2010-2019
Den store forløsningsplan
tidligere næste

Den store forløsningsplan

Jeg, ved, at når vi oprigtigt omvender os, er vores synder virkelig væk – uden spor!

Nogle få måneder før præsident Boyd K. Packer døde, havde Kirkens øverste præstedømme- og organisationsledere den vidunderlige mulighed at høre ham tale til os. Jeg har ikke været i stand til at stoppe med at tænke på det, han sagde. Han fortalte, at han havde kigget tilbage på sit liv, set efter bevis på synder, han havde begået og oprigtigt omvendt sig fra, og han kunne ikke finde dem. På grund af vor elskede Frelsers, Jesu Kristi, sonoffer og gennem oprigtig omvendelse var hans synder fuldstændig væk, som om de aldrig havde fundet sted. Præsident Packer udfordrede os da som ledere den dag til at vidne om, at det er sandt for hver eneste, der oprigtigt omvender sig.

Jeg kender en mand, der var involveret i moralske overtrædelser for mange år siden. I gennem nogen tid skammede denne mand sig så meget og var bekymret for at henvende sig til sin hustru og sine præstedømmeledere. Han ønskede at omvende sig fuldstændigt, men sagde faktisk, at han var villig til at opgive sin evige frelse frem for at trække sin ægtefælle og børn gennem sorgen, skammen og andre konsekvenser på grund af sin tilståelse.

Når vi har syndet, forsøger Satan ofte at overbevise os om, at det er uselvisk at beskytte andre fra at blive ødelagt af kundskaben om vores synder, deriblandt tilståelse til vores biskop, som kan velsigne vores liv gennem hans præstedømmenøgler som dommer i Israel. Sandheden er dog, at det er uselvisk og kristuslignende at tilstå og omvende sig. Det er en del af vor himmelske Faders store forløsningsplan.

Til sidst tilstod denne mand sine synder for sin trofaste hustru og kirkeledere og udtrykte sin dybe anger. Selvom det var det sværeste, han nogensinde havde gjort, gav det ham en følelse af lettelse, fred, taknemlighed for og kærlighed til vor Frelser og en kundskab om, at Herren løftede hans tunge byrde og bar ham, og bevirkede en overmåde stor glæde resultatet og hans fremtid uagtet.

Han havde været sikker på, at hans hustru og børn ville blive fortvivlede – og det blev de – og at der ville blive et disciplinært råd og en afløsning fra hans kaldelse – og det blev der. Han var sikker på, at hans hustru ville blive knust, såret og vred – og det blev hun. Og han var overbevist om, at hun ville forlade ham og tage børnene med – men det gjorde hun ikke.

Somme tider fører alvorlige overtrædelser til skilsmisse, og det kan afhængigt af omstændighederne være nødvendigt. Men til denne mands overraskelse omfavnede hans hustru ham og var opsat på at hjælpe ham så godt, hun kunne. Med tiden blev hun i stand til at tilgive ham helt. Hun havde i sit eget liv følt den helbredende kraft i Frelserens forsoning. Her mange år senere er dette par og deres tre børn stærke og trofaste. Manden og hustruen tjener i templet og har et vidunderligt og kærligt ægteskab. Dybden i denne mands vidnesbyrd og hans kærlighed og taknemlighed for Frelseren er så tydelig i hans liv.

Amulek vidnede: »Jeg ønsker, at I vil gøre dette og ikke forhærde hjertet længere … hvis I derfor vil omvende jer … skal den store forløsningsplan straks blive sat i værk for jer.«1

Da jeg tjente sammen med min mand, da han præsiderede over en mission, tog vi i lufthavnen for at hente en stor gruppe missionærer. En bestemt ung mand fangede vores opmærksomhed. Han virkede trist, tynget ned og næsten knust. Vi holdt nøje øje med ham den eftermiddag. Om aftenen kom denne unge mand med en sen tilståelse, og hans ledere besluttede, at han skulle vende hjem. Selvom vi var meget kede af, at han havde været uærlig og ikke havde omvendt sig før sin mission, roste vi ham oprigtigt og kærligt på vej til lufthavnen for at have modet til at komme frem, og vi lovede at forblive i tæt kontakt med ham.

Denne dejlige unge mand var så velsignet at have vidunderlige forældre, gode præstedømmeledere og en støttende og kærlig menighed. Efter et år med hårdt arbejde for at omvende sig og tage del i Frelserens forsoning blev han i stand til at vende tilbage til vores mission. Det er svært for mig at beskrive den glæde, vi følte, da vi hentede denne unge mand i lufthavnen. Han var fyldt af Ånden, glad og selvsikker foran Herren og spændt på at udføre sin mission. Han blev en fremragende missionær, og senere havde min mand og jeg det privilegium at deltage, da han blev beseglet i templet.

Som modsætning tænker jeg på en anden missionær, som vidste, at hendes ubekendte synd fra før hendes mission helt sikkert ville medføre, at hun blev sendt hjem tidligere, og derfor lavede hun sin egen plan om at arbejde ekstra hårdt under sin mission og tilstå for missionspræsidenten nogle dage før hendes mission var færdig. Hun manglede bedrøvelse efter Guds vilje og forsøgte at omgå planen, som vor elskede Frelser har tilbudt os hver især.

Under vores mission fulgtes jeg engang med min mand, da han skulle interviewe en mand, der skulle døbes. Mens min mand interviewede ham, ventede jeg udenfor sammen med søstermissionærerne, der havde undervist denne mand. Da interviewet var færdigt, informerede min mand missionærerne om, at manden kunne blive døbt. Denne dejlige mand græd og græd, da han forklarede, at han havde været sikker på, at de alvorlige synder, han havde begået i sit liv, ville forhindre ham i at kunne blive døbt. Jeg har sjældent set sådan en glæde og lykke hos en person, der kommer ud af mørket og ind i lyset, som jeg så den dag.

Ældste D. Todd Christofferson har vidnet:

»Med tro på [vor] barmhjertige Forløser og hans magt vendes fortvivlelse til håb. Selve ens hjerte og ønsker ændres, og den engang så tiltrækkende synd bliver stadigt mere afskyvækkende …

En hvilken som helst omkostning ved omvendelse [opsluges i] tilgivelsens glæde.«2

Disse oplevelser minder mig om Enosh i Mormons Bog, der »anråbte [Herren] i indtrængende bøn« og derefter hørte en stemme sige: »Enosh, dine synder er dig tilgivet …

Og jeg, Enosh, vidste, at Gud ikke kunne lyve; derfor blev min skyld fejet bort.

Og jeg sagde: Herre, hvordan er det sket?

Og han sagde til mig: På grund af din tro på Kristus … Se, din tro har gjort dig ren.«3

I min forberedelse til denne tale har jeg ønsket at få en følelse af, hvordan vores børnebørn forstår omvendelse, og hvad de føler for vor Frelser, så jeg bad vores børn om at stille dem følgende spørgsmål. Jeg blev rørt over vores børnebørns svar.

Hvad er omvendelse? »Når man slår nogen, kan man sige ›undskyld‹ og hjælpe dem op.«

Hvad føler du, når du omvender dig? »Man kan føle ham; man kan føle hans varme, og den dårlige følelse forsvinder.«

Hvad føler du for Jesus og vor himmelske Fader, når du omvender dig? »Jeg føler, at Jesus føler, det var det værd at udføre forsoningen, og at han er glad for, at vi kan bo sammen med ham igen.«

Hvorfor ønsker Jesus og vor himmelske Fader, at jeg omvender mig? Med mit teenagebarnebarns ord: »Fordi de elsker mig! For at udvikle mig og blive som dem må jeg omvende mig. Jeg ønsker også altid at have Ånden hos mig, så jeg må omvende mig dagligt for at have hans vidunderlige samvær. Jeg vil aldrig kunne takke dem tilstrækkeligt.«

Da fireårige Brynlee hørte disse spørgsmål, sagde hun: »Det ved jeg ikke, far. Lær mig det.«

Ved en tidligere generalkonference sagde ældste Jeffrey R. Holland: »Uanset hvor sent på den, du synes, du er, hvor mange chancer, du synes, du er gået glip af, hvor mange fejl du har begået … eller uanset hvor langt væk fra hjemmet, familien eller Gud, du synes, du er kommet, så vidner jeg om, at du aldrig kommer så langt væk, at den guddommelige kærligheds arme ikke kan nå dig. Det er umuligt for dig at falde uden for rækkevidden af Kristi forsonings uendelige lys.«4

Åh, hvor ønsker jeg, at hvert eneste af mine børn, børnebørn og alle jer, mine brødre og søstre, vil føle den glæde og nærhed til vor himmelske Fader og vor Frelser, når vi dagligt omvender os fra vore synder og svagheder. Alle Guds ansvarlige børn har brug for omvendelse. Overvej, hvilke synder vi har brug for at omvende os fra. Hvad holder os tilbage? Hvordan har vi brug for at blive bedre?

Jeg ved, ligesom præsident Packer oplevede og vidnede om det, at når vi oprigtigt omvender os, forsvinder vores synder virkelig – uden spor! Jeg har personligt følt kærligheden, glæden, lettelsen og selvtilliden foran Herren, når jeg oprigtigt har omvendt mig.

For mig er de største mirakler i dette liv hverken at dele Det Røde Hav, flytte bjerge eller hele legemet. Det største mirakel sker, når vi ydmygt nærmer os vor Fader i himlen i bøn og inderligt bønfalder om at blive tilgivet og derefter bliver renset for disse synder gennem vor Frelsers sonoffer. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.