Skrifterne
Lære og Pagter 133


Afsnit 133

Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Hiram, Ohio, den 3. november 1831. Før denne åbenbaring anføres det i Joseph Smiths historie at: »Der på denne tid var meget, som ældsterne ønskede at få at vide angående evangeliets forkyndelse til jordens indbyggere og vedrørende indsamlingen; og for at kunne vandre i det sande lys og blive undervist fra det høje adspurgte jeg den 3. november 1831 Herren og modtog følgende vigtige åbenbaring.« Dette afsnit blev først tilføjet Lære og Pagter som et tillæg og fik efterfølgende tildelt et afsnitsnummer.

1-6: De hellige får befaling om at forberede sig på det andet komme. 7-16: Alle mennesker får befaling om at flygte fra Babylon, komme til Zion og forberede sig til Herrens store dag. 17-35: Herren skal stå på Zions bjerg, kontinenterne skal blive ét land, og Israels tabte stammer skal vende tilbage. 36-40: Evangeliet er blevet gengivet gennem Joseph Smith, for at det skal forkyndes i hele verden. 41-51: Herren vil komme ned med hævn over de ugudelige. 52-56: Det bliver hans forløstes år. 57-74: Evangeliet skal sendes ud for at frelse de hellige og til de ugudeliges undergang.

1 Lyt, o I min kirkes folk, siger Herren jeres Gud, og hør Herrens ord angående jer:

2 Herren, som pludselig skal akomme til sit tempel; Herren, som skal komme ned over verden med en forbandelse til bdom; ja, over alle de folkeslag, der glemmer Gud, og over alle de ugudelige blandt jer.

3 For han skal ablotte sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene, og alle jordens ender skal se bfrelsen fra deres Gud.

4 Derfor, bered jer, bered jer, o mit folk; helliggør jer; forsaml jer, o I min kirkes folk, i Zions land, alle I, der ikke er blevet befalet at blive tilbage.

5 Drag I ud fra aBabylon. Vær brene, I som bærer Herrens kar.

6 Indkald jeres højtidelige forsamlinger, og atal ofte til hinanden. Og lad enhver påkalde Herrens navn.

7 Ja, sandelig siger jeg jer igen, at tiden er kommet, da Herrens røst lyder til jer: Drag I ud fra Babylon; lad jer asamle ind fra folkeslagene, fra de bfire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.

8 aSend min kirkes ældster ud til de folkeslag, som er langt borte, til bøerne i havet; send dem ud til fremmede lande; råb til alle folkeslag, først til cikke-jøderne og derefter til djøderne.

9 Og se, dette skal være deres råb og Herrens røst til alle mennesker: Drag I af sted til Zions land, så mit folks grænser må blive udvidet, og så hendes astave må blive forstærket, og så bZion må brede sig til de omkringliggende egne.

10 Ja, lad dette råb udgå til alle mennesker: Vågn op, og stå op, og drag ud for at møde aBrudgommen; se, Brudgommen kommer; drag ud for at møde ham. Forbered jer til Herrens bstore dag.

11 aVåg derfor, for I bkender hverken dagen eller timen.

12 Lad derfor dem, som er ablandt ikke-jøderne, flygte til bZion.

13 Og lad dem, som er af aJuda, flygte til bJerusalem, til cbjergene hvorpå dHerrens hus ligger.

14 Drag I ud fra folkeslagene, ja, fra Babylon, fra midt i den ugudelighed, som er et åndeligt Babylon.

15 Men sandelig, så siger Herren: aLad ikke jeres flugt ske i hast, men lad alt være forberedt på forhånd af jer; og den, som drager af sted, lad ham bikke se sig tilbage, for at en pludselig undergang ikke skal ramme ham.

16 Lyt og hør, o I jordens indbyggere. aLyt samlet, I min kirkes ældster, og hør Herrens røst; for han giver en opfordring til alle mennesker, og han befaler alle mennesker overalt at bomvende sig.

17 For se, Gud Herren har audsendt den engel, som råber oppe under himlen og siger: Bered Herrens vej, og gør hans bstier rette, for timen for hans ckomme er nær –

18 da aLammet skal stå på bZions bjerg og sammen med ham cet hundrede og fireogfyrre tusinde, som har hans Faders navn skrevet på panden.

19 Bered jer derfor til aBrudgommens bkomme; drag ud, drag ud for at møde ham.

20 For se, han skal astå på Oliebjerget og på det mægtige hav, ja, det store dyb, og på øerne i havet og i Zions land.

21 Og han skal lade sin arøst høre fra bZion, og han skal tale fra Jerusalem, og hans røst skal høres blandt alle mennesker.

22 Og det skal være en røst som arøsten af mange vande og som røsten af en voldsom btorden, som skal cnedbryde bjergene, og dalene skal ikke findes mere.

23 Han skal give det store dyb befaling, og det skal blive drevet tilbage til nordenlandene, og aøerne skal blive ét land;

24 og aJerusalems land og Zions land skal føres tilbage til deres eget sted, og jorden skal blive, som den var i dagene, før den blev bdelt.

25 Og Herren, ja, Frelseren, skal stå midt iblandt sit folk og skal aregere over alt kød.

26 Og de, som er i anordenlandene, skal blive erindret af Herren; og deres profeter skal høre hans røst og skal ikke længere holde sig tilbage; og de skal slå klipperne, og isen skal flyde ned ved deres nærvær.

27 Og en ahovedvej skal blive anlagt midt i det store dyb.

28 Deres fjender skal blive et bytte for dem.

29 Og i de agolde ørkener skal der opstå søer af levende vand; og den udtørrede jord skal ikke længere være et tørstigt land.

30 Og de skal bringe deres rige skatte frem for aEfraims børn, mine tjenere.

31 Og de evigtvarende ahøjes grænser skal bæve ved deres nærvær.

32 Og dér skal de falde på knæ og blive kronet med herlighed, ja, i Zion, ved Herrens tjeneres, ja, Efraims børns, hånd.

33 Og de skal blive fyldt med asange om evigtvarende glæde.

34 Se, dette er den evige Guds velsignelse over aIsraels stammer og den endnu rigere velsignelse over hovedet på bEfraim og dem, der er med ham.

35 Og også de, som er af aJudas stamme, skal efter deres smerte blive helliggjort i bhellighed over for Herren, så de kan bo i hans nærhed dag og nat for evigt og altid.

36 Og se, sandelig siger Herren, at for at dette må blive kendt blandt jer, o jordens indbyggere, har jeg udsendt min aengel, som flyver oppe under himlen med det evigtvarende bevangelium, og som har vist sig for nogle og har overdraget det til mennesket, og som skal vise sig for mange, som bor på jorden.

37 Og dette aevangelium skal bprædikes for chvert folkeslag og stamme og tungemål og folk.

38 Og Guds tjenere skal drage ud og med høj røst sige – Frygt Gud, og giv ham ære, for timen for hans dom er kommet;

39 og atilbed ham, som har skabt himlen og jorden og havet og kilder af vand! –

40 og påkalde Herrens navn dag og nat og sige: O, agid du ville flænge himlene, gid du ville stige ned, gid bjergene måtte flyde ned ved dit nærvær.

41 Og det skal blive opfyldt på deres hoved; for Herrens nærhed skal være som den smeltende ild, der brænder; og som den ild, der får vand til at akoge.

42 O Herre, du skal stige ned for at gøre dit navn kendt for dine modstandere, og alle folkeslag skal skælve ved din nærhed –

43 når du gør skrækindjagende gerninger, gerninger, de ikke venter;

44 ja, når du kommer ned, og bjergene flyder ned ved din nærhed, skal du amøde den, som fryder sig og øver retfærdighed, og som husker dig på dine veje.

45 For siden verdens begyndelse har menneskene ikke hørt eller med øret fattet, ej heller har noget øje set, o, Gud, bortset fra dig, hvor store ting du har aberedt for ham, som bventer på dig.

46 Og det skal blive sagt: aHvem er det, som bkommer ned fra Gud i himlen i farvede klæder, ja, fra de egne, der ikke er kendte, iført sin herlige klædning og skridende frem i sin store styrke?

47 Og han skal sige: Jeg er den, som talte i retfærdighed, mægtig til at frelse.

48 Og Herren skal være klædt i arødt, og hans klæder skal være som ham, der træder vinpersen.

49 Og så stor skal udstrålingen af hans nærhed være, at asolen skal skjule sit ansigt i skam, og månen skal holde sit lys tilbage, og stjernerne skal blive slynget fra deres sted.

50 Og man skal høre hans røst: Jeg har atrådt vinpersen alene og har bragt straffedom over alle mennesker; og der var ingen hos mig.

51 Jeg har trampet på dem i mit raseri, og jeg trådte på dem i min vrede, og deres ablod har jeg sprøjtet på mine klæder og tilsølet hele min klædning; for dette var dagen for den hævn, som var i mit hjerte.

52 Og nu er mine forløstes år kommet; og de skal nævne deres Herres kærlige venlighed og alt, hvad han har skænket dem som følge af sin godhed og som følge af sin kærlige venlighed, for evigt og altid.

53 I alle deres atrængsler led han trængsler. Og englen fra hans nærhed frelste dem; og i sin bkærlighed og i sin barmhjertighed cforløste han dem og løftede dem op og bar dem alle fordums dage;

54 ja, og også aEnok og dem, der var sammen med ham; profeterne, der var før ham; og også bNoa og dem, der var før ham; og også cMoses og dem, der var før ham;

55 og fra Moses til Elias, og fra Elias til Johannes, som var sammen med Kristus i hans aopstandelse, og de hellige apostle med Abraham, Isak og Jakob, skal være i Lammets nærhed.

56 Og de ahelliges bgrave skal blive cåbnet; og de skal komme frem og stå ved Lammets dhøjre hånd, når han skal stå på eZions bjerg og på den hellige by, fDet Ny Jerusalem; og de skal synge gsangen om hLammet dag og nat, for evigt og altid.

57 Og af denne årsag, for at menneskene måtte blive gjort delagtige i de aherligheder, som skulle åbenbares, har Herren udsendt sit bevangeliums fylde, sin evigtvarende pagt, idet han ræsonnerer med ligefremhed og enkelhed –

58 for at berede den svage på det, som skal ske på jorden, og på Herrens ærinde den dag, da den asvage skal beskæmme den vise og bden ringe blive et stærkt folkeslag og cto skal jage deres ti tusinder på flugt.

59 Og ved de svage på jorden skal Herren atærske folkeslagene med sin Ånds kraft.

60 Og af denne årsag blev disse befalinger givet; det blev befalet på den dag, da de blev givet, at de skulle holdes tilbage fra verden, men nu skal de audgå til balt kød –

61 og dette i overensstemmelse med Herrens sind og vilje, han som hersker over alt kød.

62 Og han, der aomvender sig og bhelliggør sig over for Herren, skal få cevigt liv.

63 Men på dem, der ikke agiver agt på Herrens røst, skal dét blive opfyldt, som blev skrevet af profeten Moses, at de skulle bforstødes fra folket.

64 Og også det, som blev skrevet af profeten aMalakias: For se, den bdag kommer, der skal cbrænde som en ovn; og alle de stolte, ja, og alle, som handler ugudeligt, skal være som stubbe; og den dag, der kommer, skal brænde dem op, siger Hærskarers Herre, så der ikke bliver hverken rod eller gren tilbage af dem.

65 Derfor skal dette være Herrens svar til dem:

66 På den dag, da jeg kom til mine egne, var der ingen blandt jer, som atog imod mig, og I blev fordrevet.

67 Da jeg kaldte igen, var der ingen af jer, der svarede; dog var min aarm ikke på nogen måde gjort kortere, så jeg ikke kunne forløse, ej heller min bkraft til at udfri.

68 Se, ved min irettesættelse atørrer jeg havet ud. Jeg gør floderne til en ørken; fiskene i dem stinker og dør af tørst.

69 Jeg klæder himlene i sort og indhyller dem i sækkelærred.

70 Og adette skal I få af min hånd: I skal lægge jer i sorg.

71 Se, der er ingen til at udfri jer, for I adlød ikke min røst, da jeg råbte til jer fra himlene; I troede ikke mine tjenere, og da de blev asendt til jer, modtog I dem ikke.

72 Derfor aforseglede de vidnesbyrdet og bandt loven til, og I blev overladt til mørke.

73 Disse skal gå bort til det yderste mørke, hvor der er agråd og jammer og tænderskæren.

74 Se, Herren jeres Gud har talt det. Amen.