1 Og videre, idet jeg, Alma, var blevet befalet af Gud, at jeg skulle tage Amulek med mig og drage ud og atter prædike for dette folk eller de mennesker, der var i byen Ammoniha, skete det, at da jeg begyndte at prædike for dem, begyndte de at strides med mig, idet de sagde:

2 Hvem er du? Mener du, at vi skal tro på en ^aenkelt mands vidnesbyrd, om han så skulle prædike for os, at jorden skulle forgå?

3 Se, de forstod ikke de ord, som de talte; for de vidste ikke, at jorden skulle forgå.

4 Og de sagde også: Vi vil ikke tro på dine ord, om du så skulle profetere, at denne store by skulle blive ødelagt på ^aén dag.

5 Se, de vidste ikke, at Gud kunne gøre sådanne forunderlige gerninger, for de var et hårdhjertet og stivnakket folk.

6 Og de sagde: ^aHvem er Gud, der ^bikke sender mere myndighed end én mand til dette folk for at kundgøre sandheden for dem om sådanne store og forunderlige ting?

7 Og de trådte frem for at lægge hånd på mig, men se, de gjorde det ikke. Og jeg stod med frimodighed frem for at kundgøre for dem, ja, jeg vidnede frimodigt for dem, idet jeg sagde:

8 Se, o du ugudelige og afsporede ^aslægt, hvorledes har I glemt jeres fædres overlevering; ja, hvor hurtigt I har glemt Guds befalinger.

9 Husker I ikke, at vor fader Lehi blev ført ud af Jerusalem ved ^aGuds hånd? Husker I ikke, at de alle blev ledt af ham gennem ørkenen.

10 Og har I så hurtigt glemt, hvor mange gange han udfriede vore fædre af deres fjenders hænder og bevarede dem mod at blive udryddet, endog ved deres egne brødres hænder?

11 Ja, og hvis det ikke havde været for hans uforlignelige kraft og hans barmhjertighed og hans langmodighed med os, ville vi uundgåeligt være blevet udryddet fra jordens overflade længe før denne tid og måske være blevet overgivet til en tilstand af ^auendelig elendighed og jammer.

12 Se, jeg siger jer, at han befaler jer at omvende jer, og medmindre I omvender jer, kan I på ingen måde arve Guds rige. Men se, det er ikke alt – han har befalet jer at omvende jer, ellers vil han fuldstændig ^audrydde jer fra jordens overflade, ja, han vil hjemsøge jer i sin vrede, og i sin ^brasende vrede vil han ikke vende sig bort.

13 Se, husker I ikke de ord, som han talte til Lehi, da han sagde: ^aFor så vidt som I holder mine befalinger, skal I have fremgang i landet? Og videre er det sagt: For så vidt som I ikke vil holde mine befalinger, skal I blive forstødt fra Herrens nærhed.

14 Se, jeg ønsker, at I skal huske på, at for så vidt som lamanitterne ikke har holdt Guds befalinger, er de blevet ^aforstødt fra Herrens nærhed. Nu ser vi, at Herrens ord er blevet bekræftet med hensyn til dette, og lamanitterne er blevet forstødt fra hans nærhed fra begyndelsen af deres overtrædelser i landet.

15 Alligevel siger jeg til jer, at det skal blive ^atåleligere for dem på dommens dag end for jer, hvis I forbliver i jeres synder; ja, og endog tåleligere for dem i dette liv end for jer, medmindre I omvender jer.

16 For der er mange løfter, som er ^agivet til lamanitterne; for det er på grund af deres fædres ^boverleveringer, der fik dem til at forblive i deres tilstand af ^cuvidenhed; derfor vil Herren være barmhjertig mod dem og ^dforlænge deres tilværelse i landet.

17 Og på et tidspunkt skal de blive ^abragt til at tro på hans ord og til at kende til urigtigheden af deres fædres overleveringer; og mange af dem skal blive frelst, for Herren vil være barmhjertig mod alle, der ^bpåkalder hans navn.

18 Men se, jeg siger jer, at hvis I fremturer i jeres ugudelighed, så bliver jeres dage ikke forlænget i landet, for ^alamanitterne bliver sendt mod jer; og hvis I ikke omvender jer, skal de komme på et tidspunkt, da I ikke ved det, og I skal blive hjemsøgt med ^bfuldstændig udryddelse; og det skal ske i overensstemmelse med Herrens rasende ^cvrede.

19 For han vil ikke tillade jer, at I skal leve i jeres syndighed, så I ødelægger hans folk. Jeg siger jer: Nej, han ville hellere tillade, at lamanitterne kunne ^audrydde hele hans folk, som hedder Nefis folk, hvis det var muligt, at de kunne ^bfalde i synd og overtrædelse efter at have fået så meget lys og så megen kundskab givet til sig af Herren deres Gud;

20 ja, efter at have været et af Herren så rigt begunstiget folk; ja, efter at være blevet mere begunstiget end alle andre folkeslag, stammer, tungemål eller folk; efter at have fået alt ^akundgjort for sig efter deres ønsker og deres tro og bønner om det, som har været, og som er, og som skal komme;

21 efter at være blevet besøgt af Guds Ånd; efter at have talt med engle og efter at være blevet talt til af Herrens røst; og efter at have fået profetiens ånd og åbenbarelsens ånd og også mange gaver, gaven at kunne tale i tunger og gaven at kunne prædike og Helligåndsgaven og gaven at kunne ^aoversætte;

22 ja, og efter at være blevet ^audfriet af Gud af Jerusalems land ved Herrens hånd, efter at være blevet reddet fra hungersnød og fra svagheder og alle slags sygdomme af enhver art, og efter at de havde vokset sig stærke i kamp, så de ikke skulle blive udryddet, efter at være blevet bragt ud af ^btrældom tid efter anden og efter at være blevet beskyttet og bevaret indtil nu, og de har fået fremgang, indtil de er blevet rige på alle slags ting –

23 og se, nu siger jeg jer, at hvis dette folk, der har modtaget så mange velsignelser af Herrens hånd, skulle overtræde i modstrid med det lys og den kundskab, som de har, jeg siger jer, at hvis det skulle være tilfældet, at hvis de skulle falde i overtrædelse, ville det blive langt ^atåleligere for lamanitterne end for dem.

24 For se, Herrens ^aløfter er givet til lamanitterne, men de er ikke givet til jer, hvis I overtræder; for har Herren ikke udtrykkeligt lovet og fast bestemt, at hvis I sætter jer op imod ham, skal I blive fuldstændig udryddet fra jordens overflade.

25 Og se, af denne årsag, for at I ikke skal blive udryddet, har Herren sendt sin engel for at besøge mange blandt sit folk, idet han kundgør for dem, at de skal drage ud og råbe indtrængende til dette folk og sige: ^aOmvend jer, for Himmeriget er nær for hånden;

26 og om ^aikke mange dage skal Guds Søn komme i sin herlighed; og hans herlighed skal være Faderens ^bEnbårnes herlighed, fuld af ^cnåde, upartiskhed og sandhed, fuld af tålmodighed, ^dbarmhjertighed og langmodighed, hurtig til at ^ehøre sit folks råb og til at besvare deres bønner.

27 Og se, han kommer for at ^aforløse dem, der lader sig ^bdøbe til omvendelse ved tro på hans navn.

28 Bered derfor Herrens vej, for tiden er for hånden, da alle mennesker skal høste en løn for deres ^agerninger i forhold til, hvordan de har været – hvis de har været retfærdige, skal de ^bhøste deres sjæls frelse i overensstemmelse med Jesu Kristi magt og udfrielse; og hvis de har været onde, skal de høste deres sjæls ^cfordømmelse i overensstemmelse med Djævelens magt og tilfangetagelse.

29 Se nu, dette er englens røst, der råber til folket.

30 Og se, mine ^aelskede brødre, for I er mine brødre, og I burde være elsket, og I burde frembringe gerninger, som er omvendelsen værdig, eftersom jeres hjerte har været meget forhærdet mod Guds ord, og eftersom I er et ^bfortabt og et faldent folk.

31 Se, det skete, at da jeg, Alma, havde talt disse ord, se, da blev folket vrede på mig, fordi jeg sagde til dem, at de var et hårdhjertet og et ^astivnakket folk.

32 Og også fordi jeg sagde til dem, at de var et fortabt og et faldent folk, blev de vrede på mig og forsøgte at lægge hånd på mig, så de kunne kaste mig i fængsel.

33 Men det skete, at Herren ikke tillod dem at gribe mig på det tidspunkt og kaste mig i fængsel.

34 Og det skete, at Amulek gik hen og stod frem og også begyndte at prædike for dem. Og se, ^aAmuleks ord er ikke alle skrevet, dog er en del af hans ord skrevet i denne bog.