To store bud

Jeg indleder med det, Jesus lærte os, er de to største bud.

»›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det første og største bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹«⁴

Det betyder, at vi bliver befalet at elske alle, da Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner lærer os, at alle er vores næste.⁵ Men vores ildhu for at holde dette andet bud må ikke få os til at glemme det første, at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind. Vi viser den kærlighed ved at »hold[e hans] bud«.⁶ Gud kræver, at vi adlyder hans bud, da det kun er gennem lydighed, herunder omvendelse, at vi kan vende tilbage for at leve i hans nærhed og blive fuldkommen, som han er.

Præsident Russell M. Nelson talte i en nylig tale til unge voksne om det, han kalder den »stærke forbindelse mellem Guds kærlighed og hans love.«⁷ De love, der gør sig allermest gældende for anliggender angående dem, der identificerer sig som LGBT, er Guds lov om ægteskab og den tilknyttede kyskhedslov. Begge er afgørende i vor himmelske Faders frelsesplan for sine børn. Som præsident Nelson har sagt: »Guds love er udelukkende motiveret af hans uendelige kærlighed til os og hans ønske for os om at blive, alt vi kan blive.«⁸

Præsident Nelson hat sagt: »Mange lande … har lovliggjort ægteskab mellem to af samme køn. Som medlemmer af Kirken respekterer vi landets love … heriblandt borgerlig vielse. Men sandheden er, at i begyndelsen … blev ægteskabet indstiftet af Gud! Og til denne dag er det fastlagt af ham til at være imellem en mand og en kvinde. Gud har ikke ændret sin definition af ægteskab.«

Præsident Nelson fortsatte: »Gud har heller ikke ændret sin kyskhedslov. Krav til at komme i templet har ikke ændret sig.«⁹

Præsident Nelson mindede os alle om, at »vores ansvar som apostle er kun at undervise om sandhed. Det ansvar giver ikke [apostlene] myndighed til at tilpasse guddommelig lov.«¹⁰ Derfor, mine søstre, må Kirkens ledere altid undervise om den enestående vigtighed af ægteskab imellem en mand og en kvinde og den tilknyttede kyskhedslov.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges værk omhandler i sidste ende at forberede Guds børn på det celestiale rige og i særdeleshed på dets største herlighed, ophøjelse eller evigt liv. Denne højeste skæbne er kun mulig gennem ægteskab for evigheden.¹¹ Evigt liv omfatter den skabelseskraft, hvor kombinationen af mand og kvinde er en afgørende del¹² – hvilket nutidsåbenbaring beskriver som »en fortsættelse af efterkommere for evigt og altid.«¹³

I sin tale til unge voksne sagde præsident Nelson: »Efterlevelse af Guds love vil beskytte jer, når I går fremad mod endelig ophøjelse«¹⁴ – det vil sige at blive som Gud med vore himmelske Forældres ophøjede liv og guddommelige potentiale. Det er den skæbne, vi ønsker for alle, vi elsker. På grund af den kærlighed kan vi ikke lade vores kærlighed fortrænge buddene og Guds plan og værk, som, vi ved, vil give dem, vi elsker, størst lykke.

Men der er mange, vi elsker, heriblandt nogle, der har det gengivne evangelium, der ikke tror på eller vælger ikke at følge Guds bud om ægteskab og kyskhedsloven. Hvad med dem?

Guds lære viser, at alle er hans børn, og at han har skabt os til at nyde glæde.¹⁵ Nutidig åbenbaring lærer os, at Gud har givet en plan for en jordisk oplevelse, hvori vi alle kan vælge lydighed til at søge hans højeste velsignelser eller foretage valg, der fører til et af de lavere herlighedsriger.¹⁶ På grund af Guds kærlighed til alle sine børn er disse lavere riger stadig mere vidunderlige, end mennesker kan begribe.¹⁷ Jesu Kristi forsoning muliggør alt dette, da han »herliggør Faderen og frelser alt, hvad hans hænder har skabt«.¹⁸

Jeg har talt om det første bud, men hvad med det andet? Hvordan holder vi buddet om at elske vores næste? Vi forsøger at overbevise vores medlemmer om, at de, der følger lærdomme om eller lever som lesbisk, bøsse eller transkønnet, skal behandles med den kærlighed, vor Frelser befaler os at udvise mod hver eneste af vores næste. Da ægteskabet mellem to personer af samme køn blev erklæret lovligt i USA, erklærede Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum derfor: »Jesu Kristi evangelium lærer os at elske og behandle alle mennesker med venlighed og høflighed – selv når vi er uenige. Vi bekræfter atter, at personer, der henholder sig til lovgivning eller retsafgørelser, der godkender vielser af personer af samme køn, ikke må behandles respektløst.«¹⁹

Derudover må vi aldrig forfølge dem, der ikke deler vores overbevisninger og forpligtelser.²⁰ Beklageligvis føler nogle af de personer, der står med disse udfordringer, sig marginaliseret og afvist af nogle medlemmer og ledere i vores familier, menigheder og stave. Vi må alle stræbe efter at være venligere og mere høflige.

Af årsager, vi ikke kender til, har vi forskellige udfordringer i vores liv på jorden. Men vi ved, at Gud hjælper os hver især med at overvinde disse udfordringer, hvis vi oprigtigt søger hans hjælp. Når vi har lidt og omvendt os fra overtrædelser af de love, vi er blevet undervist om, er vi alle bestemt til et herlighedsrige. Den endelige og sidste dom vil foretages af Herren, der alene har den fornødne kundskab, visdom og nåde til at dømme os alle.

I mellemtiden må vi forsøge at holde begge de store bud. For at gøre det må vi følge en hårfin balance mellem at holde buddene og gå på pagtsstien, mens vi elsker vores næste undervejs. Det kræver, at vi søger guddommelig inspiration om, hvad vi skal støtte, og hvad vi skal være imod, og hvordan vi kan elske og lytte respektfuldt og samtidigt undervise i processen. Vores vandring kræver, at vi ikke går på kompromis med buddene, men viser fuld forståelse og kærlighed. Vores vandring må være hensynsfuld over for børn, der er usikre på deres seksuelle orientering, men også fraråde et for tidligt valg, for hos de fleste børn formindskes en sådan usikkerhed væsentligt med tiden.²¹ Vores vandring på stien modsætter sig rekruttering væk fra stien, og den nægter støtte til enhver, der leder folk væk fra Herren. I alt dette husker vi, at Gud lover håb og maksimal glæde og velsignelser til alle, der holder hans bud.

Mødre og fædre og os allesammen er ansvarlige for at undervise om begge de to store bud. Til Kirkens kvinder beskrev præsident Spencer W. Kimball den pligt i denne store profeti: »Meget af den store vækst, som kommer til Kirken i de sidste dage, kommer, fordi mange af verdens gode kvinder … bliver draget til Kirken i stort antal. Dette vil ske i det omfang, at kvinderne i Kirken afspejler retskaffenhed og klarhed i deres liv, og i det omfang kvinderne i Kirken ses som noget særskilt og anderledes … i forhold til kvinder af verden. Således vil det gå til, at Kirkens kvindelige eksempler vil udgøre en betydelig styrke både i antal og åndelig vækst i Kirken i de sidste dage.«²²

Da præsident Russell M. Nelson talte om denne profeti, sagde han, at »den dag, som præsident Kimball forudså, er kommet. I er de kvinder, han forudså!«²³ Vi, der hørte profetien for 40 år siden, vidste ikke, at der blandt dem, som kvinderne i Kirken redder, vil være deres egne kære venner og familie, der på nuværende tidspunkt er påvirket af verdens prioriteter og djævelsk vildledning. Min bøn og velsignelse er, at I vil undervise og handle for at opfylde den profeti, i Jesu Kristi navn. Amen.