Til vi ses igen
Thomas S. Monson
President of the Church
Vi må holde ud til enden, for vores mål er evigt liv i vor himmelske Faders nærhed.
Mine brødre og søstre, mit hjerte er fyldt, når vi nu afslutter denne vidunderlige generalkonference i Kirken. Vi er blevet fodret åndeligt, mens vi har lyttet til råd og vidnesbyrd fra dem, der har deltaget i hvert møde. Jeg er sikker på, at jeg taler for alle medlemmer overalt, når jeg udtrykker min dybe påskønnelse for de sandheder, vi er blevet undervist i. Vi kunne gentage ordene, som står i Mormons Bog, fra dem, der hørte kong Benjamins store tale, og »alle med én røst råbte og sagde: Ja, vi tror alle de ord, som du har talt til os; og vi ved også, at de er visse og sande som følge af Herren den Almægtiges Ånd.«1
Jeg håber, at vi tager os tid til at læse konferencetalerne, som bliver trykt i novembernummeret af Liahona, for de fortjener vores omhyggelige studium.
Sikken velsignelse det er, at vi har kunnet mødes her i dette storslåede Konferencecenter, i fred, komfort og tryghed. Vi har oplevet en hidtil uset dækning af konferencen, som strækker sig over kontinenter og oceaner til mennesker overalt. Selv om vi fysisk er langt fra mange af jer, så kan vi mærke jeres ånd og sender vores kærlighed og påskønnelse til jer.
Til de af vore brødre, som er blevet afløst ved denne konference, vil jeg gerne udtrykke en dybfølt taknemlighed fra os alle for jeres mange års hengivne tjeneste. Utallige personer er blevet velsignet af jeres bidrag til Herrens værk.
Tabernakelkoret og andre kor, som har deltaget i møderne, har bidraget med en i sandhed himmelsk musik, der har understreget og forskønnet alt andet, der har foregået. Jeg takker jer for at dele jeres musikalske talenter og evner med os.
Jeg elsker og værdsætter mine trofaste rådgivere, præsident Henry B. Eyring og præsident Dieter F. Uchtdorf. De er vitterligt mænd med visdom og forståelse, og deres indsats er uvurderlig. Jeg kunne ikke gøre alt det, som jeg bliver bedt om at gøre, uden deres støtte og hjælp. Jeg elsker og beundrer mine brødre i De Tolv Apostles Kvorum og alle i De Halvfjerds’ Kvorummer og i Det Præsiderende Biskopråd. De tjener uselvisk og effektivt. Tilsvarende udtrykker jeg min påskønnelse for de kvinder og mænd, der tjener som ledere i Kirkens organisationer.
Vi er rigt velsignede ved at have Jesu Kristi genoprettede evangelium. Det giver svar på spørgsmål om, hvor vi kom fra, hvorfor vi er her, og hvor vi skal hen, når vi forlader dette liv. Det giver mening og formål og håb i vores liv.
Vi lever i en urolig verden, en verden med mange udfordringer. Vi er her på denne jord for at klare vore personlige udfordringer efter bedste evne for at lære af dem og overvinde dem. Vi må holde ud til enden, for vores mål er evigt liv i vor himmelske Faders nærhed. Han elsker os og ønsker intet mere, end at vi må få succes med dette mål. Han vil hjælpe os og velsigne os, når vi påkalder ham i vore bønner, når vi studerer hans ord, og når vi adlyder hans befalinger. Deri ligger tryghed; deri ligger fred.
Må Gud velsigne jer, mine brødre og søstre. Jeg takker for jeres bønner på egne vegne og på vegne af alle generalautoriteterne. Vi er dybt taknemlige for jer og for alt det, I gør for at fremme Guds rige på jorden.
Må himlens velsignelser være med jer. Må jeres hjem være fyldt med kærlighed og høflighed og med Herrens Ånd. Må I konstant nære jeres vidnesbyrd om evangeliet, så det må være en beskyttelse mod Satans prøvelser.
Konferencen er nu forbi. Må vi komme sikkert hjem. Må den ånd, som vi har mærket her forblive hos os, når det igen bliver hverdag. Må vi vise større venlighed over for hinanden, må vi altid være beskæftiget med at udføre Herrens værk.
Jeg elsker jer, jeg beder for jer. Jeg siger nu farvel indtil vi ses igen om seks måneder. I vor Herres og Frelsers, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.