Hvile for jeres sjæl

Per G. Malm

De Halvfjerds

At finde hvile for sjælen indebærer fred i hjertet og i sindet, som er følgen af at lære om og leve efter Kristi lære.

Midt i Göteborg er der er bred boulevard med smukke træer på begge sider. En dag så jeg et hul i stammen af et af de kæmpestore træer, så jeg kiggede nysgerrigt ind gennem hullet og så, at træet var fuldstændigt hult. Hult ja, men ikke tomt! Det var fyldt med alle mulige former for affald.

Jeg var overrasket over, at træet stadig kunne stå. Så jeg kiggede op og så et bredt stålbælte, der var spændt rundt om stammens øvre del. Der var flere stålwirer fastgjort til bæltet, og de var så igen fæstnet til og forankret i nærtstående bygninger. På afstand lignede det de andre træer; det var kun, når man så ind i træet, at man opdagede, at det var hult i stedet for at have en stærk, solid stamme. Mange år tidligere var der noget, der var begyndt at svække træet en lille smule her og en lille smule der. Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Men ligesom et ungt træ gror til et stærkt, solidt træ lidt efter lidt, kan også vi skridt for skridt øge vores evne til at være stærke og blive fyldt ud indefra – i modsætning til det hule træ.

Det er gennem Jesu Kristi helbredende forsoning, at vi kan have styrken til at stå fast og stærkt og at vore sjæle kan blive fyldt – fyldt med lys, forståelse, glæde og kærlighed. Han indbyder »alle til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham« (2 Ne 26:33). Hans løfte er:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er ydmyg og sagtmodig af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle« (Matt 11:28-29).

Præsident Joseph F. Smith har om denne hvile sagt: »Efter min mening betyder det at gå ind til Guds kundskab og kærlighed, at have tro på hans hensigt og på hans plan i en sådan grad, at vi ved, vi har ret, og at vi ikke jager efter noget andet, vi forvirres ikke af enhver tom lærdom eller af menneskers snuhed og listighed, der venter på at bedrage. Vi har kendskab til den lærdom, der er fra Gud, og vi stiller ikke noget spørgsmål til nogen som helst om det; de er velkomne til at have deres meninger, deres ideer og deres griller. Det menneske, der har opnået den grad af tro på Gud, at al tvivl og frygt er blevet taget bort fra ham, han er indgået til ›Guds hvile‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, s. 56).

At finde hvile for sjælen indebærer fred i hjertet og i sindet, som er følgen af at lære om og leve efter Kristi lærdomme, og at blive Kristi udrakte hænder ved at tjene og hjælpe andre. Tro på Jesus Kristus og at følge hans lærdomme giver os et fast håb, og dette håb bliver et anker for vores sjæl. Vi kan blive standhaftige og urokkelige. Vi kan have vedvarende, indre fred; vi kan gå ind til Herrens hvile. Kun hvis vi vender os bort fra lys og sandhed, vil en hul følelse af tomhed, som træets, tage de inderste kamre af vores sjæl i besiddelse, og vi vil måske endda forsøge at fylde det tomrum med noget uden varig værdi.

Når man tager i betragtning, at vi levede som Guds åndelige børn, før vi kom til jorden, og vil være udødelige i livet efter, er dette jordeliv blot et kort øjeblik.

Det er imidlertid en prøvestand, men også en mulighedernes tid, når vi vælger at følge invitationen om ikke at spilde vores prøvetid (se 2 Ne 9:27). De tanker, vi dvæler ved i vores sind, de følelser, vi plejer i hjertet, og de handlinger, vi vælger at foretage, vil alle have en afgørende indflydelse på vores liv, både her og herefter.

Det er en god vane dagligt at løfte vores blik for at fastholde et evigt perspektiv med det, vi planlægger og gør, især hvis vi opdager en tendens til at vente til i morgen med at gøre det, vi ved, vi burde tilstræbe at gøre i dag.

Hen ad vejen modtager vi støtte til at træffe vore valg gennem Åndens styrkende påvirkning. Hvis vi vælger at handle i modsætning til det lys og den forståelse, vi har, vil vi få dårlig samvittighed, hvilket selvfølgelig ikke føles rart. Men en dårlig samvittighed er en velsignelse, fordi vi med det samme bliver mindet om, at det er tid til omvendelse. Når vi er ydmyge og ønsker at gøre det rette, vil vi være ivrige efter at handle raskt for at ændre os, mens de, der er stolte og måske søger »at blive en lov i sig selv« (L&P 88:35), vil tillade, at Satan »leder dem ved halsen med et hørreb, indtil han binder dem med sine stærke reb for evigt« (2 Ne 26:22), medmindre omvendelsens ånd lukkes ind i deres hjerte. At følge onde tilskyndelser kan aldrig resultere i en fredfyldt følelse, udelukkende fordi fred er en gave fra Gud og kun kommer gennem Guds Ånd. »… ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10).

I vore daglige handlinger er det ofte de små og enkle ting, der har en langvarig virkning (se Alma 37:6-7). Det, vi siger, det, vi gør, og hvordan vi vælger at reagere, påvirker ikke kun os selv, men også dem omkring os. Vi kan opbygge eller vi kan nedrive. Et enkelt og godt eksempel er en historie, der fortælles om min farmor. Hun sendte et af sine mindre børn ud for at købe æg. Det betroede barn gik sandsynligvis glad hjemad, men de fleste æg var gået i stykker ved hjemkomsten. En ven af familien var til stede og opfordrede min farmor til at skælde barnet ud for sin dårlige opførsel. I stedet sagde farmor roligt og vist: »Nej, det vil ikke gøre æggene hele igen. Vi bruger blot det, vi kan, og laver nogle pandekager, vi kan hygge os med sammen.«

Når vi lærer at håndtere de små og enkle, daglige ting på en vis og inspireret måde, er følgen en positiv indflydelse, der rodfæster harmoni i vores sjæl og opbygger og styrker dem omkring os. Det fungerer sådan, fordi alt, der indbyder os til at gøre godt, »udgår ved Kristi gave og kraft; derfor kan [vi] med fuldkommen kundskab vide, at det er af Gud« (Moro 7:16).

Det hule træ, jeg fortalte jer om, står ikke længere. Nogle unge lagde fyrværkeri ind i træets tomme indre, og det fik træet til at bryde i brand. Det kunne ikke reddes og måtte fjernes. Vogt jer for det, der ødelægger indefra – stort som småt! Det kan have en eksplosiv virkning og forårsage åndelig død.

Lad os i stedet fokusere på det, der vil opretholde en vedvarende fred i hjertet og sindet. »Da skal [vores] selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed« (L&P 121:45). Løftet om at indgå til Herrens hvile, at modtage fredens gave, er langt mere end en midlertidig, verdslig tilfredsstillelse. Det er virkelig en himmelsk gave: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27). Han har kraft til at helbrede og styrke sjælen. Han er Jesus Kristus, om hvem jeg vidner i Jesu Kristi navn. Amen.