Tilpasninger for elever med handicap eller andre udfordringer i livet

De fleste seminar- og institutklasser har elever med forskellige handicap og andre mentale, fysiske eller livsmæssige udfordringer. Nogle elever har brug for tilpasninger for at hjælpe dem til at deltage, lære og opfylde kravene til beståelse af seminar.
en elev studerer skrifterne

Hjælp elever med handicap eller andre udfordringer i livet til at få adgang til og opnå de samme læringsmål som elever uden disse udfordringer. At vide, hvordan man bedst imødekommer elevernes indlæring, begynder med, at lærerne kender deres elever: »Jo bedre du kender en person, jo bedre er du i stand til at hjælpe ham eller hende til at finde personlig mening og kraft i Jesu Kristi evangelium« (Elsk dem, du underviser, Undervisning på Frelserens måde).

Lærere bør overveje følgende retningslinjer, når de foretager tilpasninger for eleverne:

Find frem til elevens behov

Når lærere overvejer deres elevers behov for læring og tilpasninger, kan de spørge sig selv:

Ved jeg, hvilke af mine elever der kæmper med …

  • Læsning?
  • Vanskeligheder med hukommelse eller kognitive vanskeligheder?
  • At lære og bruge et andet sprog?
  • Hørelse eller syn?
  • Fysisk bevægelighed?
  • Fokus eller hyperaktivitet?
  • Sociale færdigheder?
  • Helbredsproblemer, der påvirker læring eller tilstedeværelse?
  • Angst, depression eller andre udfordringer med mentalt helbred (Mental Health, Life Help, Gospel Library)?
  • Andre udfordringer i familien eller livet (se Life Help, Gospel Library)?

Har jeg talt med eleven og vedkommendes forældre eller værger om tilpasninger i hjemmet eller i skolen?

Planlæg efter elevens behov

Når lærerne har fundet frem til behovet, bør de lægge en plan, der på passende vis imødekommer elevens behov. Lærere kan spørge sig selv: »Hvordan kan jeg hjælpe denne elev til at lære dette princip på en måde, der er tilgængelig for dem og imødekommer deres læringsbehov?« Følgende afsnit giver lærere vejledning, når de overvejer tilpasninger for elever, der stræber efter at opfylde seminarkrav:

1. Tilstedeværelseskrav: På grund af handicap, helbredsproblemer eller andre udfordringer i livet er nogle elever måske ikke i stand til at opfylde tilstedeværelseskrav. Tilpasninger for disse elever kan variere og afgøres af de enkelte lærere. I samråd med elever og deres forældre eller værger kan og bør arbejdsstrategier for erstatningsopgaver tilpasses hver elev.

2. Læsekrav: For elever med læsevanskeligheder eller synshandicap kan man få adgang til de påkrævede læseopgaver på alternative måder, herunder, men ikke begrænset til:

  • Lyt til lydudgaver af de krævede læseopgaver.
  • Brug af tekst til taleprogrammer online (mange er gratis).
  • Tillad eleverne at læse sammen med kammerater, lærere, familiemedlemmer eller kirkeledere.
  • Med stor tekst eller blindeskrift.
  • Brug Historier fra skriften som ressourcer til at se, læse eller lytte til forenklede historier fra skriften online.
  • Brug af de illustrerede skriftbøger, der findes på Kirkens distributionscenter.
  • Se videoerne »Reenactments and Teaching«, der er produceret af Kirken.
  • Lyt til de kirkeproducerede audioserier.

3. Krav til evaluering: Lærere bør stræbe efter at sørge for tilpasninger af evalueringen, der vil hjælpe elever med handicap eller andre udfordringer i livet til at deltage på lige fod med andre elever. Tilpasninger kan være:

  • Tillad mundtlige svar, når skriftlige svar er en udfordring.
  • Afse tilstrækkelig tid, før eleverne svarer.
  • Giv mulighed for levering af evalueringer og svar, der kan kommunikeres på forskellige måder (mundtligt, visuelt og så videre).
  • Komme med en række muligheder for svar.
  • For elever med begrænsede verbale evner, så tillad fagter, øjenbevægelser eller at pege på svarene.

Iværksæt planen

Lærere kan være med til at begrænse barrierer for læring ved at overveje:

  • Hvordan information præsenteres (forelæsning, læsning, billeder, video, lyd, støtte fra en gruppe og så videre).
  • Hvordan eleverne svarer (mundtligt, skriftligt, visuelt, med en kammerat, i deres sind og så videre).
  • Læringsmiljø eller omgivelser (lys, siddeplads, støjniveau osv.)
  • Tid afsat til undervisning (yderligere behandlingstid, pauser, ekstra tid til prøver eller projekter osv.).

Følgende yderligere ressourcer kan være nyttige for lærere, når de sørger for tilpasninger til elever med handicap og andre udfordringer i livet.