid værdige til at komme til templet, og Herren og hans hellige templer bliver de store symboler på vores tilhørsforhold til ham.

Templet i Kirtland. Indviet den 27. marts 1836.

Templet i Logan i Utah. Indviet den 17. maj 1877. Genindviet den 13. marts 1979.