En lærers tjekliste

Undervisning på Frelserens måde med ældste Dieter F. Uchtdorf

Ældste Dieter F. Uchtdorf

De Tolv Apostles Kvorum

Søndag den 12. juni 2022

Mine yndlingsmennesker!

Mine kære brødre og søstre, mine kære venner, hvilket vidunderligt øjeblik at være sammen og se denne vidunderlige og smukke video, som viser os, hvordan medlemmer af Kirken og verdens folk kan undervise enhver aldersgruppe, enhver generation, på Frelserens måde.

Nuvel, mine kære venner, jeg er taknemlig for at være blandt mine yndlingsmennesker i dag: Lærere – tidligere, nutidige og fremtidige! Eftersom alle er lærere i én eller anden form, vil jeg tro, at min gruppe af yndlingsmennesker er ret inkluderende. Jeg elsker lærere. Jeg elsker at være sammen med dem. Jeg elsker og skylder mere, end jeg nogensinde kan betale tilbage til lærerne i mit liv.

Forskere har i hundredvis af år studeret, hvad der gør en lærer fremragende og har i stor grad foreslået, promoveret og udgivet deres teorier om, hvad der udgør en vellykket læringsoplevelse.

Vi er alle velsignet ved at lære fra den største lærer nogensinde, Jesus Kristus. I en stor del af de sidste 2.000 år tror jeg ikke, at der er gået et eneste sekund, hvor hans lærdomme – et eller andet sted i verden – ikke er blevet værdsat, studeret, tænkt over, gentaget og efterlevet.

Og er det ikke alle læreres mål? At gøre en varig forskel for det gode? At velsigne andre på en måde, der rækker langt udover en lektion eller et klasseværelse?

Og Jesus fra Nazaret har præcis den slags indflydelse – både i fortiden, i nutiden og i fremtiden. Så er der nogen bedre for os at studere? Hvis vi lærer af ham, vil vi ikke blot forbedre os som lærere, hvad vores livssituation end er, men vi vil også forbedre os meget som mennesker.

Derfor er det mit privilegium og en ære at tale til jer i dag om Frelseren – for den bedste måde at blive en bedre lærer på er ved at blive en bedre Jesu Kristi tilhænger.

Vigtigheden af tjek før flyafgang

Da jeg var flypilot, havde jeg, hver gang jeg satte mig i kaptajnens sæde, ét stort mål – at få mig selv, mit mandskab og mine passagerer sikkert frem til vores bestemmelsessted. Dette mål krævede fokus og årvågenhed.

For at bevare dette fokus udfører piloterne en række tjek før flyafgang, øver sikkerhedsprocedurer og undersøger instrumentbrættets funktionalitet og mekaniske pålidelighed. Hver ting på tjeklisten er noget, piloten har gjort hundredvis (hvis ikke tusindvis) af gange.

En ekspertpilot antager aldrig, at bare fordi han eller hun har fløjet hundredvis af gange, er der ingen grund til at døje med tjek før flyafgang eller skimme afslappet over det.

Tjek før en flyafgang får piloter til at holde deres fokus på de afgørende ting, der udgør en vellykket flyvetur.

Akkurat som piloten har et specifikt vejledende formål, så har vi det også som lærere i Ordet: At bringe sjæle tættere på Kristus. Når som helst vi nærmer os en undervisningsmulighed, bør det mål ligge os mest på sinde.

Har vi som lærere en tjekliste, der hjælper os til at fokusere på vores hellige mål? Ja!

Undervisning på Frelserens måde

I denne måned vil Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige udgive en revideret udgave af Undervisning på Frelserens måde. Det er en vejledning for alle, der underviser i evangeliet – i hjemmet og i kirken. Den bliver tilgængelig på 70 sprog på appen Evangelisk Bibliotek. Trykte eksemplarer vil følge i de kommende måneder.

Denne ressource trækker på Jesu Kristi liv og lærdomme som vores vejledning og inspiration som lærere. Den hjælper os til at fokusere på den måde, han underviste på.

Undervisning på Frelserens måde vil hjælpe alle, der underviser. Den kan give inspiration og vejledning til forældre, naboer, omsorgsbrødre og -søstre, missionærer og alle Jesu Kristi disciple. At være discipel betyder at elske, tage sig af, velsigne og opløfte andre, og det betyder at undervise.

Med andre ord, hvis I prøver at elske og tjene, som Jesus gjorde, så er I lærere, og Undervisning på Frelserens måde er for jer og mig. Jeg håber, at den vil være en skat for jer, uanset om I er nye på denne rejse eller har vandret på den i mange år.

I del 3 af Undervisning på Frelserens måde er der en selvevaluering – en tjekliste, om I vil – der kan hjælpe os til at blive mere fokuserede på vores undervisningsindsats. Det vil føre til selvransagelse, afsløre blinde punkter og tilskynde til inspiration om, hvordan vi kan forbedre os. Den kan være lige så nyttig for lærerne, som flyvetjeklisten er for piloter.

Hvis I vil lade mig sætte mig ved siden af jer i cockpittet, så at sige, så vil jeg gerne udføre et tjek før flyafgang med jer til undervisningen. Jeg opfordrer jer til at trække et metaforisk clipboard frem og overveje, hvordan I vil evaluere jer selv på hver ting. Denne selvevaluering kan blive til en stor velsignelse – i dag og hver gang vi forbereder os på at undervise på Frelserens måde.

Fokus på Jesus Kristus

Det første punkt på vores tjek før flyafgang er »Fokuser på Jesus Kristus«. Det er en mulighed for at reflektere over, om Frelseren virkelig er midtpunktet for vores undervisning. Overvej disse spørgsmål:

Underviser jeg om Jesus Kristus, uanset hvad jeg underviser om?
Fremhæver jeg Jesu Kristi eksempel?
Hjælper jeg eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv?
Hjælper jeg eleverne til bevidst at stræbe efter at blive mere som Jesus Kristus?

Det er store spørgsmål!

Lad os se det i øjnene: Evangeliet er så omfattende, at vi kan bruge et helt liv på at studere og knap nok skrabe overfladen. Forestil jer, at I maler en målskive så høj og bred som siden af en gigantisk træbygning, der kan repræsentere evangeliets bredde.

Vi har alle vores foretrukne evangeliske hobbyer – ting, der interesserer os. Historiske perioder, kirkeprogrammer, læresætninger eller tilmed enkelte vers fra skriften. Og vi kan blive fristet til hovedsageligt at fokusere på vores yndlingsemner.

Men uanset hvor stort målet for evangelisk undervisning er, er pletskuddet – midten af målet – som vi aldrig må glemme at fokusere på – småt. Og det centrum får vi ikke i kommentarer, ikke i meningsmålinger, ikke ved debat. Frelseren selv gav os det.

Hvad er det?

Elsk Gud og elsk andre.

Det er pletskuddet.

Andre ting kan være interessante for os. De kan endda være vigtige. Men de er ikke midtpunktet.

De er støttende roller. De er ekstra tilbehøret på vores menu; måske salaten til hovedretten. De kan tilføje krydderi eller variation og måske en masse vitaminer, men de er ikke hovedretten.

Hvad er vores mål med at undervise?

Vores mål er at hjælpe dem, vi underviser, til at komme Kristus nærmere, øge deres kundskab og kærlighed til Gud og tjene Gud ved at række ud i medfølelse til alle hans børn.

Det er pletskuddet.

Og hvor finder vi vores største eksempel på at elske Gud og andre?

I vor Frelsers og Forløsers liv og lærdomme.

Når vi fører sjæle nærmere til Kristus, hjælper vi dem til at øge deres tro på og kærlighed til Gud. Og vi hjælper dem til at øge deres medfølelse og kærlighed til andre.

Når som helst vi fristes til at afvige og distraheres af et andet emne, der kan virke interessant for os, bør vi virkelig spørge os selv:

»Fokuserer jeg på Frelseren, uanset hvad jeg underviser om?«

»Hjælper det, jeg underviser om, andre til at vokse i deres kærlighed til Gud og vise den kærlighed ved at elske og tjene og ved at anvende Frelserens lære i vores liv?«

Som lærere kan vi tale med engles tunger; vi kan underholde, fryde os, more og forbløffe. Men hvis vi har fejlet i at holde vores fokus på Jesus Kristus, er vi gået glip af målet¹ og vores undervisning er kun en skygge af, hvad den bør være.

Hav altid fokus på vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus.

Elsk dem, I underviser

Den anden kategori på tjeklisten er »Elsk dem, du underviser« Denne kategori på tjeklisten giver os mulighed for at reflektere over vores egne motiver som lærere, og den minder os om at holde vores hjerte centreret om at elske og værdsætte dem, vi underviser. Her er nogle spørgsmål, I kan overveje:

Stræber jeg efter at se eleverne, som Frelseren ser dem?
Søger jeg at lære dem, jeg underviser, at kende – at forstå deres omstændigheder, behov og styrker?
Beder jeg for eleverne ved navn?
Skaber jeg et trygt miljø, hvor alle bliver respekteret og ved, at deres bidrag er værdsat?
Finder jeg passende måder at udtrykke min kærlighed på?

Jeg hørte om en kvinde, der var en dygtig gymnasielærer. Hun havde tilbragt år med at udvikle sin tilgang til undervisning og havde bidraget væsentligt til gymnasieelevers liv. Hun vidste fuldstændigt, hvordan man håndterer denne aldersgruppe.

Et år deltog hun i et sommerskoleprogram, hvor hun underviste meget yngre og meget anderledes elever, nemlig femårige børn. Børnene var selvfølgelig begejstrede og fulde af energi, da de væltede ind i hendes klasselokale. De larmede meget og var fulde af latter, de råbte, løb mellem bordene og jagtede hinanden. Denne lærer, der skulle skabe orden i klassen, brugte sin »lærerstemme«, som hun vidste virkede på de unge i gymnasiet for at få dem til at falde til ro og sætte sig ned. Men hvad skete der?

Der faldt en dæmper over klasseværelset. Børnene stoppede straks op med det, de lavede, og skyndte sig opmærksomt hen til et ledigt skrivebord. Alle med undtagelse af to.

Det første barn, en lille pige, lagde sig ned på gulvet og begyndte at hulke. Selvom læreren ikke engang følte sig vred på hende, følte den lille pige, at hun måtte have gjort noget rigtig slemt og smeltede til en pyt af tårer.

Det andet barn, en lille dreng, så på læreren med frygt og for hen til døråbningen, hvor han lynhurtigt forsvandt ned ad gangen. Læreren spekulerede på, om han mon nogensinde ville komme tilbage.

Den dag lærte læreren en vigtig lektie: De teknikker, hun brugte med teenagere, virkede ikke godt med meget små børn.

Og det er også en lektie for os, for jer og mig.

Hver eneste person, vi underviser, er Guds barn og har en personlighed.

Ser vi dem, som vor himmelske Fader gør – som unikke personer med deres egne tanker, følelser, prøvelser og kampe? Skaber vi et trygt læringsmiljø – et sted, hvor hver person kan føle sig tryg og accepteret?

Uanset, hvad vores modersmål måtte være, ved vores elever så, at vi taler kærlighedens universelle sprog? At vi værdsætter dem, at vi har medfølelse med dem, og at vi respekterer dem?

Frelseren tilbragte meget af sit liv med samfundets udstødte og forstødte.

Han kunne have belært og fordømt dem. I stedet omfavnede, helbredte og trøstede han dem.

Ja, han lærte dem: »Gå, og synd fra nu af ikke mere.«² Men til de syge, synderne og de handicappede talte og handlede han af kærlighed, medfølelse og respekt.

Han ser os alle som den Almægtige Guds sønner og døtre – ikke under ham, men med det evige potentiale til at vandre ved siden af ham i herlighed.

Den store kristne forfatter C.S. Lewis gentog dette perspektiv, da han sagde: »Det er en alvorlig sag at leve i et samfund med mulige guder og gudinder og at huske, at den kedeligste mest uinteressante person, du kan tale med, måske en dag bliver et væsen, som du, hvis du kunne se det nu, ville føle dig stærkt fristet til at tilbede.« Og han fortsatte: »Der findes ingen almindelige mennesker. I har aldrig talt med en dødelig … det er udødelige, som vi spøger med, arbejder med, gifter os med, afviser og udnytter – udødelige … evige underværker/pragteksemplarer.«³

Når vi behandler andre med den slags respekt, afspejler vi Jesu Kristi eksempel. Som han elskede, elsker vi. Som han løftede, løfter vi. Som han underviste, underviser vi.

Nuvel, lad os huske at elske, respektere og opløfte dem, vi underviser.

Undervis ved Ånden

Den tredje kategori på tjeklisten er »Undervis ved Ånden«. Overvej disse spørgsmål:

Forbereder jeg mig åndeligt på at undervise?
Reagerer jeg på åndelige tilskyndelser om elevernes behov?
Skaber jeg rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden.
Hjælper jeg eleverne til at søge, genkende og handle på personlig åbenbaring?
Bærer jeg ofte vidnesbyrd og opfordrer eleverne til at gøre det samme?

Jeg prøver ofte at minde mig selv om, at jeg i alle mine bestræbelser på at undervise i evangeliet og bringe folk til Jesus Kristus ikke kan omvende nogen.

Det er kun Helligånden, der kan det.

Vi kan udtale ord, men omvendelse er en sag for Ånden. Det sker, når Helligånden rører hjertet, og en person reagerer på hans indflydelse ved at følge Frelseren.

Hvis nogen på grund af overbevisende ord eller velbegrundede argumenter er »overbevist« om at følge Jesus Kristus, kan den overbevisning være lige så flygtig som det frø, der falder på klippegrunde.⁴

Det er ikke vores opgave at omvende nogen. Det er ikke vores ansvar.

Men hvad er vores job? At undervise i Jesu Kristi gode nyheder og hans evangelium, der er blevet gengivet i vor tid! Og det er vores opgave at bekræfte og underbygge vores ord med vores ærlige og oprigtige gerninger! Vores tilværelse, hvordan vi lever og handler.

Om nogen reagerer på det, vi underviser om, er mellem dem og Gud. Men vi kan være den bro, der forbinder dem til Helligånden. Vi kan være det vindue, hvorigennem Helligånden vil komme ind i deres liv. Vores ord og handlinger kan undervise om Kristi lære på en måde, der hjælper eleverne til at opleve Helligåndens forbøn.

Som ældste Dallin H. Oaks sagde: »Studium og fornuft kan finde sandheden … men kun åbenbaring kan bekræfte det.«^5.

Lad mig gentage den sætning: »Studium og fornuft kan finde sandheden … men kun åbenbaring kan bekræfte det.«.

Til tider går vi lidt i søvne gennem livet. Vi ser ting, men husker dem knap nok. Reklamer, citater på Pinterest, selv vejskilte. Det meste af det skyller ind over vores sind uden at trænge ind i vores hjerte.

Men hvis Helligånden taler til jeres sjæl, til min sjæl, kan I og jeg ikke glemme det, fordi det ændrer jer; det forandrer os. Husk, hvad Joseph Smith sagde efter at have læst Jakobs Brev 1:5: »Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig.«^6.

Ånden kan tage en almindelig tanke, der udtales på en almindelig måde, og få den til at brænde som ild.

En anden persons omvendelse afhænger ikke af vores veltalenhed eller kundskab om skriften. Den afhænger ikke af, hvor godt vi underviser i eller forsvarer læren. Den afhænger ikke af vores intelligens, karisma eller sproglige færdigheder.

Alt, hvad vi har brug for at arbejde på, er selv at vide det. Så opfordrer vor himmelske Fader os til at »åbne [vores] mund til alle tider og kundgøre hans evangelium med fryderåb.«⁷ Og hvis vi gør det, vil Helligånden vidne om sandheden.

Vi behøver ikke at »være« mere eller mindre end dem, vi virkelig er, og det er Guds børn og Jesu Kristi tilhængere.

Kan I med glæde udtrykke jeres kærlighed til Frelseren, hans evangelium og hans kirke?

Hvis vi gør vores del, vil Ånden gøre sin. Det er sådan, vi »underviser ved Ånden«

Undervis i læren

Det fjerde punkt vi tjekker før flyafgang er »Undervis i læren« – ikke bare en hvilken som helst læresætning, selvfølgelig, men den lære, som Jesus Kristus modtog af sin Fader. Frelseren sagde: »Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig.«⁸ Overvej disse spørgsmål for at evaluere, hvor godt du følger hans eksempel:

Lærer jeg selv læresætningen?
Underviser jeg ud fra skrifterne og de sidste dages profeters ord?
Hjælper jeg eleverne til at genkende og forstå sandheder i skrifterne?
Fokuserer jeg på sandheder, der opbygger tro på Jesus Kristus?
Hjælper jeg eleverne til at finde personlig åbenbaring i læresætningen?

I vores uddeling har Herren sagt: »Jeg giver jer den befaling, at I skal undervise hinanden i rigets lære. Undervis I flittigt, så skal min nåde være med jer.«⁹

Hvilken lære skal vi undervise i?

Det er ordet, der udgår af de hellige skrifter og apostlenes og profeternes mund. Det er dem, der har ret og myndighed til at forklare og tydeliggøre læren. Og det er gennem dem, at Gud altid har kundgjort sit ord og givet sine børn vejledning og forståelse.

Den centrale og frelsende lære i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at Jesus Kristus er alles Frelser og Forløser. Apostlen Paulus, som så og talte med den opstandne Frelser, skrev til korintherne: »Jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg forkyndte jer … at [Jesus] Kristus døde for vore synder … at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag … og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.«¹⁰

Vi er blevet befalet at »gribe fat i Guds ord, som er levende og virksomt… og [som vil] lede Kristi menneske ad en snæver og trang vej … og anbringe deres sjæl, ja, deres udødelige sjæl ved Guds højre hånd i Himmeriget.«¹¹

Som lærere må vi ikke skamme os over Jesu Kristi evangelium.¹² I stedet må vi glade hæve vores røst i undervisningen om hans lære, selv når det kan virke som en forhindring for nogle og dårskab for andre.¹³ »Det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.«¹⁴

Tilskynd til at lære flittigt

Det sidste punkt på vores forhåndstjek er »anspor til at lære flittigt«. Dette er en påmindelse om, at den flid, vi lægger i vores undervisning, kun er halvdelen af regnestykket. Den anden halvdel og måske den vigtigste halvdel – er i det lange løb – er den flid, vores elever viser for deres læring. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe os til at vurdere, om vores flittige undervisning fører til flittig læring:

Hjælper jeg eleverne til at tage ansvar for deres læring?
Opfordrer jeg eleverne til at studere evangeliet dagligt?
Opmuntrer jeg eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer?
Opfordrer jeg eleverne til at efterleve det, de lærer?

Vores ånd har brug for konstant næring, så vi kan blive de væsener af lys og herlighed, som Gud skabte os til at blive. Når vi studerer og grunder over Guds profeters ord, drikker vi af levende vand og tager for os af Kristi ord.

Det er ikke nok blot at læse ordene. Vi er nødt til at lytte til dem; vi er nødt til at grunde over og tillægge os dem.¹⁵

For at omformulere et ordsprog: »Lær en mand evangeliet, og du har velsignet ham for en dag.« Lær en mand at tage for sig af Guds ord og få forbindelse til Helligånden, og I har velsignet ham hele livet.«

Det er gennem denne inspirationsproces og personlige åbenbaring, at vi bygger vores liv på klippen, vor Forløser.¹⁶ Det er da, at Jesu Kristi evangelium kan blive »et anker for sjælen«.¹⁷

Undervisning i evangeliet er vigtigt. Det er mindste lige så vigtigt at lære andre at fordybe sig i bøn, søge Ånden og anvende det, de har lært.

Løfte & velsignelse

Mine kære brødre og søstre, mine elskede venner, kære og dyrebare lærere – og I er alle lærere, vi er alle lærere – tak for jeres trofasthed og for jeres ønske om at gøre godt. Tak for de mange timer, I har brugt på at forberede jer, drage omsorg for og undervise andre om evangeliet med glæde.

Jeg opfordrer jer til at studere den nye vejledning Undervisning på Frelserens måde og bruge selvevalueringen til at minde jer om jeres formål.

Ved at gribe fat i Guds ord og lære andre at gøre det samme – ved at undervise på Frelserens måde – viser vi vores kærlighed til Gud og vores næste, vores medmennesker. Og når vi vandrer på den snævre og trange vej, tager vi del i de helligste af kaldelser for at lede vores egen udødelige sjæl og andres sjæl hen imod »Guds højre hånd i Himmeriget, så de kan sætte sig sammen med Abraham og Isak og med Jakob og med alle vore hellige fædre og ikke mere gå ud derfra.«¹⁸

Må Gud velsigne jer, mine medlærere, mine kære venner, mine medtjenere, for jeres oprigtige arbejde med at undervise i Frelserens navn. I det hellige navn af den største lærer nogensinde, i vor Mesters navn, i Jesu Kristi navn. Amen.