Tag for jer af Kristi ord
At tage for sig af Kristi ord kan ske når som helst og hvor som helst, hvis vi forbereder vores hjerte.
Vor himmelske Fader elsker os. Han har givet os en fuldkommen plan, så vi kan nyde hans velsignelser. I dette liv indbydes vi alle til at komme til Kristus og tage imod Jesu Kristi gengivne evangelium gennem dåb, modtagelse af Helligåndsgaven og trofast efterlevelse af evangeliet. Nefi beskrev vores forpligtelse til at blive døbt som at træde ind på den »snævre og trange sti,« og han minder os om at »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus … idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden« for at modtage alle de velsignelser, vor himmelske Fader har til os (2 Ne 31:19-20).
Nefi minder os derudover om, at hvis vi vil »tag[e] for [os] af Kristi ord«, vil de »fortælle [os] alt det, som [vi] skal gøre« (2 Ne 32:3), og at vi vil få kraft til at overvinde »Modstanderens … brændende pile« (1 Ne 15:24).
Hvad vil det sige at tage for sig?
Da jeg var ung, troede jeg, at det at tage for sig blot var at spise et stort måltid med ris, sushi og sojasauce. Nu ved jeg, at virkelig at tage for sig er mere end at nyde et lækkert måltid. Det er en oplevelse af glæde, næring, fejring, at dele, at udtrykke kærlighed til familie og kære, at formidle vores taksigelse til Gud og at opbygge forhold, mens vi nyder utrolig lækker mad i rigelige mængder. Jeg tror, at når vi tænker på at tage for os af Kristi ord, bør vi tænke på den samme form for oplevelse. At tage for sig af skrifterne er mere end blot at læse dem. Det bør bringe os sand glæde og opbygge vores forhold til Frelseren.
Det bliver der tydeligt undervist om i Mormons Bog. Husk Lehis drøm, hvor han så et træ, »hvis frugt [er] ønskværdig til at gøre én lykkelig.« Denne frugt repræsenterer Guds kærlighed, og da Lehi smagte på den, var den »sød, mere end alt andet, som [han] nogen sinde før havde smagt.« Den »fyldte [hans] sjæl med overordentlig stor glæde« og var noget, han gerne ville dele med sin familie (1 Ne 8:10-12).
Når vi tager for os, vil vi sandsynligvis også opdage, at mængden eller hvilken slags mad, det er, ikke har nogen betydning, hvis vores hjerte er fyldt med taknemmelighed. Lehis familie levede af råt kød i ørkenen, men Nefi beskrev denne vanskelige prøvelse ved at sige: »Så store var Herrens velsignelser«, at »vore kvinder … var stærke«, og de kunne »bære vandringerne uden murren« (1 Ne 17:1-2).
At tage for sig indebærer til tider at gøre et forsøg og smage. Alma taler om et godt frø, der bliver sået i vores hjerte. Når vi eksperimenterer med det, begynder vi at forstå, at frøet »begynder at blive … lifligt« (se Alma 32:28-33).
Tag for jer af Kristi ord
Velsignelserne ved at tage for sig af Kristi ord er mægtige og skelsættende. Der er især tre, jeg vil indbyde jer til at anvende i jeres liv.
For det første kan Kristi ord hjælpe os til at »øge [vores] åndelige evne til at modtage åbenbaring« (Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 96) og lede os sikkert gennem livet. Mormon forklarer, at Kristi ord har »en stærk tendens til at få folket til at gøre det, der [er] retfærdigt«, og at de har en større virkning end noget, »sværdet« kan opnå (Alma 31:5). Når jeg har søgt efter Guds visdom for at håndtere mine egne udfordringer, når jeg har prøvet »virkeevnen af Guds ord« (Alma 31:5), har jeg altid følt mig inspireret og i stand til at træffe gode beslutninger og overvinde fristelser, og det har velsignet mig med øget tro på Kristus og kærlighed til dem omkring mig. Vores profet Russell M. Nelson har lært os, at »i den kommende tid vil det ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse« (»Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, s. 96). Den nødvendige åbenbaring vil komme, når vi prøver »virkeevnen af Guds ord«, og de ord bliver mægtigere end noget andet, vi kunne prøve eller forestille os.
For det andet, når vi kæmper med vores egen identitet eller manglende selvværd, vil »Guds behagelige ord« (Jakob 2:8) i skrifterne hjælpe os til at vide, hvem vi virkelig er, og give os styrke udover vores egen. Da jeg anerkendte min identitet som et af Guds børn, var det et af de bedste øjeblikke, jeg nogensinde havde oplevet. I mine tidlige teenageår kendte jeg ikke noget til Frelserens lærdomme. Da jeg læste Det Nye Testamente for første gang, helede Kristi ord virkelig min sårede sjæl. Jeg fandt ud af, at jeg ikke er alene, og at jeg er Guds barn. Da jeg anerkendte min sande identitet over for Gud, indså jeg mit uendelige potentiale gennem Kristi forsoning.
Enosh delte på samme måde sin personlige oplevelse med den indsigt, der kommer af at overveje Kristi ord. Da Enosh lod de ord, hans far lærte ham »angående evigt liv og de helliges glæde, [synke] dybt i [sit] hjerte«, hungrede hans sjæl, og han »knælede ned for [sin] skaber … i indtrængende bøn« (En 1:3-4). Gennem den bøn lærte han Frelseren at kende og lærte, at vi har stor værdi, er elskede og kan blive tilgivet for vores fejltagelser og i sandhed er Guds børn.
For det tredje kan vi opløfte andre gennem Kristi ord. Ligesom Enosh selv oplevede en tid og et sted, hvor Kristi ord rørte hans hjerte, vil Herren gøre sin del for at røre hjertet hos dem, vi ønsker at dele evangeliet med. Mange af os har muligvis følt os mismodige, når vi har forsøgt at indbyde nogle til at høre om evangeliet, og vores ønskede resultat ikke kom. Uanset resultatet indbyder Herren os til at åbne vores mund og dele evangeliets budskab med andre.
For to år siden rørte Herren min kære mors hjerte, hvilket hjalp hende til at beslutte sig for at modtage dåbsordinancen. Jeg havde ventet i næsten 35 år på, at denne dag skulle finde sted. For at hun kunne træffe denne beslutning, tjente mange medlemmer af Kirken hende virkelig, sådan som Kristus ville have gjort. En søndag følte hun, at hun skulle tage i kirke. Hun fulgte den tilskyndelse. Mens hun sad på forreste række og ventede på, at nadvermødet skulle begynde, stod der en fireårig dreng foran hende og så på hende. Hun hilste på ham ved at smile. Den lille dreng forlod hende pludseligt og gik tilbage til sin egen plads, der var på den anden side af den række, hvor min mor sad. Den lille dreng tog noget fra sin plads og kom tilbage og gav min mor en salmebog og gik tilbage til sin plads. Min mor bemærkede, at der lå en salmebog på hver anden stol i kirkesalen. Hun kunne nemt have taget en fra stolen ved siden af sig. Men hun var meget imponeret over drengens troskyldige venlige gerning, som han havde lært derhjemme og i kirken. Det var et særligt øjeblik for hende. Hun fik et stærkt indtryk af, at Gud indbød hende til at komme og følge Frelseren. Hun følte, at hun skulle døbes. Den lille dreng søgte ikke anerkendelse for det, han gjorde, men gjorde helt enkelt sit bedste for at efterleve Guds ord og elske sin næste. Hans venlighed skabte en vigtig ændring i min mors hjerte.
Kristi ord vil i stort omfang røre hjertet og åbne øjnene hos dem, der ikke ser ham endnu. På vejen til Emmaus gik to disciple med Jesus. De var bedrøvede og forstod ikke, at Frelseren havde overvundet døden. I deres sorg genkendte de ikke, at den levende Kristus gik med dem. Selvom Jesus »udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne«, genkendte de ham stadig ikke som den opstandne Frelser, før de sad og brød brød med ham. Så åbnede deres »øjne« sig. Når vi – eller vores venner, bekendte og næste – tager for os og bryder brød med ham, vil vores forståelses øjne åbne sig. Da disciplene ved Emmaus reflekterede over deres tid med den opstandne Frelser, sagde de, at deres hjerte brændte i dem, mens han åbnede skrifterne for dem (se Luk 24:27-32). Det gælder os alle.
Konklusion
Som afslutning bærer jeg mit vidnesbyrd om, at vi når som helst og hvor som helst kan tage for os af Kristi ord, hvis vi forbereder vores hjerte på at modtage dem. At tage for sig af Kristi ord vil medføre livsnødvendig åbenbaring, bekræfte vores sande identitet og værdi for Gud som hans børn og føre vores venner til Kristus og evigtvarende liv. Jeg slutter ved at gentage Nefis indbydelse, da han sagde: »[I] må … trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20). I Jesu Kristi navn. Amen.